Fancy biodynamik

Written by Anette Kristine Poulsen on september 23rd, 2014

Jurlique

Har arbejdet i Aarhus i dag, hvor en af mine absolutte yndlingsbutikker ligger. Nemlig Naturskøn. Stedet emmer af ro, ekspertise, tid og underspillet lækkerhed. Der hersker også en  forkærlighed for økologi bag glasfacaderne, og det er fint for mig, så længe ingen alene læner sig op af det grønne. For mig er økologi ikke en kvalitet i sig selv, og jeg tror, de fleste går efter, at hudpleje skal virke, uanset om man kalder sig grøn eller ej – og gerne tilsat feinschmeckeri, så det også er behageligt at pleje sin hud. Præcis det synes jeg, de mestrer hos Naturskøn. På hylderne i dag spottede jeg bl..a Jurliques nye serie med liposomer som indbygget transportsystem, der styrer de fugtmættende ingredienser (og antioxidanterne) ind i huden. Har du prøvet den, og i positivt fald, hvad synes du? Og ja, det er et spørgsmålsindlæg i dag, for jeg vil også gerne vide, hvordan økologi i hudpleje vægter hos dig.

beautyspace on tablet beautyspace
 

2 Comments so far ↓

  1. Vesna Barbu siger:

    Jeg har aldrig prøvet Jurlique produkter, det lyder til at være gode sager

  2. sus bruun siger:

    Økologi i hudpleje – vægter ikke så højt ved mig. Det er mere indholdet og virkning som vægter og ikke et okøstempel 😀

    jeg har luret Jurliques nye serie – men har ikke prøvet den ..er igang med downsizing projekt med færre produkter og derved bruger dem op som jeg har i forvejen. Medmindre jeg vinder den skønne præmie på bloggen eller du kommer med først på måneden tilbud som ikke er til at modstå.

Leave a Comment