Jeg tror, du vil falde for det her sted

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 9th, 2014

01

Når jeg er i Lyngby, suser jeg ALTID forbi Maria og hendes team. For de er fabelagtige til alt fra hårfjerning, power-bryn og ekstraordinær massage. Jeg ved, at flere læsere på Beautyspace er faste kunder hos Maria, så dette er bare et lille pip om, at hvis du bor i Københavns-området, så tro på, at stedet HER vil gøre dig glad. Og endnu pænere.

NB: Og jo, det er også Maria, der har alle dr. Perricones herligheder. We like.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Creme-battle

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 5th, 2014

sisleyyouth

Beautyspace har en dygtig journalist tilknyttet. Hun hedder Anneline og er ferm og ærlig, når jeg af og til beder hende teste produkter. Denne gang har hun testet to dagcremer og helt uopfordret delt stjerner ud. Her får du hendes ord:

SISLEY YOUTH giver følelsen af ren selvforkælelse med en flødeskumsblød konsistens og en eksklusiv, frisk citrusduft. Cremen absorberes hurtigt og efterlader min hud velfugtet og virkelig blød. Jeg er vild med den, men efter 14 dages brug kan jeg dog ikke se en synlig forskel på de early wrinkles, den ellers lover at sætte ind overfor.

5 ud af 6 stjerner

Anettes kommentar: Indholdsmæssigt at der gode sager i Sisley cremen som eksempelvis fugtmættende glycerin, sheasmør, solsikkeolie, hvedeprotein og Gingo Biloba. En test kræver fire uger, så jeg vil bede Anneline om at fortsætte et par ekstra uger.

TRILOGY AGE PROOF DAILY DEFENCE MOISTURIZER SPF 15 er en drøj crème, der er svær at smøre ud og efterlader en lidt fedtet fornemmelse på huden. Til gengæld leverer den solbeskyttelse med faktor 15 og er fyldt med gode ingredienser som hyluronsyre, blødgørende solsikke og vitamin A, E og C. Og det kan mærkes på min hud, som føles intenst næret og fugtet. På grund af konsistensen vil jeg dog foretrække at bruge den som natcreme eller luksus-håndcreme.

3 ud af 6 stjerner

Anettes kommentar: Indholdsmæssigt er der også rigtig gode sager i cremen her. Anneline nævner selv de vigtigste.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Min taske-darling lige nu

Written by Anette Kristine Poulsen on april 16th, 2014

lipsticksisley

Den er både dyr og fin, men altså, hvor er jeg glad for den. Sisleys Phyto-Lip Shine Sheer Balm føles som en læbepomade, men giver samtidig cremet glans, der holder længere, end jeg er vant til. Den kaster også lidt fylde af sig (men det gør alt, der skinner selvfølgelig). Prøv den, hvis du kan snige dig til det …og lad mig gerne vide, hvad din læbefavorit er lige nu.

NB: Sisleys læbeshine-balm er ufarvet …næsten. Den har et svagt svagt babypink skær.

God påske!

beautyspace on tablet beautyspace
 

Lille trick, stor forskel

Written by Anette Kristine Poulsen on april 2nd, 2014

embryolisse

Jeg er vild med en hudfarvet streg på den nederste våde vippekant. Det gør i den grad en vågen forskel. Jeg har netop testet 3 forskellige: Benecos, som er okay (lidt for hård i det efter min smag), og så er der MACs gode Chromagraphic Pencil og Tromborgs Eyeliner Nude, som begge er lette at arbejde med. Der er en lille ekstra ting med på billedet. En slags mini-køler til under øjnene, som har fået fast plads i min taske. Det er gode fugtmættende og ikke-irriterende indholdsstoffer, der er i – og så kvikker den op. Hurtigt.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Hvornår rejser vi til de varme lande?

Written by Anette Kristine Poulsen on marts 26th, 2014

kurenegle

Jeg ved godt, at det stadig er isnende koldt derude og dermed alt for tidligt til at spring på badeferie-negle. Men altså. Jeg kan ikke dy mig for vise de her nye lakker fra Kure Bazaar, som generelt blander fine nuancer. Navnene er henholdsvis Turkoise, Caicos og Frenchie og flaskerne koster 125 kr. pr. styk (renanne.dk er distributør i Danmark).

