Fra nul opmærksomhed til festens midtpunkt – any one?

Written by Anette Kristine Poulsen on juni 12th, 2012

Kul på øjnene er den nye, gamle sort, der aldrig går af mode. Sikkert fordi dragende øjne har deres eget sprog. Makeup-artist Søren Hedegaard sammenligner øjenmakeup med tastaturets underscore-funktion, hvor mascaraen forlænger det, han kalder kronbladene – altså vipperne – og eyelineren rammer ind. Men faktisk kan den også spille en opstrammende rolle – eyelineren – for lagt på øverste øjenlåg (og kun dér) har netop stregen en ansigtsløftende snyde-effekt. Derudover er lineren high fashion både nu og langt ind i efteråret med en klar tendens: drop pretty-pæn og gå efter den bemærkelsesværdige streg frem for klassisk pæne. Tænk kunstnerisk, grafisk stram og blæksort, når du slipper modet løs.

NB: At lave en copy-paste i de fashionable tilfælde her kræver englehudstape. Jeg øver mig på det sidste foto, som er MAC for Aquascutum. Og se lige de bryn også…bush is back, hvis du skulle være i tvivl.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Øjenmakeuppen fra i BS-L-I-V-E uden Bubber

Written by Anette Kristine Poulsen on juni 7th, 2012

Nogen var søde at spørge til den øjenmakeup. Min altså. Som jo ikke er rocket science, men lys, mat skygge i inderste øjenkrog, derefter mørkt i globelinjen – lagt lidt som en mågevinge (giver det mening?), efterfulgt af sort flydende eyeliner på øverste øjenlåg og MASSER af mascara (Origins). Der er ultra lidt eyeliner nederst. 

Foto: Miss Jo.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Negleri

Written by Anette Kristine Poulsen on juni 1st, 2012

Det var neglene, der kick-startede hele add’ on trenden, som i øjeblikket betyder, at vi kan klæbe og klistre os til al slags pynt. Lige fra eyeliner stickers til påsat læbepynt og perlebesatte bryn. Her får du lidt inspiration til weekenden power-pang, hvis du står og mangler…

Efterlysning: Der er stadig vindere til Elisabeth Gierus hudpleje-trio, som ikke har meldt sig….

Var du ikke blandt vinderne, deler hende her ud.

FOTO: CND

beautyspace on tablet beautyspace
 

Noget om vindere og cool paletter

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 29th, 2012

Pinsen gjorde godt, og derfor gik der forsinkelse i den. Men nu skal de heldige Gierus-vindere afsløres: Tillykke til Rikke Mattsson, Gitte Fabrin Olsen, Bende Svenningsen, Anne Utoft, RijaH og Gitte Nielsen. Send fluks jeres adresser til open-mind@mail.dk .

OG SÅ TIL NOGET HELT ANDET: Hold øje med The Balm, som er et cool makeup-brand fra San Fransisco, hvor især NUDE’tude paletten et hit. For ét er at kunne ællebælle sig frem til dagens yndlingsfarve i alt fra sart fersken til lys lattebrun og sexet blommefarve – noget andet er at have hightlighter-bud blandet med matte farver i en og samme palette. Det giver præcis den pingpong i viften af øjenskygger, som makeup-artister altid jagter.

Lander i handlen 1. juli…så der er tid til at lægge de 295 kroner til side, som paletten koster.

beautyspace on tablet beautyspace
 

VIND!

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 23rd, 2012

Hvert år til Danish Beauty Award tropper Elisabeth Gierus op. Og stråler, så det kan ses. Om det er hendes cremer eller en indre glød, der spiller ind, ved jeg ikke – måske hjælper det også på humøret at være nomineret hele fire gange. Især hvis man kun er et 5 år gammelt hudplejemærke. Og det er netop fødselsdagen, det skal handle om. For i dag – den 23. maj – er det fem år siden Gierus sprang ud som dansk cremekok med 23 økologiske beauty-produkter. Nu er der 38. Dagen fejres ved at dele gaver ud til dig, der kan mærke heldet. Snup chancen for at vinde sættet her:

  • Fugtbooster til ansigtet døbt 24-Hour Cream
  • Calm down ansigtsmaske (også fin som natcreme), Azul Face Mask
  • Salt-peeling med humørstemt citrongræs, Lemongrass Body Scrub

Gierus er økoglad, planteglad og skønhedsglad – og med sin kosmetolog- og Hollywood makeupartist-baggrund er det netop den cocktail af passion, hun satser på, du skal opleve i produkterne.

