Beauty

...now browsing by category

 

På min makeup-hylde

tirsdag, juli 3rd, 2012

Der er små farvelade-skatte, som jeg igen og igen griber fat i i øjeblikket. Det er (2) Mineral Evolutions fine og underspillede sart-rosa mineral blush i farve 02, (4) den bløde, næsten cremede, stift-eyeliner fra samme Mineral Evolution (som ikke kræver blyantspidser), (6) Bobbi Browns Long-Wear Eye Pencil, hvis det skal holde til jeg går i seng, (3) Kiehl’s farvede dagcreme Ultra Facial Tinted Moisturizer SPF 15 (blandt de bedste letvægter-foundations derude), (1) Laura Merciers foundation primer (giver den fineste glød plus en anelse korrigerende dække. This is it, hvis du vil have primer), (7) Chanels nude læbestift nr. 437 (ses næsten ikke – men giver en læbefarvet glød og fylde med en anelse shine, som jeg er vild med og finally: (5) benecos grønfine sommerlak.

Hvad kan du ikke slippe på din hylde netop nu?

beautyspace on tablet beautyspace

Makeup-artisternes favorit

lørdag, juni 30th, 2012

Måske ved du allerede, at Embryolisse-cremen findes i tasken hos de fleste makeup-artister. Why? Fordi den fugtmætter og forsegler huden på et splitsekund, så du kan lægge foundation på med det samme. Normalt skal en fugtighedslotion have en 20 minutters tid til at trænge ind i huden.

Og nu er der nyt til Embryolisse-fans, for familien er udviddet med en variant til ekstra tør hud og en A-vitaminberiget til moden hud (den røde af tuberne). Fra 199 kr. og ude 1. juli.

beautyspace on tablet beautyspace

Kø ved håndvasken

onsdag, juni 27th, 2012

Det kan godt være ELLE, i anledning af OL, har fået fingre i Beckham. Men olympiadens guldskammel er nu også rykket ind på mit badeværelse, for jeg hepper de her fine olympiade-versioner helt i mål…især Naran Ji Fine Liquid Hand Wash. Som en her-og-nu-version beskedent klædt i vinderguld – kan du få fingrene i den i Olympiade-dagene. Indholdet af appelsinolie og grapefrugt holder hænderne rene men også evigt duftende af ahhh-snart-ferie. 160 kr. Kun i Magasin Kgs. Nytorv (fra 1. juli).

beautyspace on tablet beautyspace

Familieforøgelse

tirsdag, juni 26th, 2012

Kender du det med, at en succes sjældent får lov til at hvile i sin…ja, succes? Der popper altid en masse selskab op. Forståeligt på den ene side, for hvis man nu er særlig kærlig stemt overfor eksempelvis Biothems Lait Corporel til kroppen, ja, så er det jo skønt, at Eau Vitaminée duften fra selvsamme Biotherm kan spæde Lait Corporel op. Men. Det kan også føles forhippet nogle gange. Og sådan tænkte jeg om Bioeffect til kroppen til 725 kroner. Lige indtil dråberne sørgede for, at huden på mine lår ikke længere er tør og kreppet. Jeg tørbørster først…brusebader …og følger så op med dråberne her. Kropsolie er jo godt, men jeg har længe været på udkig efter en langtidseffekt, og den leverer Body Intensive. Meeeeennnn man kan jo altså få meget olie for de penge.

beautyspace on tablet beautyspace

Fryder forandring nu også altid?

fredag, juni 22nd, 2012

Yves Saint Laurent skifter navn. Heidi Slimane har som kreativ direktør og sikkert med fuld opbakning besluttet, at brandet fra 2013 hedder Saint Laurent Paris. Altså farvel til Yves. Suk. Og det er ikke bare lige sådan, for det Y har en pæn stor del af YSL’s DNA i sig. Heldigvis gælder ændringen bare fashion-delen. For nu. Og altså først fra 2013.

