Hvorfor Seriøst bedre hud på tube?

Derfor har jeg lavet ANSIGTSCREMEN

”Gud fri mig vel, nej” har jeg altid sagt, når folk har spurgt eller ligefrem tilbudt med fuld interaktiv strategiplan, om ikke jeg skulle have mit eget mærke. Svaret har altid været det samme.

Nix, nada, never.

Så hvordan pokker det er gået til, at Seriøst bedre hud-bogen har fået en smørbar side? Det skal jeg sige dig, selvom det stadig føles meget mærkeligt.

Seriøst bedre hud på tube er ansigtscremen præcis, som jeg vil have den blandet. Med det maksimalt anbefalede sikkerhedsniveau* af to forskellige typer A-vitamin blandet med et beroligende, fugtmættende og barrierelappende indhold.

”For kan du for pokker ikke bare pege på produktet, der har alt fra Hudplejepyramiden®? ” lyder et af de hyppigst stillede spørgsmål i min indbakke.

Svaret er nej, og årsagen såre enkel: Der vil opstå pladsproblemer, før der overhovedet er trykket på startknappen. For rens, eksfoliering, beskyttelse og fugtmætning i de procenter, der skal til for at virke, kan ikke klares i ét produkt. Alene SPF er en meget pladskrævende ingrediens.

Men med Seriøst bedre hud Ansigtscremen kan du komme tæt på ved selv at have det, der inden for hudpleje kan sammenlignes med køkkenets basale salt og peber – nemlig rens og solbeskyttelse. Hvis du er typen, der vil gå helt basic.

Dit input, din creme

For mig er det kulminationen af at have lyttet til et umanerligt stærkt fællesskab herinde på Beautyspace. Gennemtrævlet op mod en halv million kommentarer fra hudplejeinteresserede læsere. Taget ønskerne, udfordringerne og bekymringerne og koblet dem sammen med min rygsæk af viden: Den, jeg har fået igennem research til tre bøger, 3273 artikler i Børsen og på Beautyspace, samtaler med kløgtige hudlæger, kemikere og kosmetologer i ind- og udland, virkelig mange produkttests og en evig lup på områdets forskning.

På den baggrund har jeg med en ekstraordinær tjekket kemikerhjælp fået sammensat en lotionlet ansigtscreme, der kommer tættest på at kunne løse mest i ét produkt. Uden at være forsimplet.

Så hvad taler vi om?

Naturligvis min helte-ingrediens: Multitaskende A-vitamin, som på huden fungerer velopdragende: Gør tør hud mindre tør, fedtet hud mindre fedtet, rynker mere gladmættede, ……..

pigmentforvirret hud mindre plettet og er styrkende i forhold til rødme- og akneramthud. Eller helt kort: Al hud vil påvirket af A-vitamin trække mod sund balance**.

A-vitamin for fuld knald, men pakket ind i ro

Her med EU’s Videnskabelige Komite for Forbruger-sikkerheds maksimalt tilladte niveau af vitaminet***. Fordelt på to forskellige A-vitamin-kilder for på den måde at sikre to indgange til huden. Netop i lyset af niveauet, og før nogen tænker arj-er-det-så-ikke-for-meget, så har jeg valgt næstegenerationen af A-vitamin med det mundrette ord Hydroxypinacolone Retinoate, også kendt som Granactive Retinoid, der er ikke-irriterende for huden, men uden at lette på speederen i forhold til virkning. Pakket ind i en parfumefri, cremet lotion med beroligende niacinamid, barrierelappende ceramider & squalane, fugtmættende hyaluronsyre og fugtforstærkende elektrolytter.

Seriøst bedre hud-cremen kan udelukkende fås på beautyspace.dk og hos udvalgte hudlæger.

For jeg skal ikke til at være hudplejeproducent i gængs forstand. Med forhandlere og hele molevitten. Og der er bare det her ene produkt, ultrasmalt distribueret og som verdens mest naturlige opfølgning på Seriøst bedre hud-bogen. Også selvom banken stillede sig kritisk eller i hvert fald spørgende over for det fornuftige i at hæve så stor en luns af min pensionsopsparing for at hælde den på tuber.

Som 3D-oplevelsen, der giver den tætteste fornemmelse af at smøre bogen på huden, er det samtidig lotioncremen, jeg ser som badeværelseshyldens rugbrød. En selvfølgelighed, der ikke kræver så meget snak. Det er bare at slå op i den publicerede litteratur, hvis du er i tvivl****.

Gå enten til værks som hardcore minimalist, dvs. brug fugtmættende SPF-creme i dagtimerne og rens hud om aftenen, inden Ansigtscremen kommer på.

Eller kør individuelt og højbelagt og se på den som din barrierestyrkende A-vitamincreme om aftenen. En, der kan suppleres med Hudplejepyramidens step et og to – altså frugtsyrer, EGF, CBD, probiotika og peptider – efter behov, lyst, ambitionsniveau og økonomi.

Brug den også på halsen, håndryggen og endelig omkring øjnene.

JA TAK, stil mig videre til
Ansigtscremen, Seriøst bedre hud på tube.

KH Anette

Kilder:

(1) https://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety_en

(2) Journal of Postepy. Dermatology Alergol., aug. 2019. 36 (4), side 392-397

(3) Mest er som bekendt ikke garanti for bedst. Alligevel får jeg dagligt spørgsmål, der går netop på mængden af A-vitamin. Enten fordi du har opbygget høj tolerance eller omvendt er nybegynder. Svaret er enkelt i forhold til Seriøst bedre hud – Ansigtscremen – for den indeholder slet og ret det max mulige niveau ifølge EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed. Men fordelt på to milde, stadig hårdtarbejdende varianter. Så ingen kommer galt afsted. Men alle får maksimal mulighed for virkning.

(4) Journal of Drugs in Dermatology, marts 2015, side 271-280