Written by Anette Kristine Poulsen on oktober 12th, 2016


Her er chancen for at få hænderne i et komplet og opgraderende sæt til neglene fra CND med mine Vinylux-favoritter (du ved lakken, der holder i en uge, hvis den toppes med den særlige overlak), plus en af markedets bedste negleolier og lidt ekstra i reparationsafdelingen til fingerspidser i knibe. Hele herligheden har en værdi af 600 kr. og CND sætter 5 sæt på højkant.
Du er med ved at lægge en kommentar herunder – vinderne trækkes (forsinket, I know) tirsdag den 25. oktober. Held & lykke.
@beautyspace på INSTAGRAM
Posted in Beauty | 367 Responses »
Tags: CND, Vind, Vinylux
Written by Anette Kristine Poulsen on september 28th, 2016

Fra sin salon i London går Tabitha James Kraan all in på økologisk hårpleje (særdeles godt duftende med hjælp fra essentielle olier). Med tre principper vil hun have det bedste frem i vores hår – og det er, siger hun, lokker der bevæger sig (modsat lakstift), som er smidigt og har en naturlig glans. Første step er at få oliebalancen tilbage, andet step er rensning med naturlig sæbebark, der ikke stripper håret for naturlige fedtstoffer – og det tredje og sidste step med en 4-i-1 conditioner, der udover at være en almindelig balsam kan bruges som hovedbundsmaske, fugtforseglende leave-in balsam eller føn-styling. I London findes Tabitha James Kraan Organic Hairdressing på Brewery Yard (Stow-on-the-Wold) og herhjemme er produkterne netop landet i København hos Greenskin (også online).
Posted in Beauty | 1 Response »
Written by Anette Kristine Poulsen on september 15th, 2016

Mange har ventet på den her: Bioeffects nye øjenmaske, hvor du kan bade huden omkring øjnene (fx. natten over) i fugtforstærkende ingredienser blandet med den nobelprisvindende vækstfaktor EGF, som speeder hudfornyelsen og altså mængden af kollagen op. Se mere på bioeffect.dk
Posted in Beauty | 3 Responses »
Written by Anette Kristine Poulsen on september 6th, 2016

Jeg er vild med lækre hårprodukter. Også i en grad, så jeg ofte får samlet for meget til huse. Et mærke, jeg dog altid vender tilbage til, er Ingredien, fordi manden bag er ingrediensnørd, hårklog og samtidig ved, hvad der er godt, når vi har brug for lidt mere end en urteshampoo. Og det har vi. I hvert fald har jeg, som henover sommeren har døjet med hår, der filtrede og samlede sig i tørketørre spidser. Og gæt engang – her er makkerparret, der har vendt situationen: Først Hair Snap leave in conditioner i de håndklædetørre længder og spidser (virker også varmebeskyttende), så Mega Moisture efter behov, fordi den som spray også fugtmætter håret, når det er tørt. Fra 149 kr. Se mere her.
Posted in Beauty | 5 Responses »
Written by Anette Kristine Poulsen on september 2nd, 2016

Jeg ved godt, at den efterhånden er nogle måneder gammel. Men ikke desto mindre, så hepper den britiske skønhedsdestination Cult Beauty højt på prisvindende Vita Liberatas solbeskyttende tørolie som ’spray on protection perfection’. Hvorfor? Fordi serumolien til ansigtet kan bruges alene eller under anden hudpleje og er god til alle dem, der gerne vil have gløden fra en olie – men uden at få den fedtet fornemmelse. Indeholder bl.a. arganolie og mandelolie. På BEAUTYSPACE i dag kan du se, at også Ellen Hillingsø er fan af Vita Liberata, dog et andet produkt. Se meget mere her.
Posted in Beauty | No Responses »
Written by Anette Kristine Poulsen on august 24th, 2016

