Hit med 50’er-tricket, der stadig gør alle pænere

BLOG 01

guerlain, ral, maquillage, or, rouge g

BLOG 04BLOG 03

Curlerens comeback: Måske gjorde din mor det? Eller din mormor? Brugte curlere for at få ekstra fylde i håret. En metode, der stadig holder: Rul baghovedhåret op på curlere, blæs evt. med varm luft, tag dem ud og se lige den pæne silhuet, hovedet får.

Læbestifttricket: 50’erne var årtiet, hvor mange med mere eller mindre held udvidede den naturlige læbekant med hjælp fra en lipliner. Synet af større læber er hurtigere at få ved at duppe en lidt lysere farve (end læbestiften) midt på munden. Og jo, årets smukkeste læbestift er nærmest et lille smukke, er fra Guerlain og har nummer 822.

Eyeliner-løft: Ligesom gode bryn, så kan mørk eyeliner også – optisk – give et miniløft af ansigtet. Vel at mærke så længe du holder dig til de øverste øjenlåg, helt tæt på vippekanten og med det 50’er-inspirerede swung, som kan skrues op eller ned. Når nu øjenlåg kan fedte lidt, så vælg en hårdfør eyeliner á la Diors Addict It.

BANGE FOR RØDE LÆBER?

  • Banalt, men vær tålmodig, gå i prøverummet og få farven på egen mund. Det kan kræve flere forsøg,  inden den rigtige farve er der.
  • De blårøds-kølige er bedst til gylden Jennifer Lopez-hud, mens de fleste af os kolde nordboere er kønnest i selskab med lidt varmere toner.
  • Mat rød kan være flot, men også farlig, fordi munden hurtigt kommer til at ligne en tør streg.

PS: Der er måske lige lovligt meget liv i makeup-prøverummet på Insta Stories her.

FOTO: DIOR

17/12/2017
Kun for de heldige
20/12/2017
Hvad makeupartisten ønsker sig til jul (jo, den er god nok)
Og det ER et lidt mærkeligt ønske. Dog meget ærligt ...

Kommentarer

  • @ Mette Sloth – Hende bliver jeg også draget af.

    @ PernilleS – CarmenCurles…eksisterer de endnu.

    @ Gitte – Og bare det, at man har hentet den hjem fra Frankrig.

    @ Louise T – Jeg får talt med en af makeupartisterne om en lille film.

    @ Mia – Mange tak fordi du deler.

    @ Birgitte B – Det er præcis det. Men det kan kræve tid at knække den kode.

    @ Marie Rasmussen – Ærligt…nej, det har jeg ikke.

    @ Jette B – Glæder mig at høre. Den fungerer nemlig.

    Stor hilsen Anette

    21/12/2017
  • Jette B

    Jeg brugte altid rød læbestift i min ungdom, nu er jeg 64 og bruger hellere gloss eller en lip balm med lidt farve pt Ecooking.
    På et tip fra dig Anette bruger jeg Maybeline ink matte langs øverste vippekant, den fungerer for mig.
    Kh Jette B

    19/12/2017
  • Marie Rasmussen

    Jeg syntes der er rigtig meget “prøv nu den røde løbestift” ude for tiden …. Og det er såmænd fair nok … Jeg kommer aldrig til at bruge den. Det er afsindigt flot – bare ikke på mig. Ved gud jeg ligner en klovn med røde læber hi hi … Jeg er til det mere glossy look. Hvad med dig A ? Har du til tider knald røde læber ?

    19/12/2017
  • Jeg er jo stor fan af halvtredserne, men det ved du jo. Synes det hele var pænt den gang, og især feminint. 🙂

    19/12/2017
  • Jeg er blevet så glad for læbestift og har haft held med en fin mat flydende læbestift fra Chanel. Der er simpelthen så meget farve i og jeg ser ikke tør ud på læberne. Bruger dog også et underlag i form af primer. Men generelt så har jeg flere læbestifter i gang og i forskellige farver. Når man først har knækket koden for, hvilke farver der klæder én, så kan man komme til at få alt for mange 😉 kh. Birgitte

    19/12/2017
  • Jeg synes en mat rød læbestift er bedst, fordi så skal man ikke bekymre sig om at den ender på kinden eller hagen. Smashbox liquid lipsticks er ikke alt for tørre, og farven ‘bawse’ synes jeg er helt perfekt 🙂
    God dag.

    19/12/2017
  • Tanja

    Ok tak 🙂

    19/12/2017
  • @ Frederikke Abildstrup – Her har du makeupartist Kenneth Adelhardts friske ord:

    ‘Hvis man i forvejen er kold (farvemæssigt) i huden og bruger en kølig rød, bliver man hurtigt meget forkølet at se på. Har man den gyldne hudtone, så vil gult og gult hurtigt blive nærmest gråt. Når det er sagt, så kom ud og få prøvet nogle farver på læberne. Det vil altid være smag og behag, der vinder’.

    @ Lene J – Curlere holder. For mig er der ingen forskel på fugtanbefalingerne til mænd – bortset fra at de kan have en lidt mere fedtet hud. Hvis det er tilfældet, så spørg ind til cremer med et minimalt fedtindhold. Og ellers en god fugtundertrøje under (Tromborgs, Smuks, Rudolphs, Nilens Jord…).

    Stor hilsen anette

    19/12/2017
  • Lene Jespersen

    Kære A
    Kan du anbefale en eller flere gode cremer til MÆND, rigtig gerne fyldt fugt ingredienser??
    Jeg har selv brugt Carmen curler til fest ❤️ Smukt

    19/12/2017
  • Uh, kunne du ikke komme med fif til os, der ikke fra naturens hånd er udstyret med talent for swung? Mine bliver altid forskellige fra øje til øje 😛

    19/12/2017
  • Elsker min røde læbestift købt hos Guerlain på Champs Elysee Den har den perfekte røde farve til mig – ja den koster “noget” men hold nu op den holder længe på læberne.

    19/12/2017
  • Pernille S

    Så blev jeg lige sendt ned af Memery Lane. Billedet ligner min mor i sine unge dage… hun var en meget chick dame!
    I mine meget meget unge dage, havde jeg fritidsjob hos CarmenCurlers Sjovt at kende produktionens hemmeligheder bag det som igen er på mode 😉

    19/12/2017
  • Frederikke Abildtrup

    Hej Anette,

    jeg har lige et lille bitte opklarende spm – jeg troede at kolde undertoner i huden kræver kølige farver – fx. ser jeg som er snehvidebleg med mørkt hår og grønne øjne tåbelig ud med orange undertoner. Jeg er forvirret …
    KH Frederikke

    19/12/2017
  • Tænker med det samme på Elizabeth Taylor – de kunne altså noget de 50’er piger. Meget feminine og det er stadig en vildt flot stil 🙂 Alle Hollywood ikonerne fra dengang, jeg er stor fan.

    19/12/2017
  • Mette S

    Eeeelsker 50’er stil. Så smukt og enkelt – og klædeligt

    19/12/2017
  • @ Tanja, jeg har ikke set den online, bare i Sephoras fysiske butikker i Danmark.

    Stor hilsen Anette

    19/12/2017
  • Tanja

    Hej søde Anette. Vil du ikke linke til læbestiften fra guarlain. Kan kun finde nogle på sephora med 300 og ikke nummer 822? Knus fra Tanja

    19/12/2017

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.