Book foredrag: Få nøglen til seriøst bedre hud – hele livet
FOR HVEM: Alle, der gerne vil se lige så friske ud, som de føler sig – hele livet.
HVOR: Du kan booke Anette til at holde foredrag på dit bibliotek, din arbejdsplads, i din forening, i din butik – eller bare på dit favoritsted. Book hos anette@beautyspace.dk eller på tlf. 26 87 73 50.
Oplev skønhedsekspert og forfatter Anette Kristine Poulsen live på scenen til et tankevækkende og underholdende foredrag, der giver dig dokumenteret viden og brugbare tips om hud og hudpleje.
Anette gør op med de glittede skønheds-glansbilleder og fortæller i stedet uden omsvøb, hvad der virker (og hvad der ikke gør). Du får ganske enkelt serveret et overblik over de ingredienser og metoder, der videnskabeligt bevis er vejen til flottere og sundere hud – hele livet. Alt sammen krydret med de sidste nye tendenser, forskning, øvelser og anekdoter.
Det er nemlig aldrig for sent at redde sin hud og gøre den til en kompliment-magnet. Det ved Anette fra egen ansigtshud (og den gyserhistorie deler hun også).
Bliv klogere på:
- Hvorfor du roligt kan holde op med at fokusere på rynker.
- Hvilke ingredienser DIN hud har brug for.
- Hvilke produkter, der er værd at investere i (og hvor du kan spare).
- Hvordan du får det bedste frem i din hud – også i overgangsalderen.
Sammen med Anette bliver videnskabens guldkorn til at forstå og bruge i din hverdag.
Et foredrag, der giver dig grund til at tænke positivt om din hud og hjælper dig til at vælge rigtigt i junglen af skønhedsprodukter.
…………………………………………………………………………………
Hvem har hørt Anette:
Ud over at have holdt foredrag på mange af de danske biblioteker har Anette talt for bl.a. Københavns Lufthavn, Woods Copenhagen, Magasin, Sephora, ELLE, ALLER, Matas, Jyllands-Posten, Nordea Invest, Estée Lauder Companies Nordic, Piere-Fabre Dermo-Cosmétique Nordic, Beautyakademiet og en række større og mindre virksomheder og fonde.
Derudover er Anettes foredrag blevet booket af netværksgrupper og til kunde-arrangementer afholdt af bl.a. Imedeen, Hårklinikken, Arnold Busck og Naturskøn.
Hvad siger de:
Anette for pokker. Du er SÅ god … for du gør nørdet hudpleje vanvittig spændende at lytte på, og så er du sjov. Kosmetiker Carina Aagaard.
Jeg anede ikke, at hud kunne være morsomt og lærerigt på én gang. Du stand-upper jo nærmest. Publicist Salli Mortensen
Hvis du mangler svar, så spørg Anette – Danmarks bedste omvandrende leksikon. Hun ved ALT om hud og skønhed. Skuespiller Ellen Hillingsø
Anette er den rene fornøjelse. Meget behagelig, positiv og kreativ at arbejde sammen med. Hun er scenevant og formidler sin store viden om skønhed dejligt nede på jorden krydret med masser af god humor, så alle er med og føler sig godt underholdt. Event Consultant Anne Scheffel, Nordea Invest.
Åhhh, så vildt befriende et foredrag uden højtflyvende beauty-akademisk sprog. Anette er i øjenhøjde og taler direkte til tilhørerne i et sprog, som er forståeligt, så alle bliver klogere, mens det samtidig har det det sjovt. Britta Luplau, Brand Manager
Anette nyder min varmeste, varmeste anbefaling. Her bliver tingene ikke pakket ind, og man behøver ikke på forhånd have styr på hverken serum eller antioxidanter og alt det andet. Gitte Bæk Haurum, Eventkoordinator, Silkeborg Bibliotek