Så er der serveret Kinderæg

Der skal være plads til den slags æg. Selvfølgelig ikke sådant et  med lys sukkerchokolade og plastikgejl. Men et med reel værdi, hvis jeg selv skal sige det. Here we go:

  1. EGF-serum, som tidligere nævnt her, er efterhånden blevet så varm en skønhedsgodte, at dråberne nu kommer i goodiebagen til årets filmfestival i Cannes. Og tro mig, det er er svær pose at komme i. 
  2. Hos Helle Thorup Spa både i Aarhus og København kan du i maj måned booke en gratis hudanalyse á cirka 30 minutters varighed og få små (meget små) prøver, der passer til din hud. Jeg kan ikke love, at de ikke vil prøve at sælge dig noget. Men. Normalt koster en hudanalyse 300 kr.
  3. Hos Lash Bar i København fejres der 1 års fødselsdag på torsdag den 16. maj med goodiebag til de første 50 gæster plus surprise give-aways og mulighed for at vinde et års opfyldning af eye lash extensions – alt sammen fra kl. 13-17.30 og med mundgodt fra Minies og Serenity.

SNUP TIPPET: Jeg er på vej til ELLE STYLE AWARDS og bringer i den anledning nogle insider-fif torsdag morgen fra nogle virkelig seje kvinder. Kan slet ikke vente med at dele deres hemmeligheder (og billeder). Derefter er det Kanebo-konkurrence… og så alt det andet, jeg skylder.

Følg bloggen på Bloglovin’ // på Facebook // på Instagram @Beautyspace

13/05/2013
Bloglands über-hypede lak
16/05/2013
Hvad gør de selv?

Kommentarer

  • Karina

    Egf serum er øverst på min ønskeliste, skulle være helt fantastisk:o)

    23/05/2013
  • @Mette Emilie
    Jeg kender ikke den fra Kanebo, bruger selv den fra IKEA;)

    19/05/2013
  • Mette Emilie

    Tusind tak for svar Ragga.
    Så vil jeg give AHA en chance indeunder 🙂 hvilken vaskeklud referer du til? Den fra kanebo, en alm. Bomuldsklud eller? Pt. bruger jeg de billige fra IKEA:-)
    Mange hilsner mette

    17/05/2013
  • @Mette Emelie – Godt spørgsmål.

    Ja det er rigtigt at olie nedbryder proteinerne og der for anbefales det, at bruge serummet alene om natten. Men det betyder ikke, at man helt skal udelukke andre produkter.

    Jeg har faktisk næsten den samme hudplejerutine som du har. Jeg bruger selv rens med olie, fordi det kan min hud bedst lide, efterfulgt af den meget anmelderroste vaskeklud. Så er jeg sikker på at fjerne alt overflødigt fedt og snavs.
    Jeg har også brugt det AHA Serum Daniela taler om og det kan jeg kun anbefale. Jeg venter blot lidt med at påføre EGF Serummet efter AHA. Så er du sikker på at få det bedste ud af begge produkter. Håber at det hjælper og held og lykke med de tilstoppede knopper!
    Bedste hilsner
    Ragga

    16/05/2013
  • Marie Rasmussen

    Helle Thorup here I come 🙂
    Tak Anette du deler bare HELE TIDEN så rundhåndet ud!

    16/05/2013
  • Mette Emilie

    Hejsa
    Jeg kan se Ragga er med på denne tråd og jeg tillader mig derfor at spørge hende:

    Ragga, jeg har investeret i jeres EGF serum. Jeg har hørt olie ødelægger effekten af serummet. Jeg renser min hud i olie om aftenen. Er det en dum ide, hvis det efterfølgende ødelægger effekten af de dyre dråber?
    Herudover har jeg i Elle læst at Daniela fra complete me anbefaler, at anvende et Aha produkt under EGF serummet om aftenen. Jeg døjer lidt med tilstoppede talg knopper, som er mikroskopiske, men møg irriterende, da huden ikke er helt glat. Mister jeg effekten af EGF ved at smøre aha inden under (kun som kur i 4 uger, jeg ved det er hårdt ved huden) eller har du erfaring med dette. Vil gerne have der bedste ud af min behandling.
    På forhånd tak.
    Hilsen mette

    16/05/2013
  • “Skylder”?? Jeg synes nu, det er os, som hver dag bliver beriget af dig, som skylder dig noget. Generøsiteten går altid kun den ene vej…

    15/05/2013
  • Rikke Thisted

    Hej Anette 🙂

    Hvordan booker man en tid til hudanalysen? Jeg har kigget lidt inde på Helle Thorups hjemmeside men har ikke kunne finde det. Fantastisk blog forresten, jeg føler jeg bliver klogere for hvert indlæg jeg læser (dvs. dem alle!), men da din bog hedder “slip rynkeristeriet”, ved jeg ikke om den er lidt udelukket for min kun 18-årige hud?

