
Under en modeuge i London mødte jeg James Read, som er mester i snyde-tan. Du ved på måden, der ser naturlig ud. Han stak mig en håndfuld brugbare tips, som kommer her:
- ISTERNINGER. Kør en isterning rundt i ansigtet, før du smører selvbruner på. Ansigtet skal være en anelse fugtigt og derefter duppes tørt med en Kleenex. James siger, det forhindrer udbrud i forbindelse med brug af selvbruner.
- FUGT. FUGT. OG FUGT. Hvis du er nybegynder, når det gælder glød fra en selvbruner-tube, så giver det et langt mere afdæmpet og naturligt resultat, hvis du fugtmætter huden først med din yndlingscreme (Selvom jeg ikke er nybegynder, så over-fugtmætter jeg altid – for det bliver bare pænest).
- HÅRGRÆNSE-SOS. Selvom vi er kommet langt, når det gælder kvaliteten på selvbrunere, så kan hårgrænse og bryn være en udfordring. Væd derfor en vatrondel med skintonic og tør efter ved hårgrænsen umiddelbart efter, selvbruneren er smurt på.
PS: Blandt mine absolut favoritter til ansigtet hører den, du ser på billedet – og hvad kluden bruges til, tager vi om lidt.
Jeg bruger clarins dråber blandet med en creme fra sisley, men det med isterningen skal jeg klart bruge fremadrettet! Tak og venter på næste indlæg! Ikke for at jeg normalt *tanner* men den her sommer…. altså det må være gode dage for selbruner fabrikanterne, ik?