Velvære i roll-on udgave

Written by Michala Weng Petersend on december 12th, 2018

Det ligner mest af alt en deodorant – men skindet bedrager. For her er der tale om en handy lille velværeapplikator, som lover smertelindring til nakkespændinger og ømme led og muskler. Karmameju har udviklet Blaze Tention Release Power Potion, som på roll on-manér smøres direkte på steder, hvor du føler dig øm. Kort tid efter påføring opstår der en varmende, let prikkende og lindrende fornemmelse, som føles ret behagelig. Døjer du med dybereliggende muskel- og ledskader, skal du nok gå ad andre veje, men hvis du kender til dét med at have siddet lidt for længe foran computerskærmen, eller at have ligget lidt forkert, når du har sovet, så er den her en god, hurtig løsning. Med øko-ingredienser såsom djævlekloekstrakt, menthol og kamferolie er der tale om en insisterende sag, der dufter en anelse kraftigt af især de to sidstnævnte. Dog kompenserer kamilleblomstekstrakt, så de kradse menthol- og kamferdufte bliver knapt så gennemtrængende. Nem at have med sig i tasken eller at have have stående på skrivebordet.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Leave a Comment