Mit favorit-look

Written by Anette Kristine Poulsen on oktober 14th, 2015

AngelinaJolie

Okay, måske et uretfærdigt fint foto at vise. Men altså. Det er så godt et skole-eksempel, for Angelina Jolie bærer præcis den minimale makeup, der samtidig er er så bemærkelsesværdig opgraderende. For alle. Vi taler concealer (ensartet hud), mascara og eyeliner på øverste øjenlåg (giver et optisk, men bemærkelsesværdigt løft) og så cremede nude læber. Et tip (hvis man ikke er Jolie-heldig på læbefronten) er, at tegne læbekanten op med en hudfarvet blyant og derudover lægge en anelse highlight på huden lige over øverste læbekant. Kindbenene er fremhævet med mørk skygge.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Voksne negle

Written by Anette Kristine Poulsen on september 16th, 2015

neglefoto

Fingerspidserne har været på en gevaldig rutsjetur – først i en periode med uoverskueligt meget bling. Så en nøgenhed, hvor ingen kunne sige negle uden også at sige nude. Glem begge dele, for nu gælder det farver, som aldrig – og det er vigtigt – må matche læberne, men derimod gerne håndtasken. Hold især øje med dyb bordeauxrød, blå i alle afskygninger, armygrøn og næsten-sort.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Gløden alle sukker efter

Written by Anette Kristine Poulsen on september 8th, 2015

CLARINS

Jeg ved ikke med dig, men jeg knuselsker september. Og er vild med, at det stadig er oplagt at gå med bare ben.  For mig er de eftertragtede bland-selv-dråber stadig den nemmeste måde at bevare en fin glød på – ikke på en solbrændt måde, men bare lige så ens hudfarve er varmet op. Jeg blander skiftevis dråberne i både olie, solcreme og body lotion, og det fungerer lige fint. Også varianten til ansigtet går fint til kroppen, hvis du spørger mig.

beautyspace on tablet beautyspace

Lille sag. Stor effekt

Written by Anette Kristine Poulsen on august 20th, 2015

macconcealer1

Da jeg var på arbejdstur med hende her i LA, og en morgen skulle ekstra tidligt ud af døren for at lave hemmeligheder med Ole H, blev jeg råbt tilbage til hotelværelset. Hey, du har vel ikke tænkt dig at gå uden lidt lyst under øjnene og i inderste øjenkrog, bebrejdede Johanne. Nej. Selvfølgelig ikke.

For en af landets andre dygtige makeupartister, Søren Hedegaard, er netop concealer både nemt, effektivt og tilgængeligt. For alle. Op af makeuptasken griber han altid MAC´s Pro Longwear Concealer, som han blander med en smule Embryolisse dagcreme, for på den måde at styre dækkevnen, som han siger. Jeg er også glad for Pro Longwear, ligesom jeg ikke vil undvære Anastasias Contour Cream Kit, der indeholder en fabelagtig concealer, som kaster både dække og et smukt lys under øjnene af sig (hurra). Udover en række indskygnings-nuancer, indeholder paletten også min absolutte favoritfarve, når det gælder blush; nemlig den laksefarvede, som klær’ alle. Er fundet i butikken HER.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Seks selvbruner-tips, du (måske) aldrig har hørt før #1

Written by Anette Kristine Poulsen on juli 31st, 2015

selvbruner

Under en modeuge i London mødte jeg James Read, som er mester i snyde-tan. Du ved på måden, der ser naturlig ud. Han stak mig en håndfuld brugbare tips, som kommer her:

  • ISTERNINGER. Kør en isterning rundt i ansigtet, før du smører selvbruner på. Ansigtet skal være en anelse fugtigt og derefter duppes tørt med en Kleenex. James siger, det forhindrer udbrud i forbindelse med brug af selvbruner.
  • FUGT. FUGT. OG FUGT. Hvis du er nybegynder, når det gælder glød fra en selvbruner-tube, så giver det et langt mere afdæmpet og naturligt resultat, hvis du fugtmætter huden først med din yndlingscreme (Selvom jeg ikke er nybegynder, så over-fugtmætter jeg altid – for det bliver bare pænest).
  • HÅRGRÆNSE-SOS. Selvom vi er kommet langt, når det gælder kvaliteten på selvbrunere, så kan hårgrænse og bryn være en udfordring. Væd derfor en vatrondel med skintonic og tør efter ved hårgrænsen umiddelbart efter, selvbruneren er smurt på.