Og jo, også her topper jeg med Vinylux Topcoat.

beautyspace on tablet beautyspace
 

lakselækker

Written by Anette Kristine Poulsen on marts 19th, 2014

lakseret

Hvis du følger med på bloggen eller har læst min bog, så ved du, at jeg tror på laks. Efter forlængst at have afprøvet dr. Perricones 3-dags laksekur er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad den fede fisk gør for huden. Det er især omega3 (DHA og EPA) og antioxidanten astaxanthin, der er guf. Jeg marinerer fersk laks i citron og peber og steger den på panden. Hver dag. Men dog med varierende tilbehør.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Det her skulle ha’ været et valg

Written by Anette Kristine Poulsen on marts 12th, 2014

estelle

Meningen var at teste de to her op mod hinanden. Men det gik ikke. Jeg vil helst løbe væk med dem begge, også selvom kloge makeupartister siger, at vi skal passe på med alt for nude læber, fordi man ender med at ligne en uden mund. Eller i hvert fald uden læber. Dog gør det her en forskel, at der jo ikke er tale om et mat produkt. Det fine ved Max Factors Colour Elixir Gloss er påføringsdutten, som er let og præcis at arbejde med (dog ikke så vidunderlig blød som UNE glosserne). Når det gælder Estelle & Thild’s Lip Balm, så er der tale om påføring direkte fra emballagen, som ikke just er præcis, men selve produktet er blødt, cremet og fint …og farven er smuk. Max Factor fås fra 20. marts og koster 99 kr. En multi-pakke med fire stk. Estelle & thild i forskellige farver koster 279 kr. og fås fra uge 13.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Er du blandt de heldige?

Written by Anette Kristine Poulsen on marts 7th, 2014

vindelisabethgierus2

SÅ blev vinderne trukket. Tillykke til de heldige: Birthe R. Nygaard, Line Pedersen, Vesna Barbu, Tina Irene Poulsen, Malene R Winker og Gigi. Hvis I mailer jeres adresse til open-mind@mail.dk, så kommer der gode sager den anden vej.

Husk, det stadig er muligt i dag at deltage her og på ‘Vis mig din badeværelseshylde’ på Instagram: @Beautyspace

beautyspace on tablet beautyspace
 

VIND

Written by Anette Kristine Poulsen on februar 21st, 2014

vindelisabethgierus

Nu har du chancen for at få huden i nogle af danske Elisabeth Gierus fine øko-produkter. Hun har samlet tre af sine egne favoritter: 24 Hour Cream, som er en fugtmættende ansigtscreme plus den nye Self Tan Face & Body Bronzing Lotion med macadamia-nøddeolie og endelig Rose Toner Mist, som beroliger huden og neutraliserer det kalkslør, vores hanevand kan give.

Elisabeth Gierus udlodder 5 sæt af de tre produkter, og du er med ved at lægge en kommentar herunder og så ellers krydse fingre frem til 1. marts, hvor de heldige vindere findes. Husk selv at holde øje om du har vundet.

Hvert sæt har en værdi af 869 kr.

beautyspace on tablet beautyspace

Den virker bare

Written by Anette Kristine Poulsen on februar 7th, 2014

ealips

To ord om en klassiker de fleste kender, men hvor @hverdag på Instagram efterlyste lidt how-to. For mig er Touche Éclat en oplysende pen. En cremet highlighter, der kan kaste lys af sig de rigtige steder, og det er, hvor du har ‘højde’ i ansigtet. Derfor: dup lidt på den øverste del af kindbenet, på brynsbenet og langs næsteryggen. Og så er der vågn-op-tricket, hvor en anelse i inderste øjenkrog godt kan hente synet af nok søvn hjem.

Billedet viser Touche Éclat Couture Collector 2014 klædt i leopard-print. Den fås fra 26. marts, men indtil da er den almindelige naturligvis til at få fat på. Indholdet er det samme og prisen er 290 kr.

@BEAUTYSPACE på Instagram

 

beautyspace on tablet beautyspace