Derfor vælter det her serum nettet
I forgårs skrev en af mine mest hudnørdende veninder, at det godt kunne være, at jeg havde introduceret hende for The Ordinary, som hun nu havde testet. ’Gode sager, men jo ikke noget, der når Bioeffect til sokkeholderne. Ikke magiske’, stod der ordret stod i sms’en.
Det fik mig til at tænke på kemikloge Anne-Dorte Mathiesen, som engang brændte noget af hånden i en ovn og lynhurtigt opnåede heling af huden med EGF (væksfaktorproteinet epidermal growth factor).
Hos fransk-hippe Colette, som jeg får tal fra i ny og næ, bliver de ved med at lange virkelig meget Bioeffect over disken. Imens flittige Sali Hughes har serummet med i bogen om produkter, der har ændret verdensordenen. Skønhedsmæssigt, altså. Ligesom ordene her for nylig efterlod nettet rødglødende.
Læser du med på Beautyspace, ved du, at jeg sjældent anbefaler vanvittig dyre produkter – og når jeg gør, er det fordi, skin feel og dokumentation holder (også fra uvildig side). Og præcis sådan er det med Bioeffect, som ikke er billigt.
Men til gengæld hudfornyende godt.
Fordi virkningen ikke kan diskuteres. EGF står som sagt for epidermal growth factor, der positivt skubber til hudfornyelsen ved at speede produktionen op af kollagen og elastin. Resultatet er en friskere, mere elastisk og formæt hud, især når EGF som her er blandet med hyaluronsyre og glycerin. Bruges om aftenen alene – to dråber rækker.
SNUP TIPPET: Jeg er stadig gladest for det originale serum, som bruges alene om aftenen, da EGF ikke er nogen særlig god holdspiller i forhold til andre ingredienser. Og da slet ikke fedtstoffer. Den eneste undtagelse er frugtsyrer, som fungerer godt, når de kommer på først og bliver toppet med EGF.
@beautyspace på INSTAGRAM
Kirsten
Hej piger
Er der nogen af jer der har prøvet bioeffekt 30 dags-kur??
Det siges det virkelig virker.
Jeg ville gerne prøve men vil lige høre om nogen af jer har prøvet???
Og hvad med deres dagcrem??
Kh Kirsten
Tanya
Åh, søde Anette, du får mig til at gentænke min beslutning om at prøve filler til de mørke, mørke rander under øjnene (rynkerne kan kun fraktioneret laser klare når jeg nu ABSOLUT ikke vil bruge botox – og det er en både dyr og barsk omgang). Filler koster 4.000, mens EGF koster knap 1.000 – men den er jo brugt op relativt hurtigt. Og EGF har godt nok også produkter rettet især mod øjnene, men meget dyrt i længden. Suk, jeg synes det er svært når man ikke har lyst til at se så træt ud… :-/
(Jeg både ruller og bruger strøm, og alle andre steder end under øjnene giver det effekt – og der er også grænser for hvor hårdt jeg tør gå til øjenomgivelserne).
Trine Malchow-Møller
Ups – har puttet BP Boosteren oven på Bioeffect – dog med 1 times interval! Har heller ikke oplevet effekt efter 4 uger! Er dog så ræd for at droppe BP super boosteren (clinical), som virkelig strammer op natten over. Så hvordan løser jeg lige den?
Anne H. K.
@Annette: Min hud bliver mat og grålig dagen efter jeg har sovet med denne fætter på. Og jeg har også fået urenheder i dagene efter som jeg har mistanke om stammer fra EGF’en. Så jeg tror ikke min hud kan lide den. Har du hørt om flere der reagerer skidt på den?
Anette Kristine Poulsen
Undskyld lang svartid. OG tak for alle ord. Her kommer konkrete svar:
@ Karina E – BHA er fint under EGF, men BHA uden fedtstoffer. Det er fedtstofferne det originale Bioeffect-serum ikke går så godt sammen med.
@ Anne G – Jo, så skal du vælge EGF DAY SERUM som tåler at bliver kombineret med fedtstoffer. Ellers er det måske andre ingredienser der bedre passer til dig.
@ Inge – Det originale EGF-serum går ikke sammen med fedtstoffer. Så skal man vælge deres day serum (og stadig vente den der tandbørstningstid).
@ Pernille Larsen – Bedst at spørge de to producenter om.
@ Glennie – Man vil altid få gavn af A-vitamin. Risikoen ved et retinolprodukt er, at retinolen bliver inaktiv, fordi det er så skrøbelig en ingrediens. Omvendt kan for meget give en reaktion af irritation. Så gå langsomt frem med A-vitamin. Det er svært for mig at give et bud på, om der er nok i for dig.
@ Terese – Du vil have gavn af, tror jeg, at kombinere BHA (fx. fra Danish Skin Care) med EGF ovenpå med det du her beskriver.
@ Ann Jeps – så er der svar, og tak for tålmodigheden.
Stor hilsen Anette
Ann Jeps
Åhhhh Anette…… håber snart du svare på Inges spørgsmål om at kombinere Bioeffects efg med Beauty P Super 3 booster
Super weekend til alle 😉
xxx
Louise T.
WOW! @Pernille Karin
Det kalder jeg en anbefaling, der kan bruges.
