
Mænd er sjældne gæster på siden her, men i dag skal være en undtagelse. Anledningen er en god London-ven, der konsekvent og uden undtagelse bruger Acqua di Parmas Colonia duft. Når han er hjemme på besøg, går der altid lidt tid, inden jeg kan koncentrere mig om, hvad han siger. Fordi duften er SÅ vanvittig godt komponeret af syrligskarp lemon blandet med kontrastrig, blød sandel- og cedertræ. Faktisk er den m/k, men for mig mest en herresag. I samme godtepose er Jude Law landet (dog uden besøg desværre) med duften Dior Homme Cologne. Og det gør ikke noget, at der er tale om betalt arbejde, for kombinationen af citron, italiensk grapefrugt og hvid musk er et hit. 530 kr. fra begyndelsen af marts.
Kære Nanna,
Men duften kan jeg love dig er fabelagtig god. Lad mig vide om du enig, hvis du får næsen i den.
Stor hilsen Anette
Han er nu alligevel ret pæn ham der Jude Law 😉 Og jeg er sikker på han også dufter fantastisk. En skam han ikke kom på besøg, så du kunne teste det.