På min makeup-hylde

Written by Anette Kristine Poulsen on juli 3rd, 2012

Der er små farvelade-skatte, som jeg igen og igen griber fat i i øjeblikket. Det er (2) Mineral Evolutions fine og underspillede sart-rosa mineral blush i farve 02, (4) den bløde, næsten cremede, stift-eyeliner fra samme Mineral Evolution (som ikke kræver blyantspidser), (6) Bobbi Browns Long-Wear Eye Pencil, hvis det skal holde til jeg går i seng, (3) Kiehl’s farvede dagcreme Ultra Facial Tinted Moisturizer SPF 15 (blandt de bedste letvægter-foundations derude), (1) Laura Merciers foundation primer (giver den fineste glød plus en anelse korrigerende dække. This is it, hvis du vil have primer), (7) Chanels nude læbestift nr. 437 (ses næsten ikke – men giver en læbefarvet glød og fylde med en anelse shine, som jeg er vild med og finally: (5) benecos grønfine sommerlak.

Hvad kan du ikke slippe på din hylde netop nu?

beautyspace on tablet beautyspace
 

19 Comments so far ↓

  1. Kære alle,

    Igen 1000 tak for endnu flere favoritter. I forlænger også mine lister!

    @ Ditte H – jeg spøger Mille D.

    Stor hilsen Anette

  2. Ditte H siger:

    Uh, jeg ææælsker også de der indlæg med Personlige Favoritter – om det så er dig eller f.eks. en skuespiller – hør, får lige en ide, kunne vi ikke høre, hvilke favoritter hende Mille Dinesen har stående på makeup hylden?? Hn. Ser jo tæske smækker ud!! 🙂
    Iøvrigt så sluger jeg det også med stor interesse, når andre læsere herinde fortæller om deres favoritter 🙂

    Mine favoritter er foundation fra Chanel: Perfection Lumiere, eyeliner fra Chanel: Le Crayon Khol i sort, øjenskygge fra Chanel: Illusion D’ombre nr. 83 en lilla/grå med glimmer, øjenskygge fra MAC: Grain satin nr. A90 en lys farve og en mørkebrun Satin Taupe ….. Og så kan jeg ikke leve uden min 8 hour Cream eller min læbepomade fra Nuxe ….

  3. Lullumut siger:

    Jeg elsker, at tabletten nu også er kommet på Bloglovin’ 🙂 <3 Uha, det må være min mascara. Jeg bruger alti eyeliner, men denne kan jeg altså godt undvære her om sommeren, næsten 😉

  4. Metteline siger:

    Det er altså ét af favoritblogindlæggene (langt ord, dér) – dem med ‘personlige favoritter’!! Jeg er lun på den der Laura Mercier-primer..

    PT er min egen favorit den skønneste compact i træ fra Guerlain; ‘Terra Azzurra’ (Pucci-edition), som indeholder både en lækker bronzer og en tofarvet blush. Den er rigtig, rigtig sommerlækker. Derud over er jeg vendt tilbage til et par gamle kending, nemlig Bobbi Browns gel-eyeliner, som lægges på med pensel og Estee Lauders Ideal Light brush-on illuminator (highlighter, som bruges i øjenkrogen, over øjenbryn, kindben mm). I årevis har jeg undgået pudder, men jeg er blevet hooked på Bobbi Browns ‘pressed powder’ i pale yellow, som er helt fin i konsistensen. Den matterer min hud lige tilpas uden at være ‘cakey’. Og så er jeg på et ‘pensel-roll’ for tiden.. Har købt et par af Chanels helt nye pensler (pudder + kabuki), de er SÅ gode. Bløde (tilpas!), lækre og fælder ikke. Og så kan jeg ikke få nok blushere fra NARS..deres bronzer ‘Laguna’ er også helt, helt fantastisk!!

  5. Henriette siger:

    Super, at vi får en chance til at se, hvilke produkter der er dine personlige favoritter!!

