Læser-test på Beautyspace

Husker du, da anmelder-holdet  blev sat med Insta-profiler og hele pivtøjet? Nu har de gode kvinder smurt, gransket og testet løs, og meningerne er forskellige. Her kommer deres ord, og vil du se mere så tjek de mange Instagram updates via @beuatyspace, #mycodage og #wegabeauty:

Christina B fik mere ensartet hud (Codage Serum No. 4)

Min hud er virkelig blevet pænere, mere ensartet og finere i strukturen. Jeg er overrasket over, hvor hurtigt den har ændret sig, og hvor hurtigt der kom mere ro på.

Dorte oplevede ikke det vilde (med Codage Serum No. 6)

Jeg må desværre indrømme, at mit serum ikke har gjort det store. Faktisk tror jeg, at det er, fordi jeg allerede brugte virkelig gode produkter, som var svære at hamle op med. Det har været inspirerende at være testdeltager, men jeg vil nok, hvis jeg skal være ærlig – og det siger Anette, jeg skal – vende tilbage til de produkter, jeg brugte før.

Christina H blev 9 år yngre (med Codage Serum No.6)

Jeg oplever No. 6 som et powerserum, der med antioxidanter, hyaluronsyre, alger, peptider og stamceller har slået effektivt ned på samtlige af mine aldringstegn. Føler det som et limousine-ride, hvor dybden af mine rynker er mindsket, spændstigheden øget og hudtonen blevet jævnere. Det ser ud som om, jeg har highlighter på. Og må jeg lige sige, at jeg i forbindelse med min fødselsdag netop blev tippet 9 år yngre. Så Codage Paris, je t’aime.

Marie Kvist er nu forelsket i Frankrig (på grund af Codage Serum No. 1)

Jeg har aldrig været særlig vild med Frankrig, men det har søskendeparret bag franske Codage i den grad lavet om på. Serum No. 11 har været en AHA-oplevelse af de store, fordi hævelserne omkring mine øjne er forsvundet, og jeg ser markant friskere ud. Jeg kombinerer med serum No. 1, som jeg synes fugtmætter ud over det sædvanlige.

Mette G er så imponeret, at hun bruger 3 flasker (men mest Codage Serum No. 4)

Jeg er på en formidabel kombi: Nr. 6 mellem brynene og på de små rynker over læben, Nr. 11 omkring øjnene og nr. 2 i T-zonen (de findes i små flasker). No. 6 har haft en synlig virkning på mine linjer, og det er første gang, jeg har oplevet en så umiddelbar effekt (og jeg har prøvet meget). Mine pigmentpletter er falmet, men er der dog stadig. Porerne er ikke blevet mindre, men det er tilstopningerne til gengæld. Som ekstra lir kan også se positiv forskel på mine hænder, hvor jeg konsekvent kun har smurt venstre hånd med serum.

Lene J har fået glattere hud (med Codage Serum No. 6)

Jeg havde store forventninger til Codage, og er ikke blevet skuffet. Min hud føles mere udglattet, der er færre linjer, mere glød og jeg har pludselig en følelse af at have min hud med hele vejen rundt – den er mere opstrammet. Duft og konsistens er i top. Eneste ønske er mht. pipetten. Det ER en detalje, men fordi No. 6 er lidt tykkere i konsistensen kan indholdet være sværere at få ud i forhold til de andre sera. Effekten overskygger dog det minus.

Mette Marie har fået retoucheret sin hud (med Codage Serum No. 4)

Efter at have testet Codage Serum Nr. 4 i en måned, var jeg meget spændt på, om det som lovet ville gøre min hud mere ensartet. For efter sommeren havde jeg fået nogle pigmentforandringer øverst på kinderne – og de er næsten væk nu. Min hud blevet finere, mere ren og retoucheret-agtig at se på, så jeg fortsætter stensikkert.

Christina M blogger selv om sine resultater (med Codage Serum No. 1)

Skal vi ikke bare gøre det kort og stille om med et link til damens egen skønne blog.

SNUP TIPPET: Vil du være med på et anmelderhold i nær fremtid? Så hold dig til på Beautyspace-holdet HER, hvorfra der bliver tippet først om beauty-events, konkurrencer, tendenser, VIP-pakker, chanceen for at komme på anmelderhold og den slags. Og bliver du træt af Beautyspace, kræver det kun et klik og at afmelde sig.

