Underspillet power

Written by Anette Kristine Poulsen on februar 25th, 2013

Wow sikke et show i aftes…jeg elsker The Oscars. Generelt var makeuppen underspillet og lækker. Så du Diors darling, Charlize Theron? Super skarp korthårsfrisure, nude læber, sort liner kun på de øverste øjenlåg og så den hud altså.  Anne Hathaway har den smukkeste hals og er nærmest svaneagtig i sin fremtoning. Pradakjolen er enkel, smuk og snupper ikke opmærksomheden fra det karismatiske ansigt, hvor virkemidlerne bare er bryn og vipper. Aniston var sammen med Sally Fields i rødt-rødt – flot med nude negle og en honningfarvet hudtone.

Hvem var din favorit i går?

Foto venligst udlånt herfra.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Den signerede version…bare i uge 9

Written by Anette Kristine Poulsen on februar 23rd, 2013

Signe, Susanne, Suzette og Anja har rykket mig for, hvordan og hvorledes med signerede eksemplarer af bogen. Og vi gør sådan her: hvis du sender mig en mail på open-mind@mail.dk med din adresse, så får du et kontonummer retur plus et stk. signeret bog. I uge 9 matcher jeg prisen,  som Adribrilis kører, hvor bogen (tak) ligger nummer to…overhalet af noget hedeturshalløj.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Rulleri

Written by Anette Kristine Poulsen on februar 18th, 2013

Nu kommer blogposten om Dermaroller endelig, og faktisk hedder det ’needleroller’, for der findes uendelig mange slags, og Dermaroller er et brand. Jeg har været på besøg på Mølholm hudklinik i dag, hvor de udfører behandlingen og også opfordrer til, at folk ruller løs derhjemme. Jeg har stillet ekspert og kosmetiker Daniela Fraser et par spørgsmål, fordi jeg selv er skeptisk:  

Hvad gør rullen? Den mikro-perforerer (altså skader) huden med fine akupunkturnåle, så serum efterfølgende optages mange gange bedre. Samtidig boostes hudens selvfornyelse og dermed kollagen-produktionen. Er ideel til ar, strækmærker, pigment-pletter og rynker.

Kan man ikke let rulle forkert? Man kan presse rullen for hårdt ind i huden og dermed ridse den. Husk at løfte rullen fra huden, når du skifter retning og få en vejledning hos en professionel, inden du går i gang. 

Bliver rullen ikke sløv og beskidt? Jo en anelse og derfor skal den altid håndteres som anvist.

Andre fordele/ulemper? Du kan forstærke effekten af et produkt, typisk et serum med frugtsyrer, efter du har rullet, men det kræver også forsigtighed. Eksempelvis må systemet ikke bruges på betændt hud og modermærker.

Som nævnt er der en række forskellige ruller. En af mulighederne er denne her.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Duftarmbånd på rulle

Written by Anette Kristine Poulsen on februar 12th, 2013

Jeg kan ikke få armene ned. Bogstavelig talt. For hele tiden ryger håndleddet op til næsen, fordi jeg ruller løs. Med duft. Uden at genere andre er duftruller nemlig en smart opfindelse, og her er der samtidig chance for enten lidt mental nedkøling, opkvikning eller afslapning. Takket være de æteriske olier. Karmameju aromatherapy Wand, 100 kr. Fås i 5-6 varianter.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Alien-looket

Written by Anette Kristine Poulsen on februar 6th, 2013

Langt hår skal være opsat, men med kant. Som hos designerne Riis og Dalsjö hvor hårstylisterne fra Wella havde hentet overjordisk inspiration fra rummet og gjort baghovederne kegleformede – altså højt opsat hår, der skrånede bagud. Højtt hår (også bare af mere lavpraktisk karakter) har den fordel, at hals og nakke synes længere…hvis det lyder som et plus. Billederne er fra Copenhagen Fashion Week, hvor Wella lavede de vilde rumstewardesse-looks hos både Riis og Dalsjö.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Klar til fingerspidserne

Written by Anette Kristine Poulsen on januar 31st, 2013

Jeg er på vej til CPH Fashion Week …og havde jeg ikke været det, ville jeg alligevel have tilbragt en time hos min negledame idag. Hun er ikke nogen hvem-som-helst, men en del af CND’s global team og altså på det über-hold,  der opfinder, underviser og inspirerer de andre (world wide sørme). Fordi hun er så ekstrem nænsom ved mine negle, er jeg blevet hooked på CND Shellac, fordi man hurtigt vænner sig til, at neglene er i orden. Har netop afprøvet en ny såkaldt power-partner til Shellac, nemlig en underliggende ‘smoothing gel’, som skulle øge holdbarheden til tre uger frem for de nuværende to.

Har du prøvet CND Shellac?

NB: Der kommer nye 23 nye Shellac-farver lige om lidt…især de fire nye nude glæder jeg mig til. For paletten her er en tand for frisk efter min mening:

beautyspace on tablet beautyspace
 

Tjek hende her ud

Written by Anette Kristine Poulsen on januar 29th, 2013

Af og til kan jeg blive svedt i blogland, fordi der er så mange virkelig fine blogs. Hende her er ikke bare skuespiller og medie-darling på DR men også en fin inspirator, når det gælder madglæde, træning og det gode liv. Og jo jo, hun er både pæn og sympatisk.

Har du en top-5 blog-liste?

beautyspace on tablet beautyspace
 

Tal lige om blikfang

Written by Anette Kristine Poulsen on januar 26th, 2013

Under Chanels seneste couture-show var der ikke bare antydningen af blikfang. Næh, man fik den fulde pakke. Udover øjnene viste Lagerfeld en del bare skuldre. Til The New York Times sagde han, at hele idéen var at kaste nyt lys over netop skuldrene. På billedet her er de dog gemt væk.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Cremen fra TV

Written by Anette Kristine Poulsen on januar 22nd, 2013

Mange har skrevet og spurgt til Cold Plasma Sub-D fra dr. Perricone. Udover peelende glycolsyre er der to af hans yndlingsingredienser i: næringsstoffet DMAE, som findes i fisk (deraf den milde reje-lage-lugt) og alpa-liponsyre, som er en særlig power-antioxidant plus hybenkerneolie. Alt sammen virkelig gode ingredienser, som faktisk giver mig lyst til at bruge cremen i ansigtet. Koster dog 945 kroner og forhandles her: mariashudpleje.dk

beautyspace on tablet beautyspace
 

Mand, den her er god

Written by Anette Kristine Poulsen on januar 19th, 2013

Jeg kan ikke prale af at gå meget med dele-dufte…altså den slags der både går til mænd og kvinder. Men Commes des Garcons Amazingreen fik jeg foræret til jul og er vild med den. Både til ham og mig selv. Når det er sagt, så er det en meget mærkelig duftoplevelse, for der er både en snert af krudt (altså fyrværkeri) og jungle i flasken, men hurtigt overtager grøn peber, hvid musk og koriander dog duftmagten.

Ejer du dele-dufte… eller er det i øvrigt ikke noget vås overhovedet at kønsbestemme dufte? Det gælder vel om at følge egen næse.

beautyspace on tablet beautyspace