Men altså…blandede følelser eller?

beautyspace on tablet beautyspace

Hvis det virkede for Audrey Hepburn…

torsdag, juni 21st, 2012

En hår-doktor? Tjaaaa, i hvert fald er Philip Kingsley en såkaldt trichologist, som er den medicinske betegnelse for studier af hår og hovedbund. The Times kalder ham The Hair Doctor, og både Adele og Cate Blanchett forguder den ældre herre. Udover at være manden bag den berømte sætning ’having a bad hair day’ anbefaler han masser af protein i maden – også for hårets skyld. Og for dem, der ikke bor i nærheden af hårlægens konsultationer i NYC og London, findes hans gode råd på flasker – blandt andet min favorit, den multi-prisvindende Elasticizer – en problemknuser af en før-shampoo-behandling specielt udviklet til Audrey Hepburn. Og tænker du smart-marketing-påfund, så gør du ikke efter en test. 45 sekunders virketid er nok, men 15 minutter får hår til at ligne noget, der kommer fra frisøren. På den skinnende, flagrende og fyldige måde. Ca. 295 kr., fås herhjemme fra august.

beautyspace on tablet beautyspace

Wax on – wax off

mandag, juni 18th, 2012

KYS din gamle flamme farvel opfordrer Bliss med Poetic Waxing, som er en voks, der ikke kræver skoldhed temperatur.  Frem for at være en hed og klattet affære, kan den aromaterapeutiske voks varmes svagt op i mikroovnen, hvorefter alt fra ben til overlæbe og bikinilinje kan få det glatte lag. Voksen griber hår ned til 1 mm, og fordi temperaturen er lav undgås rødme – og husk, det er en myte, at voks får hår til at komme kraftigere tilbage (var det tilfældet, ville tyndhårede mænd elske voks). Hvis du er blevet solforbrændt eller netop har fået en kraftig peeling skal voks undgås. Poetic Waxing at-home hair removal kit fra Bliss, 499 kr. (Bliss finder du hos hos Sephora). NB: Selvom jeg faktisk bare er en shaver-type, så er jeg vild med et voks-resultat, som holder lidt længere.

beautyspace on tablet beautyspace

De er sjældent kede af det…

onsdag, juni 13th, 2012

…mascara-magerne. For vipper er ikke bare vipper. De bliver vildere og vildere med dobbelt-XXL og super-power-bud, hvis det står til løfterne på mascaraens mavebælter. De fyldestgørende strøg taber sandsynligvis aldrig terræn med ikoniske storforbrugere som Brigitte Bardot og Mary Quant – og så gør mascara vel en reel, positiv forskel for de fleste? I hvert fald kan du være sikker på, at Beyond Mascara fra benefit gør. Om der er tryllestøv i, ved jeg ikke, men knald på vipperne kommer der. 180 kr. (Sephora).

NB: Jeg har dog flere favoritter på mascarafronten – og på tværs af dem alle gælder,  at det gør en fyldestgørende forskel at zigzagge børsten på tværs fra yderste til inderste vippehår.

beautyspace on tablet beautyspace

Fra nul opmærksomhed til festens midtpunkt – any one?

tirsdag, juni 12th, 2012

Kul på øjnene er den nye, gamle sort, der aldrig går af mode. Sikkert fordi dragende øjne har deres eget sprog. Makeup-artist Søren Hedegaard sammenligner øjenmakeup med tastaturets underscore-funktion, hvor mascaraen forlænger det, han kalder kronbladene – altså vipperne – og eyelineren rammer ind. Men faktisk kan den også spille en opstrammende rolle – eyelineren – for lagt på øverste øjenlåg (og kun dér) har netop stregen en ansigtsløftende snyde-effekt. Derudover er lineren high fashion både nu og langt ind i efteråret med en klar tendens: drop pretty-pæn og gå efter den bemærkelsesværdige streg frem for klassisk pæne. Tænk kunstnerisk, grafisk stram og blæksort, når du slipper modet løs.

NB: At lave en copy-paste i de fashionable tilfælde her kræver englehudstape. Jeg øver mig på det sidste foto, som er MAC for Aquascutum. Og se lige de bryn også…bush is back, hvis du skulle være i tvivl.

beautyspace on tablet beautyspace

Øjenmakeuppen fra i BS-L-I-V-E uden Bubber

torsdag, juni 7th, 2012

Nogen var søde at spørge til den øjenmakeup. Min altså. Som jo ikke er rocket science, men lys, mat skygge i inderste øjenkrog, derefter mørkt i globelinjen – lagt lidt som en mågevinge (giver det mening?), efterfulgt af sort flydende eyeliner på øverste øjenlåg og MASSER af mascara (Origins). Der er ultra lidt eyeliner nederst. 

Foto: Miss Jo.

beautyspace on tablet beautyspace