
Det med, at der er mærker, hvor man er positivt forudtaget. De kan næsten ikke gøre noget galt. Det er både unfair og ikke specielt professionelt. Men sådan har jeg det med Aveda. Så når der er nyt, jeg ikke selv kan teste – fordi jeg i tilfældet her ikke har krøller – ja, så er det ud i byen efter test-krøller.
Be Curly Curl Controller er en leave in protein-kontrol til krøllet hår. Generelt mader og mætter proteinspray al slags hår (som Less is More’s ditto fremragende proteinspray), og Aveda har her blandet babassu-olie, aloe vera og hvedeprotein. Jeg blev imponeret over, hvordan test-krøllerne snoede sig flotte, faste og fint definerede…næsten på frisørmåden. Måske fordi de også fik et efterfølgende pift af den ikke-stivnende hårspray, du ser på billedet. Krøllede hoveder kan få håret i nyhederne fra slut januar (fra 258 kr.)
Du kan roligt være forudindtaget! For Aveda Be Curly ER godt 🙂 Jeg har conditioneren (hjemkøbt fra UK) – og for ikke-krøllet hår kan Aveda Pure Abundance anbefales 🙂 Den bruger jeg som shampoo – og manden er lokket på Aveda Men Pure-Formance shampoo’en 🙂
Mit hår er ikke krøllet, men med fald – der efter Be Curly er blevet tydeligere og kan krammes til noget, der ligner krøller 🙂 Må overveje at indkøbe hårsprayen også, for jeg har endnu ikke fundet de vise sten til også at få det til at holde 😉
Holy wow! Det lyder jo fabelagtigt. Tak Louise!
Jeg ELSKER Avedas Be curly-produkter, som vitterligt er noget af det bedste, jeg har givet mine uregerlige krøller indtil nu. Hamstrer krøllecremen til en billigere penge, når jeg er udenlands. Dejligt, hvis der er nyt på vej i serien.
GODT at høre fra virkelighedens krøllede hoveder. Tak Mariely!
Jeg har heldigvis krøller 🙂 og må afprøve …
er det primært i illum det købes?
Kære Karin,
Også hos Palma og Beauty Avenue – og jeg mener Palma har webshop på palma.dk, stor hilsen Anette
Hmpf, ærgerligt at man ikke har krøller!
Kan man ikke gøre noget ved det, Charlotte?
Jeg har noget ‘let’ krøl. Dvs. at hvis jeg krammer voks i håret, så krøller det. Så måske ville denne spray være noget?
Jeg går stadig med tanke om at købe et krøllejern.
Kære Birgitte – prøv lige at se, hvad Louise skriver…jeg vil mere mene det er kramme-cremen, du skal teste. Stor hilsen Anette