    Her i Mineral Evolution Scandinavia er vi meget glade for, at du kan bruge vores dejlig mineralsk makeup produkt.
    Vores hjemmeside er wwww.mineralevolution.dk/facebook Mineral Evolution Scandinavia, hvor I kan se vores produkter og forhandlere. Vi er ved at udvide, så hvis du er en forhandler, vil vi meget gerne høre fra dig. For kunder vil vi meget gerne henvise dig til den nærmeste forhandler.
    Kærlig hilsen
    Henriette
    Mineral Evolution Scandinavia

  6. Kære alle,

    @Dorte D – hold da op. Lyder som slaraffenland.

    TAK for dejlige tips….fik lige fundet Vibekes FNUG-lak frem og mindet om Con9’s silicatabletter (SKAL prøves) og bloggens Muradoman (Louise T – hos Murad er de vilde med det ord, du der fandt på). Jeg er enig i, at Garniers BB gør det godt, Tanya, også selvom lidt touch up kan være nødvendigt.

    S.K.Ø.N.T at høre om jeres favoritter.

    Stor hilsen Anette

  7. JK siger:

    Det er altid inspirerende at høre hvilke produkter andre er glade for :o)

  8. Tanya siger:

    Uh, glemte lige at l’oreal trio-øjenskyggen hedder yeux gris og er med perlemor – og den brunlige variant bliver gylden når man tager den på. Fint og lyst og giver et vågent øje til verden!

  9. Tanya siger:

    Undskyld fordoblingen, knas på linjen! 🙂

  10. Tanya siger:

    Jeg er blevet ret glad for den billige, men glimrende BB fra Garnier – men den tager ikke nok af mine rødmende næsefløje eller mørke rander så til det første dupper jeg lidt af det allersidste af min mac studie sculpt foundation og til det sidst (inderste øjenkrog) lidt af e.l.f.s under eye concealer. Dup, dup og så er lærredet fint og glat 🙂
    Vipperne får som regel et par strøg eller flere af max factors 2000 calorie som jeg er blevet stor fan af,og skal jeg være ekstra fin uden at være make-up’et, lægger jeg en linje nederst på øjenlåget (samme sted som man ville bruge en liner, bare lidt bredere) af en gaaammel l’oreal trio-øjenskygge på. Bruger efter fif fra dygtige Jo skyggen i fugtet tilstand og påfører med en slags semihård, gummipåfører fra clinique – og husker så at lægge lidt i inderste øjenkrog og under den første centimeter eller så af inderste, nederste øjenvipper (giver det mening?) – så ser jeg SÅ frisk og klar ud! Også lidt blush engang imellem, efter dit gode råd.
    🙂

  11. Tanya siger:

    Jeg er blevet ret glad for den billige, men glimrende BB fra Garnier – men den tager ikke nok af mine rødmende næsefløje eller mørke rander så til det første dupper jeg lidt af det allersidste af min mac studie sculpt foundation og til det sidst (inderste øjenkrog) lidt af e.l.f.s under eye concealer. Dup, dup og så er lærredet fint og glat 🙂
    Vipperne får som regel et par strøg eller flere af max factors 2000 calorie som jeg er blevet stor fan af,og skal jeg være ekstra fin uden at være make-up’et, lægger jeg en linje nederst på øjenlåget (samme sted som man ville burge en liner, bare lidt bredere) af en gaaammel l’oreal trio-øjenskygge på. Bruger efter fif fra dygtige Jo skyggen i fugtet tilstand og påfører med en slags semihård, gummipåfører fra clinique – og husker så at lægge lidt i inderste øjenkrog og under den første centimeter eller så af inderste, nederste øjenvipper (giver det mening?) – så ser jeg SÅ frisk og klar ud! Også lidt blush engang imellem, efter dit gode råd.
    🙂

  12. Con9 siger:

    Hvor ser den fin ud, den blush! 🙂 Lige pt. holder jeg make-up fri, da jeg mest gør det i flyttekasser og dertilhørende rod. Det giver så til gengæld en masse støv i fjæset, så mine rense- og plejeprodukter er lidt på overarbejde i disse dage, og hvor jeg bare elsker renseritualet; det giver altså også noget rent mentalt! Der, hvor jeg så skejer ud (for lidt farver skal der jo til) er på neglene, som lige nu er kapow-pink! Neglene har i øvrigt klaret flytteræset til UG indtil videre, og det skyldes helt sikkert mit daglige indtag af silicatabletter; så de er en af mine absolutte uundværligheder hver eneste dag!

