Beauty

...now browsing by category

 

Tre anbefalinger

mandag, februar 15th, 2016

AlchemistIntensive

AlchemistSerie

grownalchemistIPAD

Lad os gøre det kort, for jeg tror, du kender min rækkefølgepolitik. Ellers kommer den her:

  • Først en let mekanisk eksfoliering under bruseren med en almindelig bomuldsvaskeklud.
  • Så fugtmætning med en ansigtsmist, der endelig skal indeholde fugtmagneter (som hyaluron eller glycerin). Det gør den fra Grown Alchemist sammen med gode sager som alger, antioxidanter og en anelse mælkesyre.
  • Så et beskyttende og (gerne hudforbedrende) serum, hvor Detox Antioxidant +3 bl.a. indeholder aloe vera, en god portion niacinamid (hurra) og peptider.
  • Endelig fugtforsegling med en letvægtsolie, hvor indholdet af anti-inflammatorisk hjulkroneolie og hudforbedrende hybenkerneolie som vi ser hos GA er, hvad jeg vil kalde perfekt.
  • Slut af med SPF

NB: Du finder Grown Alchemist hos Magasin. Både off og online.

beautyspace on tablet beautyspace

Velkommen som i virkelig velkommen til Grown Alchemist

fredag, februar 12th, 2016

fofe16f

fofe16g

Kan man falde for en emballage? Ja, det kan man. Endda big time. Men. Tiltrækningen vil kun holde, hvis indholdet er i orden. Og det er det hos Grown Alchemist, som fra nu af er på hylderne i Magasin. Skåret ind til benet er der tale om det basale med fugtmætning (hyaluron), barrieregodt og beskyttelse (antioxidanter) plus et batteri af udglattende og cellekommunikerende peptider – altså proteinstoffer der bl.a. stimulerer vores springmadras af kollagen.

Jeg er især begejstret over kombinationen af ansigtsmisten Hydra-mist+ efterfulgt af serummet Detox Serum Antioxidant +3 og forseglet med olien, der ikke føles som olie: Antioxidan+ Facial Oil. Hvorfor denne trio er helt speciel, uddyber jeg på mandag. 

beautyspace on tablet beautyspace

Kend din ACE

onsdag, januar 20th, 2016

DailyDefenseMoisturiser

Vi har talt om det før – det med at kende sin ACE. Nu er Triology aktuel med en dagcreme, der både indeholder vitaminerne A, C og E og hyaluronsyre og SPF og til en pris af 249 kr. Og så er den behagelig at have på. Fås i Magasin, hos kosmetologer og helsekosten.

beautyspace on tablet beautyspace

Fin, finere, finest

onsdag, januar 13th, 2016

TeIpad

Under et pressemøde med en kemiker fra Origins kunne jeg ikke la’ være med at give damen elevatorblikket. Meget ucharmerende, og det var da også bare ned til hænderne, men alligevel. Grunden var, at hun havde bemærkelsesværdige pæne hænder. Helt bløde, fugtmætte og uden én eneste solplet. På spørgsmålet om, hvad hun gjorde, lød det: ’Jeg har siden konfirmationsalderen konsekvent husket mine hænder med det samme, som jeg smører i ansigtet’.

Og det er jo et nemt tip, selvom hænderne netop nu også har brug for en ekstra overfrakke. Enten en fed salve eller en decideret håndcreme. Og vi husker jo, hvad vi ser, og lige nu ser jeg Jurliques nye garderobe af håndcremer. De er ikke bare fine at se på, men indholdet er også godt med smidiggørende E-vitamin, fugtmættende glycerin, aloe og et miks af favoritolier. En håndcreme skal føles som at tage en ekstra usynlig handske, men uden at fedte tasterne, hvis du spørger mig.  

