Måske har jeg aldrig haft så pæne ben

På benene har jeg fra naturens side melfarvet hud, der ikke synes påvirkelig af solens stråler. Jeg husker det som irriterende, da jeg var yngre, nu gør det ikke noget. Jeg vil bare godt li’, når huden er varmet en anelse op i farven, er ekstra fugtmæt og har glød – og netop den kombination er forholdsvis nem:

  • Først skrubber du huden i badet. Enten med en vaskeklud, afkølet kaffegrums eller din yndlingsscrub. Dup efter med et håndklæde.
  • Så griber du din fugtmist. Jeg bruger den, jeg har på hylden – og de fås i alle prisklasser. Det vigtigste er, at din mist indeholder fugtmætning (eksempelvis hyaluronsyre eller glycerin) + beskyttende antioxidanter.
  • Bland så din bodylotion og en anelse kropsolie med en sjat selvbruner. Eksempelvis den nye mousse fra Ecooking eller blandselv-dråberne fra Clarins, Ecooking eller Rudolph Care. Måske har du allerede et godt selvbrunerprodukt på hylden. Ved at blande går det langsommere, og farven bliver svagere. Så det kan naturligvis være en smagssag.
  • Nu kræver selvbruner lidt tid, før resultatet kan ses. Så for en her-og-nu løsning tyr jeg ofte til nylonstrømpeeffekten – den, som blurcremen fra Vita Liberata giver, men også MACs Face & Body Foundation. Sidstnævnte glemmer vi lidt, og den er lige så god, en anelse tyndere og for mig faktisk nemmere at arbejde med. Det ser forbavsende naturligt ud, og smitter kun af, hvis du er ihærdig.
  • I løbet af dagen kan der fugtmistes efter.
  • Det er for mit vedkommende også nu, at negleolien får fast selskab af en fodcreme. Merakis er til at betale, pæn at se på og så er der godt med carbamid i. Jeg er også mægtig glad for Pudderdåsernes, som du måske husker fra den her sommer.

JEG HAR EN LØVEMOR af en kollega. Hun hedder Lise Grosmann. Hun har en helt særlig plads i mit hjerte. Har altid haft det. Ikke bare fordi hun brøler op her. Men fordi hun er noget af det fineste, klogeste og bedste kollegaskab, man kan tænke sig. I øvrigt (og som en  sidebemærkning), så viser Herôme internationalt her på få sekunder, hvordan du kommer negleolie på. Hvis nogen skulle være i tvivl.

DER ER EN EKSTRA LIMITED EDITION SÆRUDGAVE af Book’n Beautyboxen, og du finder den her med bog og her uden bog. Månedens sædvanlige Book’n Beautybox udkommer på tirsdag klokken otte. Der bliver lagt lidt billeder på Instagram @beautyspace, hvis du vil se mere.

FOTO JENS PETER ENGEDAL

30/04/2020
På hudlægens ordre
Hvad der for 250 kroner hjælper min søvn
04/05/2020
Fin hals, men hvad sker der for hænderne?
Den cocktail af en håndsrækning, der virker bedst

Kommentarer

  • Lise Grosmann

    Det ville klæde mig at svare på så søde kommentarer fra både dig Anette og Pernille (som har været sød at prikke til mig om at læse). Flovt er det. Så et forsinket tak til jer begge og en kærlig hilsen, Lise

    11/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Carina Aagaard, så er det godt, at Beautyspace har den service. Med video links.

    @ Pernille S, åh, jeg ville elske det. Kan du overtale hende?

    @ Nicoline, det kan du SAGTENS. Jeg har brugt den alene efter at jeg fik den hvide farve varmet lidt op. Jeg får det ikke gjort dagligt, men det kommer jeg til, så snart der er dømt bare ben oftere.

    Stor hilsen Anette

    05/05/2020
  • Nicoline

    Går det ikke an at bruger selvbrunermoussen alene? Og hvis nej, skal man så gennemgå hele processen dagligt?

    05/05/2020
  • Gitte Salling

    Jeg har fået leveret fra England❤️

    02/05/2020
  • Pernille S

    Ih, tror mine ben kun kan blive finere efter denne opskrift 😉
    Du og Lise. I er fantastiske hver især. Det kunne være sjovt at se Lise som gæsteoptræder til nogle af dine foredrag, Anette… blot en tanke. God weekend. Kh Pernille S

    01/05/2020
  • Carina Aagaard

    Jeg tror da at den kære Herome medarbejder, havde glemt at se deres egen video inden opkastet…..

