Beauty

...now browsing by category

 

When in Paris

mandag, oktober 28th, 2013

handvaskblog

Hvis du skal på juleshopping i Paris, så lov mig at slentre langs Rue du Faubourg Saint-Honoré. Her finder du ikke bare små caféer, hvor kaffen både er fin og til at betale, men også Colette med alverdens finuligheder og den fineste Aesop-butik, jeg længe har set. Alt kan prøves ved håndvasken (ret smart tænkt), og husk de har små prøver i skufferne. Du skal bare bede om dem). Hvis du kun måtte videregive ét Pariser-tip…ét som du ikke selv ville misse…hvad ville det så være?

beautyspace on tablet beautyspace

Du vil vide alt om det her beauty-site

mandag, oktober 21st, 2013

cult

Det går stærkt i cyberspace. Også skønhedens cyberspace og nogle af dem, der gør det så godt, at jeg bruger for mange hurra-penge på deres site, er britiske Cult Beauty. Hvert evig eneste produkt har de haft kroppen og ansigtet i. I øjeblikket er jeg til mere jordagtige, trækrydrede og næsten ild-agtige dufte. Og lige præcis den kombination rammer Le Petit Fou Rock fra Le Soft Perfume Paris. Og så er jeg vild med ‘stick’-dufte, fordi man ikke sprayer på livet løs foran næsen på andre.

NB; Glem i øvrigt det med ventetid, når du bestiller noget fra din iPad, mobil eller computer. Fremtidens leveringsløsning tippes at blive så lynhurtig, at sidder du på en café og har glemt din læbestift, så bestiller du en ny online. Og får den leveret i løbet af 60 minutter. Bare husk at oplyse hvilket bord, du sidder ved. En service, der faktisk allerede findes. Dog ikke hos Cult Beauty og heller ikke i Danmark.

beautyspace on tablet beautyspace

Tromborgske finheder

søndag, oktober 13th, 2013

tromborg2

tromborg1

Det er sjældent, at det samme brand får lov at fylde ikke bare ét billede, men hele to fotos. I dag er en undtagelse,  fordi Tromborgs farve-fornemmelse for efteråret bare er så fin. Det nøgne nude-look og det mørkviolette. Hver for sig eller blandet. Jeg er især vild med Eyegrease paletten (både i farvekombinationen Thunder og Lightning), som jeg også dupper på læberne.

beautyspace on tablet beautyspace

Aarhus kalder med en must-oplevelse

lørdag, oktober 5th, 2013

ardengratis

Inden vi går til det, overskriften stiller i udsigt, så jeg minde om bogen War Paint (koster $20 på Amazon). Det er en barsk beretning om skønhedsdronningerne Elizabeth Arden og Helena Rubinstein, som ikke kunne fordrage hinanden. Der er ingen formildende fingre er lagt imellem. Du vil sluge den som en krimi. Tror jeg.

Der er to ting, der imponerer mig, når det gælder Elizabeth Arden. Den ene er efterfølgernes opfindelse af Prevage, som du måske kender eller har prøvet? Den anden er det spa-dna, der ligger i mærket, men som i den grad har fået lov at sove tornerosesøvn, for ingen i dag forbinder Arden med spa. Tro dog på, at der er lagt i skønhedskakkelovnen med nye takter, nye tider og nye goodies på en måde, hvor du kan booke en personlig og gratis 45 minutters ansigts-treat og let makeup plus få en gave til en værdi af 440 kroner. Altså hele baduljen kvit og frit. Og nu er det jydernes tur. I Aarhus.

Vil du have en tur i makeupstolen ganske gratis, så er det nu og lige her, du skal slå til.

beautyspace on tablet beautyspace

Mørke lakkerier

torsdag, oktober 3rd, 2013

diorlak

Jeg ved, at jeg har talt stolpe op og ned, når det gælder nude negle. Og hvor smukke de er. Jeg står skam også stadig ved det. Men når det bliver mørkere og koldere, så sker der også noget med neglene. Og lysten til at gå i næsten sort. I hvert fald mørkt. Og lige nu er jeg mere end vild med de tre dybe farver her fra Benecos, Dior og YSL.