@beautyspace på Instagram

23/10/2014
Dilemma: Når akne forpester
27/10/2014
Følg flokken

Kommentarer

  • Dorte asp

    Ja jeg var en af de heldige testere til Codage sera, og som den eneste var jeg ikke ovenud begejstret. Som Anette skriver havde jeg nok bare mødt ” The One” inden mit møde med Codage. Det skal nævnes at jeg er 48 år og jeg har i mange år døjet med pigmentforandringer og har lidt ujævnheder efter lidt urenheder. Nogen har spurgt hvad jeg bruger, og det kommer her: Jeg bruger en kombi af akademiklinikkens aktive serum og bio effekt EGF serum og det har givet min hud en ro, som jeg ikke har oplevet i mange år. Desuden bruger jeg beaute pacifique serum paradoxe under min dagcreme som er fra IS. Vi har alle vores fortrukne og jeg er tilbage ved mine

    27/10/2014
  • 1000 tak for alle indspark og tilkendegivelser her.

    @ Christina – Du kan fint tage Vitavivas Wrinkle Away sammen med (ingredienserne supplerer hinanden)

    @ Charlotte – Det får vi lige Dorte til fluks. HÆNG PÅ.

    @ Tanya & Lise – Jeg har desværre ikke nogle genveje til at skaffe Nuface, men jeg skriver om dem på mandag.

    Stor hilsen Anette

    27/10/2014
  • christina

    Hej anette vitaviva ? Hvilken var det du brugte og kan de tages sammen med imedeen ? Ps har du prøvet deres 15 days clenaser el andre af deres produkter; -) kram <3

    26/10/2014
  • Lise Jørgensen

    Hvor kan man købe dem i USA?
    Jeg skal til NY i December og kunne godt tænke mig at se lidt på priser og sådan.. 🙂

    26/10/2014
  • Mette BJ

    @pia ø. Man kan købe Nuface hos amazon.co.uk og på den måde slippe for at betale toldafgift på varer fra USA. Jeg kan ikke huske, hvad fragten blev men det var ikke specielt dyrt. Men selve apparatet er lidt pebret….

    26/10/2014
  • Tanya

    @Pia O (undskyld, kan ikke skrive oe her i Chicago) – det lyder som en god plan at slaa sig sammen om indkoeb! Hvis der er flere der vil vaere med, kunne transporten blive meget mere overkommelig 🙂
    Forslag til hvordan vi goer? Eller skal vi lokke Anettes gode forlag til at arbejde paa et tilbud? 🙂

    25/10/2014
  • Pia K

    Rigtig spændende og interessant læsning – tak for det. Sådanne læser-anmeldelser er med til at fremme produkternes troværdighed, synes jeg… Dog ville det have været skønt at kende anmeldernes alder og udgangspunkt mht. hudtype, evt. rynker, evt. pigmententering etc.

    Håber at jeg på et tidspunkt får mulighed for at prøve et eller flere at disse sera – det lyder virkelig som om de kan udrette mirakler 🙂

    Kærlig hilsen hende, der har sove-rynker i højre side af ansigtet…

    25/10/2014
  • Christina Hansen

    Der kom sørme min fulde anmeldelse! 🙂

    Desværre røg afsnit- inddelingen, da jeg kopierede fra mailen, så det nu er mast helt sammen.
    Håber dog, at man får lidt ud af den trods alt. 🙂
    Denne er nemlig en del mere fyldestgørende.
    🙂

