Dagens plaster

Jeg bliver altid glad, når nogen spørger om, hvad jeg læser. Altså skønhedsfagligt. Ét af de opslagsværker, som jeg har tyndslidt, er hudlæge Leslie Baumann opslagsværk af et ingrediensleksikon. Blandt andet fordi det ikke er så farvet, som verden er hos Paula’s Choice, og fordi mængden af vidtfavnende publicerede artikler – til hvert indholdsstof – er imponerende.

Der er flere læse-tips på @beautyspace, hvis det er noget for dig.

Zoomer vi med hjælp fra Baumann eksempelvis ind på et af de afgørende produkter i dagens Book’n Beautybox: Serum No. 1 fra Codage, så er jeg glad for, at silikone er udeladt, men jeg er ekstra-ekstra glad for den kløgtige blanding af fugtmættende hyaluronsyre sammen med udglattende peptider, beroligende alger og beskyttende antioxidanter.

For hver og én af de fire ingredienser gælder det, at de er bakket videnskabeligt op (ikke bare i Baumanns digre værk). Det er samtidig en god cocktail til både morgen og aften. Sammen med SPF i de lyse timer og sandsynligvis sammen med A-vitamin og/eller AHA om aftenen afhængig af din hudtype.

NÅEDE DU IKKE DAGENS UDEN-FOR-NUMMER-BOX: Så er det her måske noget: Da Wega Beauty (dem med Codage) erfarede, at boxen forsvandt, ilede de til med en minus 25%-kode gældende på Codage-hylderne her i dag: WEGA25.

 @beautyspace på INSTAGRAM 

15/02/2019
Mand, der skal bryn på
Ty til hjælp, hvis de falmer, eller det tynder ud i mængden af hår
20/02/2019
Jeg er muligvis stærkt påvirket
Men det er sådan, det er

Kommentarer

  • @ Cheyenne, Jeg er også glad for Purely Professionals flødeskumsbløde rens.

    @ Susanne, du har helt ret: Serum først, så creme. Men ALLERFØRST mist, som også er fin at supplere med i løbet af dagen. Så faktisk tre lag, hvis du orker. Det med misten er for at få en ekstra fugtforstærkning plus at når hudplejen lander på let fugtet hud, så absorberes den bedre. Ready Steady Glow vil være fin om aftenen – i stedet for mist.

    Stor hilsen Anette

    26/02/2019
  • Susanne

    Hej Anette

    Tak for beauty box som jeg modtog i dag- glæder mig til at læse din bog- trods min alder er jeg en “novice” vedr. rigtig hudpleje.
    Så jeg har brug for hjælp til i hvilken rækkefølge jeg skal bruge produkterne.
    Når jeg har renset min hud er det så dråber serum fra codage inden facial cream morgen+aften? og hvor kommer ready steady glow +facial mist ind i rækkefølgen? på forhånd tak

    21/02/2019
  • Hej A,

    Kan du anbefale en god Rens som stadig har lidt mælkesyrebakterier i og som renser godt.
    kan se du nævner flere gange PH- formular – Men har du en som kan minde om den og som kan nemt kan fås i Martas 🙂

    21/02/2019
  • @ Irma, en anden gang så send mig altid en mail på open-mind@mail.dk. Og bare rolig, du klarer det uden boxen her…for der kommer jo altid en ny.

    @ Camilla, det kommer næsten mere an på din sol-historik. Min sol-konto er overtrukket med renters rente, så for mig er det SPF året rundt. Bare SPF15.

    @ Marianne Gylding, ja, den fra Fåborg Pharma.

    @ Leafysmoothie, ovenpå A-vitamin – kan jo også gøres omvendt, men så er virkningen på A-vit måske en anelse mindre.

    @ Leni, vi har klaret den på mail.

    @ Anette, ;o)

    Stor hilsen Anette

    20/02/2019
  • Anette Danemann

    Hej Anette
    Super tilbud!
    Tak for altid profesoniel informationer.
    Har selv været i branchen i mange år, det er
    Ikke altid nemt.

    19/02/2019
  • Leni Johansen

    Hej
    Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg har nået at bestille boxen eller ej 😉
    Bestilling og betaling gik igennem, men jeg har ikke modtaget nogen mail med bekræftelse.

    19/02/2019
  • Leafysmoothie

    Cool, gode tip. En aldeles lækker serum!

    Hvis man bruger denne serum med a-vitamin skal de over a-vitamin/creme/serum eller under?
    Eller er det under a-vit creme med over a-vit serum, alt efter hvad type a-vit man bruger?

    Tager for givet at den bruges *efter* aha/syre hvis man bruger det, ikke?

    19/02/2019
  • Kan du anbefale en ansigts-solcreme uden alt det vi ikke kan lide 🙂 en det ikke fedter, stopper mine porrer, men til gengæld gerne må give ekstra fugt og dejlighed.

    19/02/2019
  • Camilla

    Vil du egentlig anbefale at man bruger en form for spf året rundt – også nu, når uv-indexet er så lavt ? Gør du selv det?

    19/02/2019
  • Irma Schreiner

    Var inde kl. 8.15 at ville bestille pakken, men kunne ikke indtaste adresse og kunne derfor ikke komme videre til betaling og har derfor ikke fået pakken – øv! Er det, fordi der er pres på eller hvad??

    19/02/2019

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.