beautyspace on tablet beautyspace

Vilde Vivienne Westwood

onsdag, september 25th, 2013

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

”Sellable and wearable”, siger designeren Vivienne Westwood, som anbefaler os at købe mindre, men bedre. Og samtidig ha’ en fest. Under sit seneste modeshow, eller nærmere statement-show i London, var der da også dømt kaos og teaterstemning. De malede model-ansigter var holdt i sort, hvidt og rødt, og makeupchefen bag var Westwoods favorit-makeupartist fra MAC: Val Garland. Håret var også noget rod – ja, selv neglene lignede brudstykker fra en kampscene. Så nej, der er ikke så mange tendenser at snuppe med her – udover den vigtigste af alle huskeregler: makeup skal være fest, og det er kriminelt at glemme det.

NB: Pigen i midten? Ja, sådan ser man ud, når man arbejder for Westwood. Jeg fik hende til at lukke øjnene, så vi kan se makeuppen.

Foto: Toni&Guy Hair Meets Wardrobe

beautyspace on tablet beautyspace

Jeg elsker den biks her

onsdag, september 18th, 2013

15075_10151853980244321_817477050_n

Kig lige her – bare et øjeblik. Jeg synes, det er den fineste skønheds-samling af Kure Bazaar-lakkerne, og alle – virkelig alle the hotties – går i London med de blå i øjeblikket. Bare vent, jeg kommer med billeder om lidt. De grålige er nu heller ikke tossede. Og se også tøjet hos River and Raven – jeg holder øje med udsalgsdimsen, for der er kun fine ting.

Dine online favoritbutikker?

beautyspace on tablet beautyspace

Mine budget-babes

onsdag, september 11th, 2013

budgetbabes

Jeg er vild med at spare penge (who isn’t), og ofte ligger der et scoop gemt i priskærlige produkter, som virkelig gør en forskel. Eksempelvis de tre her:

  • Matas Fod- og hælkur er smækfyldt med blødgørende og eksfolierende carbamid. Men en lille uges tålmodighed får du SÅ pæne fødder.
  • Vichys Antiperspirant Deodorant blev vristet ud af hænderne på mig i søndags, da min søster spottede den. ”Ved du godt, det er verdens bedste deodorant?”, spurgte hun. Øhhh, det er ligesom mig, der har en beautyblog, svarede jeg (men ja, med den her deodorant får du ikke våde vikararme).
  • Burt’s Bees Hand Repair Cream er blandt mine håndcreme-favoritter. Den minder lidt om smør (også i farven), og er fed og fugtmættende på den holdbare måde.

Hvis du skal nævne én budget-favorit, hvad vil det så være?

beautyspace on tablet beautyspace

Jeg farver

tirsdag, september 3rd, 2013

hair1

Uanset hvor smukt, modigt, naturligt og raw det end er, så er jeg ikke parat til at springe ud som sølvræv. Derfor farver jeg. Det vil sige, min frisør gør det. Og cirka hver femte uge farver jeg så selv bunden – og er lige nu top begejstret for Sanotint (du ved dem, der også er aktuel med den fikse hårmascara). Udover hårkærlig kisel-rig Guldhirse, så har Sanotint et lavere indhold af hårfarvemiddel end mange af de farver, jeg ellers har haft lokkerne i. Du finder dem her.

Tilbage til hovedbloggen www.beautyspace.dk // @Beautyspace på Instagram

Fotograf: Marie Wengler

beautyspace on tablet beautyspace

Min verdensmester

lørdag, august 31st, 2013

ipad

Jeg har vist blæret mig lidt med hende før. Min CND-negleekspert, Mette Steenberg, som ikke bare er underviser og negletekniker, men også en del af CNDs globale team af eksperter. Det er hun faktisk som den eneste i Danmark. er hun lige i San Diego og vise dem lidt negle, så i Rusland. Men til hverdag bor hun 10 minutter fra mig og dermed tæt på Silkeborg. Selv er jeg kedelig med neglene og får oftest bare en omgang nude. Men Mette selv udlever den største af alle negletrends: enten/eller. Altså enten naturlige og nude eller pang og spidse. Og sådan var der glimmeronsdag hos hende, da jeg var forbi i går.

beautyspace on tablet beautyspace