Beauty

...now browsing by category

 

5 gode grunde til ikke at slippe den

mandag, juli 1st, 2013

Jeg taler selvfølgelig om solcreme. For mig svarer nul SPF til at gå overfor rødt. Sådan er det langt fra for alle og nej, løftede pegefingre og kloge-Åge-snak gør ingen forskel, men måske gør de frem vigtigste årsager til min solfaktor-fest: 1) Det går den gale vej med ozonlaget 2) der findes ingen bedre måde at undgå brune pigmentpletter på 3) selvom jeg er træt af antirynke-snak, så er solcreme den bedste antirynkecreme, der findes. 4) Røde fiskekonekinder dæmpes også under dække af solcreme og endelig er der den alvorlige: 5) risikoen for hudkræft. PS: D-vitamin er der straks nogen, der råber, og ja, det er livsnødvendigt. De fleste får dog rigeligt via almindelig udendørs aktivitet og en D-vitaminrig kost med bl.a. æg og fisk

beautyspace on tablet beautyspace

Indie Lee

søndag, juni 23rd, 2013

Hvad tænker du, når en overskrift som den her rammer: The skin-care line that began with a brain tumor? Jeg bliver en smule træt. Træt over alle dem, som kommer ud i en ekstrem situation og bare ikke kan finde noget tilfredsstillende blandt de 800 millioner produkter, der allerede findes. Hvorfor ikke bare sige det, som det er? At de har lyst til at lave deres eget. Det er jo både reelt og fair at ha’ lyst til at kunne skråle I did it my wayyyyy. Nåmen Indie Lee er nyt på hudplejehimlen, og jeg har udset mig sqalaneolien her på billedet.  Squalaneolie kommer ikke længere fra hajer men fra olivenolie og er blandt de fedtstoffer, vores hud forstår perfekt, fordi den allerede har squalane. Bare ikke altid nok.

beautyspace on tablet beautyspace

Mindre munde

onsdag, juni 19th, 2013

Ja du læste korrekt. Munden skal være mindre eller bare naturlig. Why? Fordi tryk som bekendt avler modtryk, og vi har efterhånden set for mange hårdtpumpede reality-læber. Derfor. Det betyder selvfølgelig ikke, at der skal slækkes på blød lækkerhed og fugtmæt fylde. Hold derfor øje med hyaluronsyre i din læbepomade og gi’ den gas med farver, som holder lidt bedre, hvis de arbejdes ind med pensel. FOTO: MAC

beautyspace on tablet beautyspace

Herregode damedufte

fredag, juni 14th, 2013

I dag og den kommende uge skal det handle det om duft på Tabletten. Dem, der ikke er til at leve uden – og jeg lover at overraske. Tendensen ’hellere speciel end almindelig’ holder stadig og i den sammenhæng kan jeg ikke slippe Byredos Black Saffron, som er sprød orientalsk-krydret (ikke tung) med træ, hindbær, saffron og vetiver. I samme liga er Biehls eo02 som er en nænsom og fabelagtig blanding af sportslig friskhed og så Chanels Allure. Begge dufte går også til mænd….

beautyspace on tablet beautyspace

Vinderne

onsdag, juni 12th, 2013

SÅ er 12 heldige UNE-vindere fundet. Tillykke til Instagrammerne @Annie_maceda, @medetlekentsinn, @anneli_olsen, @janniekvistholt, @sarahslah, @filippasmom, @garderobeskabet, @anjainspace, @metteeland, @denisempedersen og bloglæserne Bettinalissa og Gitte Salling. 

Send jeres adresse til anne@renanne.dk og skriv UNE-vinder fra Beautyspace i emnefeltet, og I vil få sommerpakken med 4 UNE-produkter tilsendt.

Gid det var mig.

NB: Glem ikke at kigge forbi storesøsteren lige her.

beautyspace on tablet beautyspace

VIND!

torsdag, juni 6th, 2013

Deltag her med en kommentar eller på Instagram @Beautyspace, hvor du kan dele dagens makeup (din makeup) og tagge #beautyspace og @beautyspace. UNE udlodder 12 sommer-goodie-pakker med tank top, bb-cream, øjenskygge-palette og min all time favorit læbegloss. Vinderne trækkes tirsdag den 11. juni. Held og lykke..og husk selv at holde øje om det bliver dig.

beautyspace on tablet beautyspace

Neon nyt

onsdag, juni 5th, 2013

Det hele begyndte med kaviar. Nu er Corrupted Neon Manicure navnet på Ciatés nye påfund, som lander i Danmark om præcis én måned. Det handler om neon-pang og fingerspidser, som drysses over med neonglitter, mens lakken stadig er våd. Kommer i gul, turkis, orange og pink. 160 kr.

beautyspace on tablet beautyspace

Finurlige FNUG og så noget med verdens bedste overlak

mandag, juni 3rd, 2013

Det VAR en sjov gættekonkurrence i forrige blogpost. Det gør vi igen. Snart. Indtil da skal du lige se FNUGs sommerlakker. Ugerne på mobilversionen af Beautyspace, som du kigger på lige nu,  bliver temaopdelte hen over sommeren. Og rigtig gættet: Lige nu lyder den på lak. Netop til neglene findes der to helt  fabelagtige overlakker, som det jo står os frit for at bruge oven på en hvilken som helst lak. Den ene er Vinylux nye topcoat, og den anden er Seche Vite. Både FNUG, Vinylux og Seche Vite er til at få fingrene i herhjemme.

beautyspace on tablet beautyspace

Gættekonkurrence og bar-lakkerier

torsdag, maj 30th, 2013

HVIS nu du er i London, så er Selfridges aktuel med en ny neglebar. En ren Chanelsk en af slagsen. En bar, hvor du selv kan eksperimentere og prøve løs eller hvor det er muligt at booke professionel assistance. Og gæt så lige hvem der også er på trapperne med en ny lakgarderobe? Det er én, du godt kender…men som ALDRIG før har lavet lak. Gæt, gæt, gæt…(og den der gætter rigtigt, får selvfølgelig nogle eksemplarer af neglelakken med posten).

beautyspace on tablet beautyspace

Fristet til fingerspidserne

mandag, maj 27th, 2013

Jeg er glad for UNE. For deres fine lipglosser, som mestrer balancens kunst mellem at være perfekt cremede og ikke for plasticskinnende. Nu er der kommet lakker til, og som du sikkert ved, findes der ikke økologisk neglelak. Vandbaseret, jo…som jo cirka holder i to timer, og UNE’s negelakker er altså rigtig lak. Godt nok med masser af naturligt indhold lige fra bomuld til kartofler og alger. Men stadig lak. 95 kroner koster de…og fine, hvis du spørger mig. Nærmeste forhandler finder du her: 87499100.

beautyspace on tablet beautyspace