SNUP TIPPET: Synes du, Elisabeth Gierus skal fejres så læg en kommentar og hold øje med den gode karma. 5 heldige vindere trækkes fredag denne uge.

GRATIS FIF i skønhedsafdelingen plus kompliment-magneter direkte i indbakken får du med et klik her.

NB: Husk selv at tjekke på bloggen fredag om du har vundet! => konkurrencen er forlænget til pinsemandag.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Noget sødt og noget surt om Sephora

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 22nd, 2012

Skal vi tage det søde først? Jeg var til et brag af en galla-åbning for snart længe siden – nemlig tirsdag i sidste uge, hvor Sephora rullede sig ud med drags, lakse-hapsere, god chokolade, et cool dj-team og masser af feststemte mennesker. Blandt de glade jeg mødte, var Mille Dinesen…de ben altså og så er hun bare sød. Og nærværende. Og ekstra forelsket i Benefit, som du  herhjemme kun finder hos Sephora. Hun hviskede mig i øret: Benefit er to die for….deres übercool indpakninger, de små skøre eventyr og de fede navne på hver eneste ting. Jeg synes deres Dr. Feelgood balm er genial.

Og så det sure. For øv jeg blev ringet op i går af en læser, som havde læst min ’Showtime for Sephora’ artikel i Børsen forrige fredag. Med skyhøje forventninger var hun draget fra Jylland til København. På skønhedseventyr. Men havde ikke oplevet hverken højt humør eller nogen ekstraordinær service i skønhedsteatret – tvært i mod skulle hun presse på for at få øjenskyggehjælp.

Hvad med dig? Sure eller søde erfaringer fra Sephora?

beautyspace on tablet beautyspace
 

Kender du den her?

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 15th, 2012

Vækker den her minder hos dig? Franske Colette kører sær-kampagne i øjeblikket, men lad mig lige høre først, om du overhovedet kender den?

beautyspace on tablet beautyspace
 

Pitt for Chanel No. 5

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 11th, 2012

Brad Pitt er udpeget som ansigt for den næste Chanel No. 5-kampagne (works for me), og slutter sig dermed til eksklusive – dyrt betalte hoveder – som Nicole Kidman og Keira Knightley. Kampagnen vil først kunne ses sidst på året. NB: Og se ham så lige mellem brynene…

beautyspace on tablet beautyspace
 

Mac me up, tak

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 8th, 2012

Jeg kan ikke stå for MACs sejle-op-ad-åen look. ‘Hey Sailor’ er ude fra i dag med lak til 120 kr. og læbestift til 160 kr.

Udfordring: har lidt for mange røde læbestifter, som forbliver ubrugte. Hvem der bare havde Emilia Van Hauens røde statement-læber-mod.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Første foto fra Sephora

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 3rd, 2012

Her får du det første foto-hint fra Sephora i ILLUM. Mange beauty-hjerter banker ekstra hurtigt og tæller allerede ned til på onsdag, hvor dørene går op. Af særlige services, som Sephora kalder dem, finder du Makeup School by Make Up For Ever, Bumble & Bumble Style Lounge, Aveda Skincare & Hair Bar og Bliss Mini Spa. Der bliver også nye mærker, du kun finder her som eksempelvis:  Zadig & Voltaire, Diane Von Furstenberg, Make Up For Ever, Benefit, Nails Inc, Algenist, Dr. Brandt, Integrine, Rexaline, Sampar og Herborist.

Glæder vi os eller glæder vi os?

beautyspace on tablet beautyspace