Fra katastrofe til kult

S0A0069S0A0058S0A0050

Som indbegrebet af 80’er-flashback (fælt eller fantastisk, vælg selv), og med et ry for at være larmende og usmagelig…så har det været en smule op ad bakke for farven koboltblå. Som endda er blevet kaldt for den onde farve, fordi den kan trække alt det blåfrosne frem i nordisk bleg hud.

Så. Når den alligevel er fremme igen, blandt andet i mascara, eyeliner og neglelak, er det fordi, den kan være så rasende flot som en overraskende detalje. Med streg under detalje.

Makeupartist Kenneth Adelhardt anbefaler at give bare det yderste af vipperne et ultralet strøg. Og hvis den blå er for vild, så prøv koksgrå og guld. Det koster intet at prøve de nye Vinyl Couture Mascaraer fra Yves Saint Laurent, som også findes i traditionel blæksort.

SNUP MAKEUPARTISTENS TIP: Når en mascara – og her er vi i de mørke nuancer, ikke  den blå afdelingen – kører på sidste vers, så er den genial til at pifte halvblege bryn op med.

14/09/2017
Jo mere, jo værre
Har du nogensinde oplevet, at noget fnulrer? Hudpleje som makeup
19/09/2017
Fast og fyldig med strøm
Maskineriet til dig, der vil mere. Og jo, vi taler mere kollagen og fastere...

Kommentarer

  • Anette Waaben

    Jeg elskede simpelthen min koboltblå YSL mascara dengang. Den gav de flotteste vipper, som passede så fint til min solariebrune hud…..ak ja 😉

    19/09/2017
  • Ja, ja – husker tydeligt da jeg ung og dristig kom ud af teenage værelset med lange koboltblå vipper. Og min kære far ligeså tørt konstaterede at de lignede spyflueben …….. Så derfor vil jeg blot holde mig til rådet med lidt guld i spidserne -:)

    19/09/2017
  • Marie-Louise Jønsson

    Hvor er det henne at “det ikke koster noget at prøve de nye vinyl couture mascaraer fra Yves Saint Laurent”. Kan man får gratis prøver ?

    19/09/2017
  • Smilet i selskab med min morgenkaffe – kan se, at nogen husker farven mere end godt. Og ja, både guld og koksfarvet er flot.

    Stor hilsen Anette

    19/09/2017
  • Den blå: Been there, done that, not going back… Får stadig flashbacks til gymnasieklassens ægte rødhårede, der voldbrugte den koboltblå 😀

    Men Kenneths tip med et strøg af guld på vippespidserne kunne godt friste 🙂

    18/09/2017
  • Rie Dyrnes

    Guld måske, men aldrig mere blå :O)

    18/09/2017
  • Jeg brugte den blå mascara i 8o`erne..Og jeg er klar igen 🙂

    18/09/2017
  • Det bliver et nej herfra! 😉

    18/09/2017
  • Helle Rick

    Jeg har Sisley’s blå mascare og den er ikke for krads i farver og det ser super flot ud (vel at mærke hvis man ikke overdriver). Let strøg som Anette siger 🙂 God søndag

    17/09/2017
  • Tina KH

    Dejlige fif, jeg bruger også farver og den med at bruge den næsten tomme på brynene må jeg huske:-)
    Aften hilsner

    17/09/2017
  • Pernille Sparsø

    Brugt med måde, som et strejf på de yderste vippespidser, tror jeg mascaren er anvendelig for rigtig mange! God idé iøvrigt at bruge den næsten tomme mascara på bryn. Det må prøves!
    Åh, de 80’ere… kan huske jeg havde en knaldkobalt blå kjole! Den gad jeg nu godt ha’ i dag…

    17/09/2017
  • Jeg elsker at bruge farve under øjet – det giver bare et neutralt look et pop. Det kan virkelig se fedt ud 😀

    17/09/2017

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.