No sweat

Våde vikar-arme er sjældent den bedste start efter sommerferien, hvor luft og sol under armene bliver skiftet ud med tilknappethed. Men sved er ikke noget, vi sådan går og taler om – med mindre det gælder løbeturens strabadser. Sikkert fordi det er hæmmende, faktisk tæt på invaliderende, hvis det er rigtig slemt, har hudlæge Janne Touborg fortalt mig. Hun praktiserer en tretrinsløsning til de ekstra hårdtsvedende: Først et forsøg med apotekets Perspirex, så lægemidlet Ercoril og til sidst Botox, som til gengæld altid virker – hvilket den også burde til 2250 kr. pr. armhule. Et par husråd er der selvfølgelig også: 

  • Alkohol (altså at drikke den) får os til at svede mere.    
  • Ty til det gamle råd om at lægge tøj i rodalon, hvis det er blevet ramt af dårlig svedlugt, som kommer igen og igen, fordi ildelugten er bundet til tøjets fibre og aktiveres, hver gang det bliver vådt. 
  • Våd eller hvid? Ved at bruge deodorant på ren, tør hud og undgå overforbrug (som kan give hvide striber) får du det bedste resultat. Et strøg op og ned rækker.

SNUP TIPPET: Hvis du har fulgt med i den seneste debat om Aluminium chlorhydrat, så har Astma-Allergi Danmark svaret her. En anden mulighed er i øvrigt at gøre som Avedas grundlægger, Horst Rechelbacher. Han bruger slet ikke deodorant, men jasmin-ekstrakt i sin rene form – som han så dupper de rigtige steder. I øvrigt en så eksotisk-sødlig duft, at den mandlige Børsen-fotograf bemærkede det (og straks fik en flaske foræret) under et interview med hr. Horst for et par år siden.  FOTO: Chanel

PS: Du kan se den Horst-deo på Instagram: @Beautyspace

 

22/08/2013
Se lige
26/08/2013
Taber du hår?

Kommentarer

  • Anne Mette K

    Mit input, baseret på kun min egne erfaringer – og jeg kommer til at lyde ‘frelst’. Jeg har altid svedt meget, siden jeg helt lille og jeg har brugt litervis af rodalon og smidt T-shirts og skjorter ud i store mængder. For mig ændrede ‘lugt-gene’ delen sig da jeg, af anden årsag, fik zoneterapi i en længere periode og samtidigt omlagde min kost til primært økologisk. Jeg sveder stadig, sådan er det nu engang, men jeg ødelægger ikke mit tøj, bortset fra at det er der, jeg primært bærer min duft. Hovedbunden derimod, og sammenklasket hår, det er noget helt andet…..

    24/08/2013
  • Charlotte

    Hej Anette. Har brug for din hjælp. Og jeg mener du har prøvet dette. Jeg har læst om den behandling der hedder Dermaoxy ! Hvis du har prøvet denne behandling … Er den god og sikker ? Kan godt være nervøs for – om der kan” gå noget galt” med huden ? (Kan behandleren – gøre noget galt) Og hjælper den – hvis man tænker på linjer ? Har hørt man skal ha 6 behandlinger – inden for ca 6 uger.. Og det koster ca 3000… Så vil godt lige være sikker…. :o) Håber på at høre fra dig …. Charlotte

    24/08/2013
  • @ Daniela – tak for dit indspark. GODT med både sved og engagement.

    @ Sanne – mange tak for tip.

    @ Winnie – jeg tvivler på, hvad der vil være i citronen som skulle kunne tage bakterier og lugt.

    @ Sus – tak for tip.

    @ Sidse – UTROLIGT. Mange tage for bage-tip, der virker under armene.

    @ Birgitte B – præcis sådan har min mand det også.

    @ Onkel Anne – afventer Sidses svar, som jeg også gerne vil se.