    25/10/2014
  • Christina Hansen

    Udgangspunkt: Sart, tørstig træt hud med mangel på spændstighed og fugt, samt synlige rynker især i højre side, da det er min faste soveside = en klar 6’er → Der blev ringet efter Codage’s limousine og Serum N°6 “Anti-age Suprême blev kørt i stilling.N°6: Er en meget rig, silkeblød og unik powerserum, der indeholder ultimative aktive ingredienser som antioxidanter,  hyaluronsyre, alger, peptider og vegetabilske stamceller. Den booster cellefornyelsen, reparerer huden indefra og slår med imponerende effekt ned på samtlige aldringstegn.Virkning: En skøn sitrende fornemmelse i de første 15-20 min, der bevidner at produktet gør sit fornemme arbejde. Man fornemmer tydeligt et øjeblikkeligt løft, en opstramning og fasthed som sendt fra himlen. Totalt gennemfugtet i de dybeste lag bliver rynkerne fyldt ud af en “plumbing” effekt og mærkbar elasticitet/smidighed. Ikke mindst falder huden til ro og efterlades med en synlig glød. Resultater: Efter 4 ugers nonstop limousine-ride med N°6 er dybden af rynkerne i den grad fyldt ud og dermed både minimerede og synligt udjævnede. Med spændstigheden følger et markant løft af trækkene og det føles seriøst som en daglig ansigtsløftning helt indefra og ud. Min hudtone er jævnere og helt alvorligt er den så strålende klar, at det ligner, jeg har highlighter på! Kombi: I starten var jeg glad for at kunne kombinere med N°3 og/eller “Fall In Love” (efterårs-serum), men vejret har ændret sig under testperioden. Så min altid meget tørstige hud er nu blevet afhængig af fugtbomben N°1 “Intense Moisturizing” for at kunne holde fugten/smidigheden og ikke at blive stram og klø inden aften. Hvilket er mit evige problem i efterår-vinterperioden trods fugtmaske, andre hyaluronsyrer  og hybenkerneolie. For første gang i mange år er min hud ENDELIG helt og aldeles gennemfugtet langt ned i de dybeste lag. Facemist er et must (sværger til norske Mayawater), for den lette formel suger næsten hurtigere ind, end jeg kan nå at fordele den. Hvorefter jeg mærker et lettens suk og et tak fra min hud. Når etteren er lagt – ALTID til sidst – fornemmes et punktum og en komplethed.Øjenomgivelserne: Limou’en her er N°11, der ligesom N°6 indeholder de mest avancerede anti-age formler. Fra dag et bliver huden løftet, rynkerne synligt fyldt ud og gradvist udjævnede. Natcreme: Den slog benene væk under mig ved første møde,  da den også her unikke formel er ekstrem fugtgivende og fløjlsblød. Med hyaluronsyre og vitaminer nærer, reparerer,  opstrammer og gennemfugter den huden. Som alle de andre produkter fra Codage Paris har den en utrolig mild og ren duft, der næsten ikke bemærkes. Det er en drømme-creme uden lige og jeg skal aldrig mere have nogen andre på hylden. Rene facts: I sidste uge til den gratis ansigtsbehandling og hudpleje konsultation hos Elizabeth Arden i Magasin – som Anette bl.a. tilbød på bloggen – blev min hud scannet. Med A som det ringeste og C som det bedste,  lå jeg i den høje ende af B i pigmentering,struktur, fugtighed og brightness. Og C – ja C – i elasticitet/smidighed. JUHUUU!Og i forbindelse med min fødselsdag i sidste uge blev jeg tippet 9 år yngre, end jeg er af en nabo. Codage Paris,  je t’aime.

    25/10/2014
  • Christina Hansen

    Det har været en enestående oplevelse
    Endelig har jeg fundet nogle produkter, som min hud har hungret efter.

    @piaØ : Jeg forstår godt; hvis du synes, der mangler noget!
    For at de otte anmeldelser ikke skulle ende som en roman, har Anette været nødt til at skære kraftigt i dem. Min er ca på længde med Christina Melchiors, der ligger herover.

    Så vidt jeg har forstået, har Wega Beauty tænkt sig at lægge de fulde anmeldelser på deres blog, så man kan læse dem derinde. Jeg er sikker på, at man får mere ud af at læse dem i fuld længde.

    Det har været et privilegium uden sammenligning at få lov til. Jeg elsker Codage Paris – så enkelt er det.

    Rigtig god weekend ♥♡♥

    25/10/2014
  • Lyder som en rigtig god serie at smide lidt hudpleje penge efter 🙂

    25/10/2014
  • Lene Jespersen

    CODAGE holder, hele vejen. Jeg er blevet rigtig glad for No6, så jeg kører videre med den skønneste serum, fantastisk duft og ikke mindst lækker konsistens. Kan varmt anbefales. Tak fordi jeg måtte være med kære Anette

    25/10/2014
  • Karina Jensen

    Virkelig interessant, relevant og spændende læsning,må absolut afprøves…skønt med den uddybende beskrivelse af alle produkterne.

    25/10/2014
  • Pia Ø.

    Spændende at læse alle de forskellige kommentarer, havde dog været rart at vide alder, hudtype, evt. problemer med huden på de forskellige testere.

    Angående Nuface, så ER det hamrende dyrt at bestille på grund af fragten. Jeg fik min for snart 2 år siden og vil nu gerne købe tingesten til øjnene dertil, men det bliver bare for dyrt!. Kunne man forestille sig, at man var nogle stykker der kune blive enige om at lave en samlet bestilling?

    25/10/2014
  • Helle Andersen

    Så spændende læsning og jo jeg kan rigtig godt huske da holdet blev sat, ville så gerne have været med, men da verdens bedste boghandel var under ombygning, var det desværre helt umuligt for mig at tage til København. Jeg syntes ellers at projektet lød helt vildt spændende og håber så meget at der kommer andre testprojekter….. Syntes nærmest ikke der er noget mere spændende end at se hvordan skønne virksomme produkter kan gøre en stor forskel.

    25/10/2014
  • Tanya

    Det lyder ret fantastisk, bare det var mig!

    Noget andet der skulle være godt til at opfriske huden, skulle jo være strøm, men selv om jeg er taget hele vejen til Chicago bare for det (nej, selvfølgelig ikke kun for det), så kan jeg ikke få det dælens apparat med hjem:

    Sephora i Chicago fører ikke NuFace, men kan bestille dem til én. Men så er jeg allerede rejst retur til DK, og der kan man kun bestille det på postordre, så vidt jeg kan se.