PS: Blandt mine absolut favoritter til ansigtet hører den, du ser på billedet – og hvad kluden bruges til, tager vi om lidt.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Bliv din egen skønheds-DJ #2

Written by Anette Kristine Poulsen on juni 14th, 2015

blandeprodukter1

Myte: Du får kun optimal effekt ved at bruge alle produkter i samme hudplejeserie

Selvfølgelig ikke. Det gælder om at finde den hudplejerutine, der fungerer for en. Alternativet er, at man ikke får det gjort, og hvad hjælper det så at have alle trin fra A-Z. Hudpleje handler om konsekvens og stenhårde rutiner, og ikke om at bruge en halv håndfuld solcreme om året.

Myte: For at blive ved med at få virkning, må du skifte produkter jævnligt

Ja og nej faktisk. Skift ikke noget, der virker, lyder et gammelt ordsprog, og der er noget om snakken. Dog hænger det også sådan sammen, at jo mere du bruger det samme, jo større er risikoen for allergi. Hvis du eksempelvis farver hår jævnligt, er det en god idé ikke at bruge samme mærke år efter år efter år.

TILBAGE TIL BEAUTYSPACE KOMMER DU HER

beautyspace on tablet beautyspace
 

Bliv din egen skønheds-DJ #1

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 31st, 2015

blandeprodukter2

Hvis du vidste, hvor ofte jeg bliver spurgt, om man skal holde sig til ét mærke. Om det er i orden at kombinere og blande på kryds og tværs? Om man på den anden side kan skifte for tit – eller om det ligefrem er nødvendigt at bytte sine favoritprodukter ud jævnligt? Lad os tage myterne én for én:

Myte: Produkter af samme mærke arbejder bedre sammen

Nej, huden kan selvfølgelig ikke mærke, om du bruger rens fra mærke A og serum fra mærke B. Det vigtige er, at indholdet af produkterne passer til ens hudtype, og at de bruges i den rigtige rækkefølge.

Myte: Det er mere sikkert at bruge produkter fra samme mærke

Ingen forskning viser, at huden lider overlast ved at mikse forskellige mærker. Måske nærmere tværtimod.

Inden vi tager resten af myterne, så vil jeg SÅ gerne vide, hvad du har størst succes med at blande?

beautyspace on tablet beautyspace
 

Så blev vinderne fundet

Written by Anette Kristine Poulsen on maj 19th, 2015

kate2

Vinderne til den eftertragtede hårpakke fra Kérastase er fundet. Måske blev det dig? Hvis ikke, så finder vi på noget nyt snart og under alle omstændigheder, så er fletteguiden her helt uden beregning.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Elle Style Awards 2015 coming up

Written by Anette Kristine Poulsen on april 15th, 2015

faces

Der er en ny priskategori til den kommende ELLE Style Awards 2015; nemlig den hvor beautyfotografiet hyldes. Lige dér hvor skønhed og kunst krydser hinanden bedst. Kategorien Årets Beautyfotograf fokuserer på danske fotografer, der både har trendforståelse og blik for det historiske aspekt indenfor skønhed. De to nominerede danske fotografer, Bo Egestrøm og Sune Czajkowski, er udvalgt af ELLE Style Award-juryen og vinderen kåres d. 4. maj 2015 i DR Koncerthuset.

beautyspace on tablet beautyspace
 

Sidegevinst ved ublu blær’

Written by Anette Kristine Poulsen on april 13th, 2015

ublu1

Hvis du lurede med i Weekendavisen for en uges tid siden, så var der en artikel om anti-sundhed. Om en hel bevægelse, der trækker i den modsatte retning af holistisk velvære, sundhed og wellness. Da jeg læste artiklen, var jeg sjovt nok på pressetur med en sundhedsredaktør, som fortalte om et 3 timers langt gør-det-selv baderitual, som hun var blevet pisket igennem i en spa. Hun var blevet så ren og dyppet i så meget vand, at det var umuligt for hende at drikke noget resten af dagen. Ligesom der gik flere dage, før hun igen kunne gå i bad.

Bare vent. Modtrækket til hele sundhedsbølgen er på vej. Og så kan vi jo tænke over, hvad vi synes om det.

beautyspace on tablet beautyspace