
Jeg er især vild med at gøre gode køb på ting, jeg bruger meget af. Som kropsolier og kropscremer – og lige nu står denne her på min hylde. For bare 69 kroner får du en fullsize fugtmættende kropscreme med bl.a. sheasmør og arganolie. Fundet her.

Jeg er især vild med at gøre gode køb på ting, jeg bruger meget af. Som kropsolier og kropscremer – og lige nu står denne her på min hylde. For bare 69 kroner får du en fullsize fugtmættende kropscreme med bl.a. sheasmør og arganolie. Fundet her.

Jeg er faldet for Tallulah Jane. Faldet for Hope-duften som sender mig på ferie. Langt væk til sådant et sted, hvor havet aldrig er mere end fem meter væk. Eksotiske blomster, rav og lemon er rørt umanerligt godt sammen.
Hope er fundet her.

Nu handler alt jo ikke om beauty. Desværre. Af og til skal der sport på banen. Som her i weekenden hvor Beautyspace sad på låret af en gruppe ryttere på touren fra Aarhus til København. I alt 372 kilometer.
Nu tænker du måske, at det vel ikke ligefrem er mænd, der er bloggens hovedmålgruppe. Og helt rigtigt. Men der var 8000 kærester, koner, mødre og døtre ude at heppe i weekenden, og jeg synes jo ikke kun, de skulle se på ben og cykler.

Som du måske allerede har hørt, laver MAC en oktober-kollektion i samarbejde med den legendariske ex-Vogue redaktør, Carine Roitfeld. Hun er om nogen dronningen af smokey eyes og heftig brug af sort eyelinere. Efterårets blikfængende darling af en flydende liner hedder Fluidline i farven blacktrack. Alt er til at få hud og fingre i fra 8. oktober.


Hud rammer igen-igen efteråret som den absolut hotteste og mest bemærkelsesværdige accessory, du kan smykke dig med. Men helst i stærkt og blikfængende selskab af en streg, der er mere rå end pæn. Kort sagt: lad uptown feinschmekeri møde downtown wild’n’crazy. Det kræver fantasi og måske modet til at lade klædeligheden tage en festlig pause? Her er det MAC, der spræller og uanset, hvor meget du ønsker at sprælle, så lander ‘the tool’ i morgen på bloggen.

Add ons, special effects og nail art er efterhånden ligeså almindeligt som neglelak. Som eksempelvis klør fem her under modeugens Stina Goya show. Farverne du skal holde øje med til efteråret er bordeaux, brun, midnatsblå og grøn. Og det kommer vi meget mere tilbage til. Her får du lige et mood board fra CND.

I ØVRIGT kan det godt være, at antallet af purunge neglebloggere eksplodere ude i den vide, vilde verden. Men at lakkeri kan drage alle, beviser min veninde på 38, som mindst engang om måneden mødes med sin mor OG et fælles hof af tusindvis af lakker. Så sidder de der og nyder synet, bliver lakket til og går glade hver til sit efter nogle timer.

Mød Karoline som troligt følger bloggen og selv troner her. Hun har i Beautyspace’s tjeneste testet læbeguf, som hun her serverer:
Hvordan er det lige, man får lækre og friske læber? Et gammelt trick fra damebladende sagde engang, at man skulle bruge en tandbørste, fugte den, og så skrubbe læberne i et par minutter. Ingen tvivl om, at man fik bløde læber, men sidegevinsten var ekstra røde og helt opsvulmede læber, med ømhed bagefter, oven på den omgang. Dertil kom, at læberne aldrig blev helt lækre, men stadig havde døde hudceller hist og her.
Heldigvis lever vi i år 2012, og der findes et produkt, som er right down your alley, nemlig Bliss Fabulips. Førstehåndsindtrykket er ikke til at tage fejl af: Emballagen er imødekommende, og når du åbner glaskrukken, bliver din lugtesans forkælet med vanilje og en snert af citron.
Sådan bruger du Bliss Fabulips: Tag en smule creme på fingeren, kør rundt i cirkler på kyssetøjet og tør af med en dampet og varm, fugtig klud.
Konsistens: Er lidt speciel. I starten er massen hel hård, men så snart du kører fingrene rundt, bløder det op i bøtten, og minder lidt om kanelsukker/smør blanding til kanelsnegle. Det er vigtigt, at kluden/vandet er varmt, når du tørrer efter, da læberne ellers bliver fedtede.
Resultat: Jeg tror ikke på, dine læber kan blive blødere – eller for den sags skyld dufte bedre. Det er tydeligt at se, at den river op i de døde hudceller. Læberne er i starten lidt fugtige, men trænger til smørelse og her kan du supplere med læbepomade.
Ulempe: Du bliver afhængig. Af virkningen. Af duften.

Nu er de her. FNUG’s holografiske lakker med den fineste sarte finish, jeg længe har dyppet neglene i. Aqua Fix Base Coat (også fra FNUG) er en god investering, hvis du vil have pigmenterne ekstra meget frem. De slippes løs her i løbet af i dag.