Helt ærligt, Sarah Grünewald

Hun har gang i mange ting.
Men dér, hvor jeg for alvor faldt for mesterlige Sarah Grünewald, var i Mick Øgendahls Tomgang-serie. Her spiller hun ikke bare overbevisende naturligt, men flasher også den viltre, sjove og dybt charmerende Sarah, hvis udstråling brager igennem skærmen på en måde, så jeg nok ikke er alene om at tænke ja tak, mere af hende. Meget mere.
Få her hendes svar på alt fra sjove rygter til dovneri på skønhedsfronten:
Er der noget, du er dovn med (skønhedsmæssigt)?
At få redt mit hår og få det tørret, når det er vådt. Det går ofte for stærkt, inden jeg skal ud af døren. Du ved hende, der kommer kørende i hendes Volkswagen med hovedet ud af vinduet og høj musik…. well thats me, getting my hair dry and curly.
Hår og makeup – er det noget, der skal passe til ens alder eller?
Jeg syntes faktisk, at det er ret vigtigt ikke at male sig selv, hverken ældre eller yngre, end man er. Resultatet bliver sjældent godt – tværtimod. En masse foundation på et ældre liv, lægger sig ikke pænt, men søger ned i rillerne. Jeg har eksempelvis i stedet opfordret min mor til at bruge en sart rouge på kinderne plus en god highlighter og en fugtiggivende serum eller creme, der får hudens egen glød frem. For netop gløden er der jo uanset alder.
Har du ændret hudplejevaner fra du var teenager og så til nu?
Ja, HEEEELDIGVIS! Jeg så nærmest syg ud, da jeg var yngre. Alt for meget af alting. Og alt for lidt af det naturlige. Mine øjenbryn fandtes ikke. Det gjorde til gengæld den tush, jeg tegnede dem op med. Og så var mine læber fyldt med bruncreme for at få et look, jeg i dag ikke forstår.
Noget, du aldrig vil gøre i jagten på skønhed?
Et ansigtsløft. Det bliver aldrig min ting, tror jeg.
Hvad er det vildeste rygte, du har hørt om dig selv?
At jeg ikke var kommet ind på skuespillerskolen i Århus, hvilket er sandt. For man skal vist søge for at komme ind.
Er der noget nyt – skønhedsmæssigt – du gør eller har lyst til at gøre (efter du er blevet voksen). Noget, du måske endda tidligere har forsværget aldrig at kaste dig over?
Restylane er jeg på ingen måde bange for mere, og så længe det bliver gjort med måde og følger med min alder, altså aldrig overgjort, så er det noget, jeg vil gøre af og til.
Har du et livs-mantra?
There is a reason for everything.
Du er ansigt for Ecooking – er der et produkt, som har overrasket dig?
Ja! Deres Multibalm, hvor jeg har set den vildeste feedback og fotodokumentation fra folk, den har hjulpet. Som brændsår hos en dreng, hvis hånd var helt forbrændt. Og eksem, børnesår og hudsygdomme er blevet kureret i tilfælde, hvor folk ellers har købt sig fattige i hormoncreme.
1000 tak til Sarah, som du kan få mere af på Instagram lige her.

Anette Kristine Poulsen
@ Eva B – Jeg hører dig, og den skal nok komme. Her på bloggen.
Stor hilsen Anette
Eva B
Kære Anette
Jeg spurgte dig den anden dag om hvordan man lavpraktisk i plejen mixer de forskellige produkter; som fx produkter m hyaluron/squlane, dem m vækstfaktorer, niacinamide, a -vitaminerne…om det fx er smartest at køre et forløb m niacinamide i 14 dage, og så A-vitamin 14 dage og så fremdeles. Du henviser til Superhud, og jeg har læst begge dine bøger flere gange uden at have fundet svar på dette, men det er måske mig. Jeg prøver at læse dine gode bøger igen, men ellers tror jeg vi er flere der har trængsler over dette? Altså noget med at få lagt en hensigtsmæssig plan for sin hudpleje, når man gerne vil tilbyde sin hud en lækker buffet. Jeg efterlyser vist en god plejekøreplan; fx på uge- eller månedsbasis.
Jeg er selvf med på, at a vitamin er smartest om vinteren og altid i kombi m faktor og at EFG ikke duer sammen m fedt.
Også at hudpleje er hammerende individuelt – alligevel er der jo mange gode ingredienser som alles hud har godt af, som fx de ovennævnte. Men fylder man jævnt lidt på af det hele, eller lægger man en plan og evaluerer…hvad gør du?
Anette Kristine Poulsen
@ Lotte M Andersen – Få tid hos en hudlæge, er mit bedste råd.
@ Kiss – Præcis.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Anja – Lad mig vide, hvordan du oplever den.
@ Anne-Mette – Det har du ret i, og det gør vi noget ved.
Stor hilsen Anette
Kiss Jacob
Jeg er også faldet for Ecooking
Håndcremen, multibalm til læberne og superserum er blevet mine favoritter. Elsker også prisen ❗
Lotte Munk Andersen
Hej Anette
Hvad er rådet imod “hvide pigmentpletter”? Min kæreste får det i ansigtet ved skægget og mest synligt, når han får sol. Læste en artikel med Peter Bjerring og tænker det kan være hudsvamp, hvor skælshampoo kan hjælpe med svampen, men ikke helt fjerne det hvide.
Kunne svaret være A vitamin?
Anne-Mette T.
Ecooking kan virkelig anbefales. Jeg var så heldig at vinde nogle produkter sidste år. Jeg kendte overhovedet mærket. Nu hører de til i mine renserutiner. De fortjener bestemt mere omtale her på siden.
Anja
Så har jeg bestilt multibalm. Som både skal bruges til mig og mine sønners tørre hud.