Man skal aldrig lyve, og da slet ikke om hår

hairrepairs

Nogen var for hurtig til at sige, at det var slut med at være på mit badeværelse. Det er det ikke, for jeg havde jo glemt hår-hylderne, som kommer her.

  • Shampoo fra Rahua, som du måske husker fra her.
  • Conditioner fra Falengreen gør mit hår medgørligt og overraskende let at rede ud. Tjek i øvrigt det mærke ud, hvis du ikke allerede kender det.
  • Er fan af både Purely Professional og kokos, som har papirerne i orden for at kunne trænge ind i håret og mætte tørstige lokker. Når det ser trist ud øverst oppe – eller knaser tørt – så gør hårmasken her indtryk efter 10 minutter trækketid.
  • For mig er daglig hovedbundsmassage uundværlig – og helst i selskab med Hårklinikkens eksfolierende ekstrakt, som har sat en stopper for fældning.
  • Hårpudder og tørshampoo er bestemt ingen skønhedsbehandling for håret, men når det skal være (og det skal det jo af og til), så er den stribede fra Matas den bedste til mørkt hår.
  • Leave-in sprayen fra Less is More føles som behagelig frisure-foundation, der samtidig holder styr på flysk hår. Og så kan jeg godt li’, at den bare indeholder fire ingredienser: hvedeprotein, aloe vera, padderokkeekstrakt og rosenvand.
  • Skal der ske noget særligt, så bruger jeg min favorit af en saltvandsspray.

SNUP ET HUD-TIP: Du skal vide, at Complete Me i januar og februar kører halv pris på deres Själ behandling. Dén, hedder Spiritual.

17/01/2016
Tag med på rundtur
20/01/2016
Housewarming

Kommentarer

  • Tanja Olesen

    Hej Anette. Jeg vasker kun hår hver 3 dag. Mit hår opfører sig bedre af det og det fedter ikke så hurtigt. Men efter sport kunne jeg have lyst til at vaske håret allerede på 2 dagen men der bruger jeg tør shampooen . Tak for svar. Kh. Tanja

    21/01/2016
  • @ Christina – 1000 tak for dine søde ord. Jeg tror desværre ikke, at jeg kommer til at teste den nævnte behandling. Har du prøvet med diverse kokosbehandlinger?

    @ Pernille S – Hvor vildt – og ja, virkelig tankevækkende. Virker det på planterne? Er det til at vurdere?

    @ Viola ;o)

    Stor hilsen Anette

    20/01/2016
  • @ Sanne – Det hjælper, hvis man ikke har for tørt indeklima og så ‘klapper’ jeg altid håret ganske let med den ansigts- eller bodylotion jeg har brugt. Det tager som regel elektriciteten.

    @ Tanja O – Jeg er nysgerrig mht. hvorfor du gerne vil undgå at vaske hår? Det er føntørring, der ikke er så godt. Den mørke fra Matas er nemlig bare helt mørk – har præcis min mørke hårfarve og pudrer ikke for meget.

    Stor hilsen Anette

    20/01/2016
  • @ Cecilia – Jeg ville bruge Nilens Jords fugtserum om dagen, fx. med et lille strøg af Danish Skincares Skin Smoothing Treatment under (som er en 2pct. salicylsyre) og så vil jeg bruge Environs maske et par gange om ugen under din A-vit. Stor hilsen Anette

    20/01/2016
  • Perfekt timing til hårhylderne!
    Jeg har de sidste par uger hele tiden glemt at spørge dig, hvad du bruger af produkter til dit fine hår 🙂

    Knus og god dag til dig Anette og alle der læser med!

    20/01/2016
  • Pernille Sparsø

    Padderokkeekstrakt i Lease-in sprayen fra Less is More! Sådan en ekstrakt laver jeg hvert år og sprøjter på mine grøntsager og roser i haven. Det styrker planternes cellemembran, og er med til at modvirke svampe angreb. Tankevækkende!
    Iøvrigt dejligt med et kig på din hårplejehylde. God inspiration 🙂

    19/01/2016
  • Christina

    Hej Anette 🙂 Tak for dine mange uundværlige tips. Har du mulighed for at skrive et indlæg om Brazilian Keratin hår treatment?