    15/05/2013
  • Kirsten V Nielsen

    EGF-serum har fortjent at komme i
    goodiebagen til årets filmfestival i Cannes. Tillykke !

    EGF-serum er super godt. 🙂

    15/05/2013
  • Rie

    Tak for mulighed at prøve de skønne dråber 😉

    15/05/2013
  • Har lige fået en lille bitte prøve på det her serum fra Complete me – efter en god ansigtsbehandling. Tak for hjælpen og anbefalingen, Anette 🙂

    15/05/2013
  • @Susanne – Du har ret, EGF Serum glatter og opfrisker huden.

    Jeg ved ikke hvor du har set det med de rynkerne men der er en lavet en videnskabelig undersøgelse af en amerikansk hudlæge (og publiceret i hudlægernes fagblad), som viser en 44% reduktion af rynker og 58% forbedring af hudens struktur efter 2 måneders brug.

    Når det er sagt er det jo vigtigt at huske, at der findes næppe et enkelt produkt der kan fjerne alle rynker. En god kombination af god kost og nok søvn hjælper meget og husk solcremen!

    15/05/2013
  • Det er altid dejligt at ha’ noget til gode fra dig, Anette! 🙂

    15/05/2013
  • Anna

    Wow glæder os til fif i morgen…..

    15/05/2013
  • Tanya

    På vej hjem fra Island faldt jeg over de islandske Huddropar som også hed noget med EGF. Med dit indlæg her i frisk erindring hapsede jeg mig en flaske og håber nu at den er lige så god som BioEffects (og at en fejltagelse dermed måske kan vise sig at gøre godt…) 🙂

    15/05/2013
  • Anne-Mette F

    Dette er jo et kinderæg man virkelig godt ville vinde!

    15/05/2013
  • susanne

    … ok 🙂 så har jeg lige sat mig lidt mere ind i produkted (Epidermal Growth Factor)
    Det tager jo ikke linjer og rynker så hvad gør man så med dem ?
    den glatter og opfrisker huden ikke

    15/05/2013
  • susanne

    det lader til at det er et fantastisk produkt det EGF jeg må nok heller sætte mig lidt mere ind i det 🙂

    15/05/2013
  • Louise T.

    Den står på min ønskeliste til min fødselsdag i august 🙂

    15/05/2013
  • Har lovet mig selv den serum når jeg er i bund med det jeg bruger fra exuviance 🙂 og glæder mig allerede. Glædercmig altid til dine fine fif og insider viden 🙂

    15/05/2013
  • susanne bruun

    Sikke et tilbud – har været inde på den web-side som du anbefaler i din skønne bog. Og fik hudtypen bekræftet – så det kunne være skønt at få det afprøvet hos Helle Thorup…
    Det eneste farlige i den situation er at man får smag for nogle af de pænt dyre hudprodukter som jeg kan se at de har på web-siden 😉

    15/05/2013
  • @ Pernille – Jeg er sikker på, at de er til at lokke med, hvis du kontakter dem.

    @ Helle Rick – Ja, tænk sig lige…en Lotto-finansieret EFG-hane på badeværelset.

    @ Walkinrunout – Om ikke andet så bare en af de 3 muligheder…

    Stor hilsen Anette

    15/05/2013
  • Kinderæg-lykke 😉 den må da prøves 🙂

    15/05/2013
  • Helle Rick

    Den serum skal bare kunne tappes direkte fra vandhanen…..den er så lækker, og koster mange penge…. Gid jeg vinder i lotto 🙂

    14/05/2013
  • Hej Anette 🙂

    Kan man godt booke hudanalysen hos Helle Thorup til en dato, som ikke ligger i maj, hvis man sørger for at bookingen sker i maj? Og hvordan booker man egentlig tiden? Så vidt jeg kan se, ligger den ikke i deres bookingsystem?

    Hilsen Pernille Aaby

    14/05/2013

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.