Tak! Så må jeg på jagt efter et sted at købe det, hvor man ikke bliver flået 😉
Terese
Kære Anette. Hvornår ville du mene man skulle begynde med bioeffect – og hvilken en? Jeg er snart 30år, og har lidt acne-ar, porer og tør hud jeg gerne vil have hjælp til. Kommer der evt. en tilbudspakke med serumet fra dig snart? VH Terese
Glennie
Kære Anette,
Skriver lige til dig igen for at høre din kvalificerede mening om følgende: jeg har læst om natcremen fra MUTI, den med Retinol i. Er der nok Retinol i den til at gøre en forskel (jeg har sart, helt lys hud, der nemt bliver dehydreret og stram, men ikke rødmende, er 38 år og har ikke nævneværdige linjer eller rynker)Igennem det sidste års tid har jeg brugt Bioeffect, men pga. prisen kunne det være skønt, hvis man kunne bruge det måske hver anden aften, og ville det så være en god kombination med MUTIs creme de andre aftener? Eller skal jeg “bide i det sure æble” og bruge Bioeffect hver aften for at få effekt af serummet?
Bedste hilsener fra Glennie
Pernille Larsen
Hej Anette! Jeg bruger Pudderdåsernes T-Zone Peeling hver aften – kan den bruges under Bioeffect serum, når man som jeg har meget sart og rødmende hud? Tak for en skøn blog 🙂
Frida
Jag har använt serumet och Imedeen i en månad. Ingen skillnad på rynkorna än. Märker ni skillnad på rynkor?
Inge
Hej Anette,
Mindes du tidligere har skrevet at man kan kombinere Bioeffects efg med Beauty P Super 3 booster, hvis man blot ventede en tandbørstningstid mellem Bioeffect og Super 3. Gælder det stadig?
Er en af dem der ikke synes Bioeffect giver nok fedme – især ikke her om vinteren.
Kh herfra
PS jeg får heller ikke nyhedsbrevet længere…
Anette Kristine Poulsen
@ Mette K. Eriksen – Åhhhh nej, selvom en kropsrulning nu heller ikke lyder værst. Tak for at dele din erfaring og gode ord.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Jeanne – Systemet vi har testet er ALT for svagt – en nyhedsbrevsudsendelse tager op til 10 timer og mange får slet ikke. Så lige nu håber jeg, at du selv vil klikke ind dagligt. Vi arbejder på det andet.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Kenneth Adelhardt – Tak fordi du deler.
@ Anne G – Enten skal du helt fravælge EGF – man kan jo sagtens have en anden aftenrutine, der virker for en. Alternativt skal du vælge deres dagserum, som er skruet sådan sådan sammen, at den kan toppes med fedtstof, altså creme.En sidste mulighed er at prøve med et ultra tyndt lagt frugtsyre i en mild variant – for de fugtmætter jo også huden. Giver dog ikke følelsen af en god fed creme, som man kan føle behov for her i vintertiden.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Mia T – Jo, det gør der. Men ikke nogen, der frembringer EGF’en så den bliver plantebaseret (Bioeffect bruger genmodificering og fremstiller med byg som rugemor).
@ Pernille Karin – Stor tak fordi du deler. Rosacea er en udfordring for mange.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Karina, du kan sagtens (og med fordel) bruge BHA under Bioeffect. Men tjek, at der ikke er fedtstoffer i din BHA, måske er det en god ide at finde den i en toner i stedet. Niacinamid vil jeg bruge om dagen, evt. tjek INCI’en på flasken mht. fedtstoffer, hvis du insisterer på aftenbrug ;o)
@ Lovisen – haha, ‘behøver ikke at bruge lup’.
Stor hilsen Anette
Mette K. Eriksen
Den er fantastisk!!! Havde dog lidt startvanskeligheder med den og fik små minibumser og opgav den lidt indtil jeg fik råd herinde om at lægge blidt ud. Har aldrig oplevet en serum, der kan få min hud til at stråle på samme måde og jeg kan se forskel om morgenen alt efter om jeg bruger Bioeffect eller A vitamin cremen om aftenen. Det er jo crazy! Jeg var afsted på overnatning i sidste uge og havde min serum i toilet tasken… og opdager næste morgen at jeg ikke har fået skruet tutten ordentlig på. En halv flaske Bioeffect var nu flydt ud på badeværelsesgulvet. Oh lord, havde lyst til at rulle mig i det bare for at undgå totalt spild. Nå, men man skal ikke græde over spildt mælk… eller Bioeffect. Og sådan en bundsjat, som der var tilbage, rækker trods alt også noget.
Jeanne corinth
Hej Anette
Jeg skriver til dig her, da jeg ikke kan skrive mail til dig. Jeg får ikke din daglige post, og når jeg vil tilmelde mig igen, sker der ikke noget. Som om jeg ikke er på din mail liste.
Savner din daglige mail.
Venlig hilsen
Jeanne
Anne G
Jeg synes slet slet ikke det giver fugt nok. Findes der ikke en creme jeg vil kunne bruge oven på serumet?
Kenneth Adelhardt
Jeg elsker det
Pernille karin
Elsker EGF serum!! Min hud med rosecea har aldrig haft det bedre. Ingen svien eller rødme mere. Uanset de mange skønne produkter der findes derude, kommer jeg ikke til at bruge andet!!
Mia T.
Findes der slet ikke et billigere alternativ? Altså andre der laver produkter med EGF?
Lovisen
Det er virkelig ren hudguf, og der kan uden tvivl ses forbedret hud. Og man behøver ikke bruge lup, for at se forskellen
Karina Eriksen
Hej Anette
Er netop begyndt at bruge Bioeffect og glæder mig til at se resultater. Lige et hurtigt spørgsmål. Du skriver, at man kan bruge frygtsyrer sammen med. Gælder det også salicylsyre og niacinamid? Bruger nemlig en BHA-creme, som jeg også er rigtig glad for + niacinamid fra The Ordinary.
Venlige hilsner
Karina