  13. Louise T. siger:

    Jeg er blevet meget begejstret for Essies Grow Stronger til “dumme negle” – det virker, skal jeg hilse at sige 😉 Og lægger man 2 lag får man en fin sart lyserød nuance.
    Ellers er jeg glad for ELF Primer Eyeshadow i Coco Loco – bruger den dog som eyeliner, da jeg synes den er lidt mørk til mig som skygge 😉
    Og til mit fugt-slugende ansigt er min (nye) all time favorite Murad Hydro Dynamic Moisturiser – Anette, du har gjort mig afhængig 😀
    Og til håret er favoritten Silk therapy fra Biosilk.

  14. Vibeke Lentz siger:

    Tak for god inspiration, kunne godt tænke mig at bruge Laura Merciers foundation primer, har hørt så meget godt om den. I øjeblikket dyrker jeg mest den flydende eyeliner, så hos mig står Tromborgs mineral foundation, Nilens jord flydende eyeliner, Jane Iredales skønne In touch highlighter, Dr. Hauschkas sorte Volume mascara, Body Shops super skønne lip & cheek dome fra deres samarbejde med Lily Cole i skarp pink, Body Shops brow & lash gel. Labellos Vitamin Shake, som laver en sart fin lyserød farve, og giver lidt skin, uden at være for meget, og så er den proppet med vitaminer, spf og har en dejlig smag/duft af æble. Til neglene er det Fnugs lak, Glamour, som er sommerpink eller fashionistas som er sandfarvet-Det var lidt af en smøre, men det jeg bruger:))

  15. @ Dorte D – ihhh jeg vil gerne vide mere om de Seoul-indkøb. Hvad kom der mere i beauty boxen?

    @ Nanna – det vil jeg huske at gøre noget mere så, Nanna.

    Stor hilsen Anette

    • Dorte Daugaard siger:

      Jamen, det skal jeg da gerne fortælle om – jeg er stadig i en glædesrus over alle de dejlige ting, jeg har med hjem 🙂

      Der var fyldt med butikker – Etude House, Skin79, It’s Skin, Missha m.fl., som havde produkter til meget billige penge.
      Make up’en var dog ikke så god kvalitet og var lige lovligt bling’et og teenage-agtigt, så jeg holdte mig til især B.B.Cream’er i forskellige versioner, håndcremer, skin tonic’er, ansigtsmasker og så røg der også lige en shampoo og conditioner fra Shiseido med.

      Hovedsagligt gik jeg efter produkter, der ikke findes herhjemme, eller som var væsentligt billigere herhjemme. (Købte vist ikke noget til over 100 kr – og så kaster de en masse prøver efter en, når man køber noget. Fik f.eks. en compact puder med nogle cremer – og det kan jeg jo kun glæde mig over) 🙂

      Jeg glæder mig især til at prøve bambus-skin tonic og snegle creme’en 🙂

      Desværre kunne jeg ikke finde noget fra Sk11, som du havde anbefalet 🙁 Det må blive næste gang….
      Dejlig solskins dag til dig (og mine medlæsere)

  16. Dorte Daugaard siger:

    Ih, jeg elsker, når du giver et sneak peek ind i det private 🙂 (nosy me) 🙂

    Lige nu er jeg særligt begejstret for min nye B.B.Cream fra Etude House. Super billig, frisk importeret fra Seoul, og min hud ser så fin og smuk ud 🙂

  17. Nanna siger:

    Lækkerier! Det er altid fedt at høre hvad der er dine personlige favoritter Anette.

Leave a Comment