Lad mig give dig en varm anbefaling. En, der ligger ekstra tæt på mit skønhedshjerte, fordi der ikke er nogen diskussion om, at produktet her gør, hvad der bliver lovet. Det handler om den nye Activating Water Essence – et fugtforstærkende underlag, der får ens hudpleje til at strække længere og samtidig sørger for, at du helt tæt på huden har et godt miks af antioxidanter og ingredienser, der tiltrækker og binder fugt (noget, de fleste gerne vil have). Det er netop én af de rutiner, vi får banket ind fra k-beauty-bølgen – det med at lagre fugtforstærkningen. Og i selskab med biodynamiske Jurlique bliver det en behagelig oplevelse, fordi ahhh-effekten er med i den essence, der minder om en blanding af tonic og det tyndeste serum. Så. Rækkefølgen er vaskeklud, så essence, så serum/olie (afhængig af hudtype og ambitionsniveau) og til slut ansigtscreme med SPF.
Læs dygtige Danielas ord her.
Activating Water Essence finder du her.
Posted in Beauty | 2 Responses »
Written by Anette Kristine Poulsen on august 14th, 2016

Nu vi er ved gode bodylotions, så gør græske Korres det også overbevisende. For selv om hverken du eller jeg lander på Santorini, (for selvfølgelig gør vi ikke det), så sker der noget andet. Noget fint. Duftblandingen af ferskner, grønne æbler og citrontræer kan nemlig – sammen med et kig på den pæne blå tube – godt fremkalde fornemmelsen af sort lavasand mellem tæerne og lyden af det Ægæiske hav. Med hudkærligt indhold af hvedeprotein, aloe vera og et fugtmættende miks af glycerin, sheasmør og mandelolie bliver hud ramt af sol, salt og klor blød igen – endda med et klædeligt sílkemat skær. Og til 139 kroner.
Posted in Beauty | 2 Responses »
Written by Anette Kristine Poulsen on juli 24th, 2016

Store ord i overskriften. Jeg ved det. Men det er svært ikke at være ekstra glad for sammensætningen i den her lotion til kroppen, hvor fugtmættende glycerin højt oppe på indholdslisten (dvs. der er meget i) har selskab af multitaskeren niacinamid, som ingen kan få nok af. Stoffet, som egentlig bare er B3-vitamin, har nemlig dokumentationen i orden for både at dulme rødme og irritation, dæmpe pigmentering, øge fedtsyreniveauet i huden og endelig beskytte pga. antioxidant-egenskaben. Derudover tæller den en af de mest hudkærlige olier, nemlig tidselolie. Plus smidiggørende E-vitamin. Et virkelig fint valg til dig, der er sarthudet og et godt valg til alle, der gerne vil have effekten af B3 og derudover holde ekstra godt på fugten. Fås på apoteket.
Posted in Beauty | 5 Responses »
Written by Anette Kristine Poulsen on juni 28th, 2016

Hvis renseri føles pligt-agtigt, så bliver det for nogen lettere med lidt gadgethjælp. Som eksempelvis med svenske, prisvindende Luna, der nu fås i en femkrone-lille miniversion, så det ikke fylder at være seriøs med ansigtsrens på korte weekendture og i ferietiden. Der er tale om en rensende ansigtsmassage og let eksfoliering i ét, hvor børstehår er byttet ud med vibrerende bløde silikonedutter. Noget, der i øvrigt for mænds vedkommende kan give en bedre barbering – dét at bearbejde huden først med en lun massage. Foreo fås i Magasin, hvis det var noget.
Posted in Beauty | 2 Responses »
Written by Anette Kristine Poulsen on juni 23rd, 2016

Mange har efterlyst AHA til kroppen, for hvem vil ikke gerne have den polerende, exfolierende og ikke mindst fugtmættende effekt, som netop frugtsyrer er garant for. Nu har Exuviance lavet en kropssmøre med glykolsyre, og de er et brand, der har godt styr på det med at blande AHA, så man mærker virkningen men ikke i et for hæsblæsende tempo. Husk, at huden er mindre beskyttet mod UV-stråler, når den er i behandling med AHA. Så beskyttelse er nødvendig. Du finder den her.
Posted in Beauty | 6 Responses »