    01/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Lise, det er så fin en video. Også selvom man ikke forstår et kuk hollandsk.

    @ Gitte Salling, åhhh This Works, hvor køber du mærket herhjemme? Eller får du leveret fra UK?

    @ Tilde, faktisk det samme som til ansigtet, dvs. konstant SPF og generelt mådehold med sol, og så er AHA body serum fra REN eminent. Jeg vil også prioritere niacinamid i min bodylotion.

    @ Helene, åh jeg er VILD med dit spørgsmål, for det er så godt. Og slet ikke enkelt at svare på. Der ER jo behandlinger (fx. IPL og visse laser-treats, hvor det vitterlig er skidt, før det bliver godt), men den holder ikke altid i byretten mht. produkter. Tag eks. A-vitamin, hvor det ALDRIG er hensigtsmæssigt at blusse og blive rød først, for så har man fået en retinoidreaktion, som betyder at huden er irriteret og at barrieren lider. Så tag påstanden fra gang til gang og med et gran salt.

    @ Christina, om du så var 20 år ville det pågældende fugtserum give mening. Det er et meget enkelt serum, og jeg er endnu stødt på nogen, som ikke har været glade for niveauet af fugt, som det gav. Dejligt, at du har bogen. Tak for det.

    Stor hilsen Anette

    01/05/2020
  • Christine

    Hej Annette Kristine.

    Jeg har for en uge siden modtaget din bog er godt igang. Jeg skal stadig lige gennemskue hvad jeg skal have og hvordan jeg skal bruge det har dog besluttet at købe pestle og mortar serum.

    Hvordan er det helt sikkert bedst at bruge den? Og må man bruge den som gravid? OG vil det give mening trods jeg “kun” er 29 og ikke som sådan har hudproblemer, vil blot forebygge?

    Ser frem til at høre fra dig.

    Virkelig god og brugbar bog forresten!

    Kh Christine

    01/05/2020
  • Helene

    Kære Anette,

    Urelateret dit blogpost vil jeg høre dig om en påstand, som jeg fra tid til anden støder på, og som jeg godt kunne ønske mig dine erfaringer med (som flerårig fast følger). :o)

    Det drejer sig fx om, når man har taget et nyt hudplejeprodukt i brug. Nogle gange kan man se sig i spejlet og tænke, at det gør ens hud en smule mere opblusset, irriteret, rød, plettet og/eller giver flere udbrud end før påføringen. Og så møder man påstanden fra andre kunder eller producenten selv, nemlig noget i stil med: “huden bliver for nogle værre inden den bliver god” eller “man vil forvente en ‘udrensning’ af huden, inden produktet kan virke” eller “i starten fik jeg flere udbrud og så gik de alle sammen væk efter x uger”.

    Har du ikke stødt på noget i den duer? Og hvad tænker du om det?

    Jeg forestiller mig, at du selvfølgelig vil mene, at ‘man må gribe i egen kind’ 😉 – men er det et reelt fænomen, således man skal være tålmodig – eller skal man trods gode indholdsstoffer (og omverdens opmuntring) stoppe brug?

    Glæder mig til at høre, hvad du har af erfaringer.

    God weekend!

    01/05/2020
  • Tilde

    Har du fif til hvide pigment pletter på skinnebenen? Syntes Ikke selvbruner hjælper der ☺️

    01/05/2020
  • Gitte Salling

    Hvor dejligt med et opslag om melfarvede ben, som jeg sørme da osse har. Jeg bruger også body blur, og jeg vil også varmt anbefale Perfect legs skin miracle, fra This Works.
    Dejligt weekend til dig 🙂

    01/05/2020
  • Lise Grosmann

    Det er vist passende, at jeg lægger den første kommentar til dagens tekst <3 Hvis I kunne se mig nu, så ville I se den rareste løvemor med de gladeste øjne og et hjerte, der svulmer af taknemlig i brystet. Tak kære Anette.
    Også for videoen, og så er den sag vist afsluttet, som den skulle – med den rette anvisning på at bruge negleolie.

    01/05/2020

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.