    Ved du eller nogen af de kloge læsere om en pris på ca. 1200 + shipping = 1750, er rimeligt? Eller kan man mon få det billigere hos en kosmetolog derhjemme?

    Ellers glade hilsner fra Chicago
    Tanya

    25/10/2014
  • Elfrid

    Skulle gjerne visst alderen på dem som har testet og gitt tilbakemelding..

    God helg 🙂

    24/10/2014
  • Uh det må jeg altså også prøve, men skal først lige gennem min serum fra akademiklinikken, den virker også rigtig dejlig.
    God weekend alle sammen.

    24/10/2014
  • Charlotte

    Forførende læsning – bli’r så fristet;)… Mon Dorte vil dele og fortælle hvilke produkter hun vender tilbage til? Rigtig god weekend til alle.

    24/10/2014
  • Carina C

    – Sikke nogle gode testresultater, og når et produkt bliver anmeldt af sådan et hold omhyggelige og interesserede kvinder, der ikke har nogle interesser i at udtale sig posetivt ( kombineret med Annettes ekspertise), syntes jeg bestemt, det øger produktes troværdighed!

    24/10/2014
  • Carina C

    Sikke nogle fine test anmeldelser! Hvis et produkt bliver bedømt af et hold interesserede og omhyggelige kvinder, der ikke har nogle interesser i at udtale sig positivt (- kombineret med Anettes ekpertise), syntes jeg, det øger produktets troværdighed.

    24/10/2014
  • Det er så mig med bloggen 🙂
    Jeg har skam lavet en rigtig resultatopgørelse og sendt til Anette, den er så ikke nået frem, så jeg lovede hende at poste den som kommentar her i stedet:

    “Og når du så ser i spejlet i morgen, så kan du klart se en forskel”
    sagde den søde dame, mens jeg tænkte:
    “Ja, det er godt med dig, Pinocchio” og ventede på at hendes næse voksede.

    Bevars, men man kender det jo efterhånden lidt for godt: At man bliver lovet komplet udglatning at hele fjæset, der bliver skåret 10 år af
    alderen og at ALT dårligt, der nogensinde har ramt ens hud i form af
    pigmentpletter, rynker, store porer, kragetæer, karsprængninger og trist
    hud forsvinder overnight, hvis bare man lige smider 4 – 6000 kr. efter
    en hudplejeserie.
    Og det eneste, der bliver udglattet er det glatte lag, man får af
    bankmanden, når kontoen igen er gået i minus, bare fordi man gerne vil
    ligne sig selv – og ikke det der krøllede ansigt, der stirrer tilbage
    fra spejlet.

    Nu skal jeg nok stoppe rableriet og bare komme til sagen for ja, man kan
    godt se forskel. Shame on me. Jeg har testet Codage, primært serum 1,
    der er fugt, fugt, fugt, men også alle de andre i kittet. Hvorfor holde
    sig tilbage, når de alligevel ligger der og gør sig til ? ☺

    Fugtserummet er virkelig effektivt og giver en god base. Der er
    simpelthen mere fugt i fundamentet, om man så må sige. Jeg synes især
    computere og kontorrum har det med at gøre mig knastør i ansigtet og her
    gør nr. 1 en forskel.
    Også nr. 3 er jeg ret pjattet med. Den giver den efterspurgte glød, så
    man kan se forskel lige med det samme. Efter halvandet år på medicin kan
    det godt ses på min hud, der er blevet markant mere grå og trist i det
    og der er nr. 3 et super quickfix.
    Det samme gælder nr. 6, der er formidabel at bruge efter en søvnløs nat,
    uanset hvad årsagen nu er til det… Mini-ansigtsløft på flaske, I kid you
    not.
    Rynke-wise har jeg så til gengæld ikke oplevet det store – men jeg satser på at det kommer!

    Jeg ved godt, at jeg har en forkærlighed for fransk skønhedslir, men jeg
    synes alligevel, at når man sammenligner pris og kvalitet, så er Codage
    tæt på at være hudplejens Rolls Royce. Og så ELSKER jeg at man kan sætte det sammen som man vil og at de fås i små flasker, så man kan have sin normale skønhedspleje med, når man er ude at rejse OG kan rejse med håndbagage.

    Love it!

    24/10/2014
  • :-):-)
    God weekend!!

    24/10/2014
  • Jette V

    Ja jeg tror også jeg springer på, når jeg lige er færdig med mit Neo Stem forløb 🙂

    24/10/2014
  • Marie Rasmussen

    Smiler over hele femøren 🙂
    Rigtig god weekend!!!

    24/10/2014
  • Kiss Jacob

    Spændende læsning…. TAK for det…

    24/10/2014
  • lene

    Jeg tror jeg må prøve codage… 🙂
    God weekend!

    24/10/2014

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.