Ren så det mærkes

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 6th, 2019

I sidste uges Børsen Pleasure havde vi en artikel med om Aesops legendariske håndsæbe. Du ved den i den brune flaske med det sort-hvide mærkat, som du sikkert har set i boligreportager og på badeværelset på de bedste restauranter og hoteller – måske endda selv har stående. For sjældent har en sæbe opnået at blive så tung en stilmarkør. Faktisk i en grad, så det er den, snarrådige ejendomsmæglere i Stocholms-området altid har på lager. For i et snuptag at kunne kastere ekstra klasse over et nyt salgsemne.

I det hele taget har Aesop noget med rens, hvor der er netop er tilføjet en nyhed, der gør det, som ellers kan være en smule svært: Nemlig at rense ansigtet mildt – og dvs. uden at det skummer – men samtidig på en måde, hvor huden føles ren uden en tilbageblivende fedtfilm. ’Gentle Facial Cleansing Milk’ er tilsat ekstra fugtmætning og B-vitamin, og kommer i en mindre praktisk, men umanerlig smuk glasflaske.

PS: Og fordi alt ikke skal handle om forbrug, får man på Aesops produkter et klogt citat med sig hjem, som for håndsæbens vedkommende er Carl Jungs ord:

”Often the hands will solve a mystery that the intellect has struggled with in vain.”

beautyspace on tablet beautyspace
 

Leave a Comment