New sleeping partner

Written by Anette Kristine Poulsen on januar 16th, 2013

Jeg holder altid øje med peptider i min hudpleje. Gerne et helt hold af forskellige slags. Men som små proteindele forstår de at tale hudens sprog og dygtige cremekokke spår, at vi i fremtiden kan forvente endnu mere af peptider, når det gælder om at fylde hudens kollagen-springmadras op. Lige nu tester jeg Dermalogicas Overnight Repair Serum som udover peptider indeholder andet hudguf: arganolie og brune alger. En olie-agtig smøre der på min hud virker dulmende i en periode, hvor jeg tester en del forskelligt. 565 kr. /dermalogica.dk

beautyspace on tablet beautyspace
 

Hvis du mangler læsestof

Written by Anette Kristine Poulsen on januar 12th, 2013

Sorry…jeg ved godt, at dette oser lidt af reklame. Men altså. Hvis du nu mangler læsestof til lørdag/søndag så hop ned efter Børsen Weekend. Der er virkelig mange gode historier i, og jo sørme også et opslag med skønhedstendenser for 2013. Noget med følelser, fællesskab, racergrønne hits og nogle ekstra hits fra Kina.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Kender du det?

Written by Anette Kristine Poulsen on januar 9th, 2013

 

Det med, at der er mærker, hvor man er positivt forudtaget. De kan næsten ikke gøre noget galt. Det er både unfair og ikke specielt professionelt. Men sådan har jeg det med Aveda. Så når der er nyt, jeg ikke selv kan teste – fordi jeg i tilfældet her ikke har krøller – ja, så er det ud i byen efter test-krøller.

Be Curly Curl Controller er en leave in protein-kontrol til krøllet hår. Generelt mader og mætter  proteinspray al slags hår (som Less is More’s ditto fremragende proteinspray), og Aveda har her blandet babassu-olie, aloe vera og hvedeprotein. Jeg blev imponeret over, hvordan test-krøllerne snoede sig flotte, faste og fint definerede…næsten på frisørmåden. Måske fordi de også fik et efterfølgende pift af den ikke-stivnende hårspray, du ser på billedet. Krøllede hoveder kan få håret i nyhederne fra slut januar (fra 258 kr.)

beautyspace on tablet beautyspace
 

Herregodter

Written by Anette Kristine Poulsen on januar 7th, 2013

Mænd er sjældne gæster på siden her, men i dag skal være en undtagelse. Anledningen er en god London-ven, der konsekvent og uden undtagelse bruger Acqua di Parmas Colonia duft. Når han er hjemme på besøg, går der altid lidt tid, inden jeg kan koncentrere mig om, hvad han siger. Fordi duften er SÅ vanvittig godt komponeret af syrligskarp lemon blandet med kontrastrig, blød sandel- og cedertræ. Faktisk er den m/k, men for mig mest en herresag. I samme godtepose er Jude Law landet (dog uden besøg desværre) med duften Dior Homme Cologne. Og det gør ikke noget, at der er tale om betalt arbejde, for kombinationen af citron, italiensk grapefrugt og hvid musk er et hit. 530 kr. fra begyndelsen af marts.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Altid i tasken og ved siden af tandbørsten

Written by Anette Kristine Poulsen on januar 2nd, 2013

CND’s Solar Oil til neglene er blandt de bedste negleolier, jeg kender….hvis ikke den bedste. Hvorfor overhovedet bruge negleolie? Helt forenklet kan den gøre forskellen på, om dine negle holder sig flotstærke eller knækker (tænk tør gren vs. fugtig gren). Min negleekspert går så langt som til at sige, at negleolie gør forskellen på, om dine negle holder til Shellac eller ikke. Og så er der det helt åbenlyse argument…nemlig, at velpudsede og fugtmætte omgivelser til selve neglen virker opgraderende på nul komma fem. 129 kr.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Jeg er klar

Written by Anette Kristine Poulsen on december 18th, 2012

Ikke med gran og gaver og den slags. Men inspirationsmæssigt på mit kontor hjælper alt fra de klassiskrøde julenegle til skønhederne her gevaldigt på julestemningen. 

beautyspace on tablet beautyspace
 

Lykken er 10 af dem her

Written by Anette Kristine Poulsen on december 12th, 2012

I hvert fald en slags lykke. Selvom du måske tror, det er lyv, så er det første gang jeg springer ud med røde som i HELT røde negle. Og wow det er en cool fornemmelse. Får ikke lavet noget, fordi jeg hele tiden bliver forstyrret af synet af de negle. Det er Shellac, og jeg er så heldig at bo 10 minutter fra en af verdens dygtigste neglespecialister, Mette Stenberg. Hun er som den eneste i Skandinavien en del af CND’s global team og rejser derfor verden tynd som ekspert, opfinder nye negle-fænomener og er bare SÅ dygtig.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Love

Written by Anette Kristine Poulsen on december 7th, 2012

Jeg kan ikke slippe Figs & Rouge’s prisvindende små dåser: Rambling Rose, Sweet Geranium, Pebbermint & Tea Tree og Pomegranate. Og sig ikke, at udseendet ikke betyder noget. Det gør det. Lidt. Indholdet af æteriske olier, gode vitaminer, plejende sheasmør og økologisk bivoks gør salven multi-oplagt til alt fra tørre læber til tørstige neglebånd. Set til cirka 60 kroner i Salling og Magasin.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Olieglad i begge ender

Written by Anette Kristine Poulsen on december 2nd, 2012

Beautyspacelæsere vil vide, at jeg er meget olieglad. I både den prisvenlige og dyre ende. Blandt førstnævne hører Apotekets mandelolie til 50 kr. Den blødgør fingerspidser, neglebånd og er også fin i ansigtet (i et ultra tyndt lag), på kroppen og som massageolie. Mit hjerte banker dog ekstra begejstret for Patyka, som blander de fineste, mest hudkærlige olier i denne Face & Body Serum til 380 kr. (set hos renanne.dk).

Er du til olie eller cremepleje?

beautyspace on tablet beautyspace
 

Jo, der er andre end dem med C

Written by Anette Kristine Poulsen on november 21st, 2012

Er det stadig Chanel, der rykker mest og hurtigst?, spurgte en af mine über-avis-chefer for nylig. Jeg svarede, at Chanel har fået pænt meget selskab på neglefronten (du er sikkert enig), men at de stadig nyder firstmoover-fordelen, som gør, at der hurtigt lyder ahhh og ihhh, når de nye farver dukker op. Her er forårets bud fra Chanel, som du kan få fingrene i fra uge 5, 2013. Læg mærke til at nude fortsætter, fortsætter og fortsætter.

Din favorit? 

beautyspace on tablet beautyspace