Se mere her.  

beautyspace on tablet beautyspace

Slap af – for huds skyld

tirsdag, december 22nd, 2015

hudplejefejl

Har du for travlt, kan det ses og mærkes. Også på huden. Ifølge Hollywoods dr. Lancer har det en positiv, mental effekt at bruge tid på at passe på netop sin hud. Det tyder et eksperiment på, ét som Oprah har lavet sammen med den berømte hudlæge.  Sammen med talkshow-dronningen har dr. Harold Lancer nemlig gennemført et testforløb med et antal stressramte kvinder. Formålet var at vise deltagerne, at de kunne opnå flottere og sundere hud uden ekstreme metoder. Resultatet rakte langt ud over kvindernes udseende:

Da deres hud begyndte at stråle, gjorde de også. De fik ikke bare mere energi, men blev også bedre til at håndtere modgang i deres liv. Måden de så ud og følte sig, blev forandret, og det opmuntrede dem til at passe bedre på sig selv”, siger Lancer.

Det lyder lettere sagt end gjort (og måske en smule amerikansk), men logikken er måske til at følge? Eller hvad mener du?

beautyspace on tablet beautyspace

Det værste ved spa

mandag, november 23rd, 2015

badeland

Du får måske lyst til at vrisse grimme ting nu, men jeg siger det alligevel. For der er noget i spaverdenen, som altid får mig til at fnise forlegent. Og det er mænd i vamsede badekåber. Og endnu værre: Synet af våde herrebalder, der kan  anes gennem kåben. Eller når benene (stadig på mænd) er så lange, at badekåben ender lårkort. I know. Små problemer. Men jeg synes, at badekåber hører til i selve spaen eller på værelset.

Ellers er jeg skam i godt humør, og på min ønskeseddel er der da også flere spa-ønsker. To af dem er Complete Me’s Själ behandling – en blanding af hudforbedrende enzympeeling og ansigtsmassage, du ikke vil hjem fra (jeg ved, at der er 50 procent på behandlingen i de kommende uger). Det andet er morgenmad (med udsigt) – ikke overnatning, bare maden – på Kurhotel Skodsborg efterfulgt af en tur i de lune bade med lange svømmetag og saltvandsdamp.    

beautyspace on tablet beautyspace

Derfor hitter manicure

onsdag, november 11th, 2015

LeTopCoat

Ligesom med god hud,  går sunde og velholdte negle næppe af mode. Men netop nu er der ekstra fokus på manicure på grund af ‘3M’ tendensen (masks, manicure & massage), og mit bud er, at der igen bliver rift om Chanels nye lakker. Både Rouge Noir nr. 18, Rose Fusion nr. 757 og den glitrende overlak. Uanset hvilken lak jeg bærer, så topper jeg den altid med Vinylux Top Coat (som også virker på konkurrenterne).

beautyspace on tablet beautyspace

VIND

fredag, oktober 30th, 2015

bogMeralKalla

De næste par døgn kan du vinde dette vilde sæt med bogen plus Bioeffect serum og to herligheder fra Själ: Deres hypede ansigtsolie og fugtmættende toner. Du deltager via Instagram hos enten @made.by.mee eller @fromthebloch

NB: Er du ikke på Instagram, så fortvivl ej, for der kommer andet godt på bloggen. Snart.

beautyspace on tablet beautyspace

Mit favorit-look

onsdag, oktober 14th, 2015

AngelinaJolie

Okay, måske et uretfærdigt fint foto at vise. Men altså. Det er så godt et skole-eksempel, for Angelina Jolie bærer præcis den minimale makeup, der samtidig er er så bemærkelsesværdig opgraderende. For alle. Vi taler concealer (ensartet hud), mascara og eyeliner på øverste øjenlåg (giver et optisk, men bemærkelsesværdigt løft) og så cremede nude læber. Et tip (hvis man ikke er Jolie-heldig på læbefronten) er, at tegne læbekanten op med en hudfarvet blyant og derudover lægge en anelse highlight på huden lige over øverste læbekant. Kindbenene er fremhævet med mørk skygge.

beautyspace on tablet beautyspace

Voksne negle

onsdag, september 16th, 2015

neglefoto

Fingerspidserne har været på en gevaldig rutsjetur – først i en periode med uoverskueligt meget bling. Så en nøgenhed, hvor ingen kunne sige negle uden også at sige nude. Glem begge dele, for nu gælder det farver, som aldrig – og det er vigtigt – må matche læberne, men derimod gerne håndtasken. Hold især øje med dyb bordeauxrød, blå i alle afskygninger, armygrøn og næsten-sort.

beautyspace on tablet beautyspace