    Jeg har længe overvejet det, da det til dels anbefales af flere frisører, men samtidigt hører jeg også mange skrækhistorier og dårlige ting såsom at håret bliver meget slidt og knækker. Jeg har selv tykt men fint, mørkebrunt, kruset/krøllet hår. Jeg plejer det altid med de bedste produkter, men kruset hår vil jo altid forblive kruset, så jeg tænkte at en god keratin-kur kunne gøre underværker, med glattere, blødere og sundere hår. Måske du kender folk i branchen som har personlig erfaring med brazilian keratin?
    Tak for inspiration 🙂

    19/01/2016
  • @ Tanya – Lige noget HELT andet. Jeg nød dine kloge ord om ord i Politiken i går. Sejt.

    Stor hilsen Anette

    19/01/2016
  • Tanya

    Sikke nogle fantastiske tips, Anette! Der er straks røget flere ting på ønskelisten. Og så har jeg fulgt dit råd og er begyndt hos Hårklinikken. Meget spændt på resultatet på længere sigt, men allerede nu er håret blødere og mere medgørligt. SÅ dejligt! 🙂

    19/01/2016
  • Tanja Olesen

    Hej Anette. Jeg har langt mørkt hår og træner en del hvilket gør at jeg ofte bruger tør shampoo for at undgå for meget hår vask i løbet af ugen. Jeg bruger den fra klorane til mørkt hår. Nu kan jeg se at du anbefaler den fra Matas til mørkt hår. Kender du også den fra klorane og hvorfor fortrækker du Matas. Jeg vidste faktisk ikke at Matas har lavet en til mørkt hår. Den fra klorane er ikke helt så mørk som mit hår og det er det eneste minus synes jeg. Så den skal børstes godt ud. Tanja

    19/01/2016
  • Tricks mod superelektrisk hår vil være meget velkomne. Jeg har typisk skandinavisk hår, og nu hvor det er frostgrader er det fuldstændigt hysterisk. Tror der er flere der har det som jeg. Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    19/01/2016
  • Cecilia

    Tusind tak for anbefalingerne og endnu et kig på din hylde 🙂 Er selv begyndt med treatment 2 fra pp og indtil nu er jeg ret glad for den. Kan også anbefale 1’eren til de dage håret ikke bliver vasket.
    Lidt uden for kontekst, men kan du anbefale en god serum til ujævn og uren hud. Den føles tør nogle tidspunkter og meget fedtet andre. Jeg er blevet meget klogere efter at være gået i gang med din fantastiske bog, men hvilken serum der kunne være god er jeg i tvivl om. Især til mine hudproblemer. Jeg bruger frugtsyrer (pudderdåsernes t-zone peeling) og Environ A-vitamin step 1 om aftenen. Men mangler snart en serum til om morgenen 🙂

    19/01/2016
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Mette MM – Det er jeg bange for, at du har ret i. Jeg har ændret teksten og ringet til Complete Me (afventer svar), for jeg synes det fremgår af deres FB at det ER med cremen.

    @ Helene – Den er SÅ fin. Du vil blive glad for den.

    Stor hilsen Anette

    19/01/2016
  • Mette MM

    Man får da vist kun sjal-cremen med, hvis man køber to produkter efter behandlingen? Ellers vil jeg da fluks bestille tid..

    19/01/2016
  • HeLene

    Åh, tak for “peek” på hylderne, den fra less is more har jeg haft på min liste men glemt igen, så den hiver jeg lige op i toppen igen. Har vist blevet ret doven med mit hår så det er god timing at tænke lidt over rutinerne igen, tak for inspiration!

    19/01/2016

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.