    Stor hilsen Anette

    24/08/2013
  • Jeg VIDSTE bare at den udsendelse ville rippe op i et “gammelt sår” som før har givet anledning til frygt. Jeg er SÅ træt af disse skræmmekampagner som kan give massehysteri og endda måske uden grund. Denne her er for FLERE år siden blevet clearet af kræftens bekæmpelse, efter at der for mange år siden var samme debat. Man får ikke cancer i bryst og lymfekirtler fra armhulen (Antiperspiranter’er indeholdende aluminiumklorid) fordi den cancer bevæger sig DEN MODSATTE VEJ (fra brystet og ud i armhulen med til lymfekirtlerne).
    Men flere “grønne forhandlere” påstår det modsatte, ligesom de også påstår at det ER bevist at parabener er hormonforstyrrende (det er slet ikke endnu hverken tilbagevist eller påvist og det er iøvrigt 2 ud af mindst 4 som er under mistanke endnu).
    Clearingen/tilbagetrukket mistanke (vedr stoffet aluminiumklorid…én ting ad gangen) kommer fra selve kræftens bekæmpelse som har trukket mistanken tilbage for mange år siden. Jeg har haft deres udsagn/udskrift liggende udprintet i årevis og igen smidt ud, da jeg troede det var en passé’et/old news. Men forbrugere har jo heldigvis et frit valg. Du kan læse en af de skræmmende kampagner her :
    http://www.alun.dk/helse/er-din-deodorant-kraeftfremkaldende.html
    og du kan læse det modsatte budskab (meget kort) her, hvor de netop anbefaler aluminiumklorid istedet for triclosan (Irgasan) og parfumeret DEOderant…
    http://samvirke.dk/sundhed/raad-og-tips/gode-raad-naar-koeber-kosmetik.html
    Jeg kan desværre ikke finde det skriv jeg havde fra kræftens bekæmpelse på nettet nu, – måske de også selv har slettet tekst efter nogle års stilhed? Men jeg ved evt hvem der kan skaffe det. Ellers er der en mere international af slagsen her…
    http://www.cancer.gov/cancertopics/factsheet/Risk/AP-Deo
    IØVRIGT: er der nogle som også påstår at det er farligt med aluminiumklorid i Antiperspiranter pga det tilstopper svedkirtlernes udgange og dermed hober giftstoffer sig op i kroppen. Bare rolig, den sved som vil ud skal nok komme ud af de andre millioner af svedkirtler ved siden af 🙂 Samt SÅ 100% effetiv en antiperspirant findes ikke endnu. SVED og LUGT: Ny sved lugter ikke, men det gør sved som efter noget tid er blevet nedbrudt af bakterier. Derfor kan man undgå bakterievækst/nedbrydning af sved ved at have en høj hygiejnestandard (afvask oftere) eller “dræb” bakterierne ved hjælp af DEOdoranter (hæmmer ikke sved, men dræber bakterierne som skaber lugt ud af sved). Der er mange naturlige mærker med andre mineralske salte end aluminiumklorid. Disse har en lille lukkende effekt eller en let sammentrækkende effekt på svedgangene. Heldigvis kan vi selv vælge ((selv-)sikker kemi eller upopulær lugt?)

    23/08/2013
  • Jeg bruger “Safety 5”, fås i Matas, en gang om ugen, og så ellers en go’ deo hver morgen på ren hud – det holder. Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    23/08/2013
  • Sidse, hvad gør du så efter barbering?

    23/08/2013
  • Winnie

    Jeg kender en kvinde i USA der sværger til citron, saften af en frisk skive citron på en ren armhule. Jeg har ikke selv prøvet det, så ved ikke om hjælper stærkt svedende.
    Selv bruger jeg vichy’s stress resist 72h.

    Det er vigtigt og huske at svedkirtlerne er en del af dit afgiftningssystem, og kan kropen ikke afgifte gennem de normale veje må den ty til nye muligheder. ACNE måske? Eksem?

    23/08/2013
  • Sus

    Jeg vil gerne anbefale Vichy s deodorant til mænd- den uden parfume ! Den har reddet mig:-)

    23/08/2013
  • Sidse

    Jeg har et FANTASTISK lille råd som virkelig virker mod svedlugt. Jeg har alle mine dage døjet med utrolig meget svedproduktion, som har været en kæmpe sten i skoen for mig og gjort mig ganske ulykkelig til tider. Har prøvet alle former for deodoranter og antiperspiranter uden held. Jeg stødte så på det tip at smøre lidt natron på de våde armhuler efter bad. Altså bare gnide den våde hud godt med det (dog ikke efter barbering, så svier det, har jeg ladet mig fortælle!!) Bare spidsen af to våde fingre dyppet ned i natron. Det nedsætter ikke svedproduktionen, men dræber de bakterier som får sveden til at lugte. Så selv efter hårde fitness-timer lugter jeg som nyvasket. Det hjælper! Prøv det.

    23/08/2013
  • Der er faktisk dage, hvor jeg glemmer at bruge deodorant… men jeg er også velsignet med en ikke-svedende krop. Jeg skal ud i løbetur eller andet hårdt og har aldrig tøj, der skal i Rodalon.

    23/08/2013

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.