Hudkærlig superbabe til under 100 kroner

Flasken her er fyldt med islandsk fiskeolie, der smager godt (hvis du køber den med citrus) og til bare 80 kroner. At huden flotter sig med hjælp fra fedt er nok ikke nyt for dig, men at omega3-fedtsyrer sikrer glød og har en så heftig smidiggørende virkning, at der bliver skrevet stakkevis af bøger om det, er alligevel ekstra yes-godt. Tjek blandt andre den amerikanske hudlæge dr. Nicolas Perricones skriverier. Fordi omega3 består af forskellige fedtsyrer, er det godt at få den både fra havet og planter. Vores danske omega-ekspert Niels Ehler anbefaler omegafedtsyrerne EPA og DHA fra fisk som den vigtigste kilde. Dokumentationen er tung og tæller altså hudens evne til at gløde sundt og fugtmæt, fordi cellerne bliver bedre i stand til at holde på alt det gode. Kroppen kan ikke selv producere omega-3, som derfor skal ind via kosten. Ét mere ahhh-budgettip finder du her.

SUS OVER TIL SARA: Vi ruller sammen budgettirsdag ud i dag, så der er ekstra godt nyt at hente i dag ovre hos Sara Rostrup.

NB: Og der bliver mere via Instagram på @beautyspace

Selvom citrusvarianten af Lysis fiskeolie smager OK, eller skal vi bare sige neutralt, så kan jeg nu stadig bedst li’ at få olie indenbords via en smoothie. Da vi drak den på Go’ Morgen Danmark, var Stephanie hard core og tog den som en snaps.

07/03/2015
Verdens mest oversete tip
11/03/2015
Længe ventet, hører jeg

Kommentarer

  • Stinna

    Jeg har netop købt olien. Jeg synes da den smager ganske fint! Jeg har smagt planteolier, som var meget værre 🙂 Jeg ved ikke om det gør nogen forskel, men kan man mon have gavn af at tage dosis x 2 i starten?

    28/03/2015
  • @ HeLene – DU er sød, men haha…det er bare den balsam, jeg lige bruger. Ikke nogen bestemt. Stor hilsen Anette

    13/03/2015
  • HeLene

    Anette, jeg vil gøre alt du gør (tag det som et kompliment!) men hvilken balsam bruger du som shavercream?

    12/03/2015
  • @Susanne og @Ida, jeg tager hvad der svarer til et snapseglas, og når jeg rejser, så sørger jeg for at spise fede fisk (jeg ELSKER fisk…og chokolade). Stor hilsen Anette

    11/03/2015
  • Mette Sloth Eriksen

    Der er virkelig noget om snakken med fiskeolie – og så udretter det også mirakler for leddene 🙂 Evening Primrose (Kæmpenatlys) er også et mirakel for huden og kroppen (god hvis man f.eks. har PMS problemer)

    11/03/2015
  • susanne

    TRor jeg vil prøve Lysi olien. Hvor meget tager du om dagen Anette?

    11/03/2015
  • @ Rikke – 1000 tak fordi du deler din erfaring.

    @ Karoline – Må indrømme, at jeg ikke er nogen hårfjerningsekspert. Bruger bare almindelig skraber selv (og hårbalsam).

    Stor hilsen Anette

    11/03/2015
  • Cecilia

    Kan du anbefale en god dagcreme med solbeskyttelse? Døjer med en uren hud (urenheder og ret mange hudorme), som både kan være tør og fedtet.

    11/03/2015
  • Rikke

    Jeg er også hoppet med på LYSI og jeg napper en spsk. ren olie hver morgen. Det skønne ved at tage fiskeolie i flydende form er, at man aldrig er i tvivl om olien er harsk. Her efter 2 mdr. med dagligt indtag er jeg slet ikke i tvivl om, at det kan ses og mærkes på min hud, så tak for det billige og effektive tip Anette 🙂

    11/03/2015
  • Karoline Lundberg

    Kære Anette

    Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om din viden med hårfjerning vha. laser eller IPL…
    Jeg er nysggerig…

    Hvad skal man være obs på? Kan det svare sig at købe en hjemmemaskine – og i det tilfælde, hvilken.

    // Kram K 🙂

    10/03/2015
  • Kiss Jacob

    ååå ja skål… TAK. Havde glemt den igen – godt med en Reminder.

    10/03/2015
  • HeLene

    Du er så sjov superbabe Anette med sin skønne penne!

    10/03/2015
  • Pernille Sparsø

    Tak for tip Anette!

    10/03/2015
  • Louise

    Lige om noget helt andet. Står og skal vælge mellem Nilens jord fugt serum eller Purely professionel serum. Men ved ikke hvad jeg skal vælge. Er en ung kvinde på 38 år. Meget sart og meget fugttør. Men samtidig er min hud hvad man nok kalder miljøsvækket. Og med meget tydelige blodkar i ansigtet. Hvilken skal jeg vælge? Eller har du et bedre bud?

    10/03/2015
  • Ida

    Hej! Hvor meget olie tager du om dagen? Mine forældre tager en spiseskefuld for deres generelle sundhed, men jeg tænker, du nok tager mere? Og hvad gør du, når du rejser – olien har det bedst på køl, ikke?
    Hilsen Ida

    10/03/2015
  • Sanna

    Jeg har såmænd fundet Lysi olien i min hverdags Kvickly

    10/03/2015
  • @ Kartrine R, Det lyder SÅ godt. Og det er præcis, hvad omega3 kan => smidiggøre cellemembranen, så der er bedre passage mellem hvad der skal ud, og hvad der skal holdes på. Derfor ser man ofte en generel forbedring.

    @ Christina K – SÅ fik vi lige jordmoderen på banen. DEJLIGT.

    @ Anja – Håber også du kan se/mærke det.

    @ Tanya – I Superbrugsen. Jeg kan bedst lide flydende netop fordi jeg så altid kan dufte til indholdet.

    @ Caroline L – I Superbrugsen.

    Stor hilsen Anette

    10/03/2015
  • Caroline Lund

    Jah, jeg kunne også godt tænke mig at vide hvor man kan købe olien?? 🙂 vil gerne igang med sådan en omgang, og olien lyder lige som noget for mig 😉

    10/03/2015
  • Tanya

    Hvor køber du Lysi-olien på flaske? Jeg er altid lidt nervøs for at kapslerne indeholder harsk olie (men har ikke haft mod til at åbne en af dem og tjekke – for adrr! hvor harsk fiskeolie dog lugter dårligt (ældsten havde engang lavet “heksebryg” med en kammerat – og puttet alle forældrenes fiskeoliekapsler i. Pletterne på hans bukser holdt først op med at lugte efter te vaske!)

    10/03/2015
  • Anja

    Jeg spiser også fiskeolie som tablet form. Men der pga af knoglerne. Så rigtig dejligt det også har effekt på huden.

    10/03/2015
  • En anden god effekt, som fedtsyrerne EPA og DHA har, er at give øget blodgennemstrømning i livmoderen, og det er gavnligt for kvinder, der gerne vil være gravide eller har smertefulde menstruationer

    10/03/2015
  • Citron eller ej, det forbliver altså klamt! 😉

    10/03/2015
  • Katrine Reher

    Lige nu tager jeg min omega-3 i tablet form, og jøsses en forskel det gør! Min hud er mindre hys, på den helt mærkbare måde, meget mere ensfarvet og knapt så knoppet. Og da jeg en uge glemte det daglige tilskud – det snakkes der ikke om, lad mig nøjes med at sige at jeg måtte dybt ned i skuffen med beroligende og fugtgivende undskyldninger…

    10/03/2015

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.