
Lings signaturbehandling hører (hvis rygtet taler sandt) til flere Hollywoodstjerners foretrukne opgradering til den røde løber. Oplevelsen kan ud over en grundig hovedrengøring bedst beskrives som én 70 minutters lang vejrtrækningsøvelse. For huden. Sådan en, der når i bund ved hjælp af en tretrins-peeling, der vil trække ilten ned i de dybere lag. Noget, jeg egentlig ikke var helt tryg ved. For er det ikke overkill – og hvad nu, hvis huden blusser? Det viser sig unødvendigt at snappe nervøst efter vejret, for den første glykolsyrepeeling sker med et barrierebeskyttende underlag, og den næste enzympeeling fra papaja er nænsom, ligesom den sidste støvsugning af porerne følges op med en beroligende ginsing- og kamillemaske. Følelsen bagefter er kølig – som om ansigtet har slugt en mintpastil. Og huden er fugtmæt på niveau med Ole Henriksens og hans kapow-glød. Ét aberdabei er dog dybderensen, som er grum (men nødvendig), fordi den går på at få klemt hudorme ud. Behandlingen fås bl.a. hos Helle Thorup i Aarhus og København eller på Comwell Kellers Spa.
Alting er i “udlandet ” 😉 ….hvad med et besøg i odense og noget til os fynboer at prøve møzz