9 hud-bommerter og noget om at være selvsmørende

Jeg er fan af hudlæge Leslie Baumann, som i dag deler de 9 hudpleje-fejl, hun oftest ser folk begå. Med fejl mener hun de hurtige håndtag, der let ændrer almindelig hud til friskflot hud:

1. Solarium er ikke bare klassificeret af WHO som en ’cancer-causer’, men er også det sted, hvor pigmentpletter og rynker trives bedst (jamen vi går jo ikke i solarium i Danmark, tænkte jeg – men så var der alligevel en ung pige, der spurgte ind til det på BeautyspaceLive). 2. At glemme SPF 15 dagligt (nu bor hun i Miami – men anbefalingen holder). 3. For meget sol (vi er stadig i Miami, men hun henviser til at overskride af de tre anbefalede gange 15 minutters D-vitamin-boostende ubeskyttet sol om ugen). 4. Forkert renseprodukt 5. At glemme hudforbedrende A-vitamin 6. Over-eksfoliering (hov, det er her du kan tage vaskekluden frem) 7. over-smøre hvis du har fedtet hud 8.  Sukker-afhængighed (igen en hudlæge der anerkender det hvide drys som noget, der får vores kollagen til at stivne og dermed kaste alt andet end glat hud af sig). 9. Glemme sit årlige hudtjek

SNUP TIPPET: Åh nieren er svær, for får man jævnligt vurderes sin hud hos en professionel? Jeg tror mere på én grundliggende tilstandsrapport eller et kig hos skintypesolutions.com og så ellers opfølgende selvtjek i et af Ole Henriksens afslørende spejle. For at se om tingene går i den rigtige retning. Nyårsaftens morgen mødte jeg i øvrigt – i arbejdssammenhæng – en fyr, som ikke brugte ansigtscreme med forklaringen “jeg vil gerne se lidt Clooney-agtig ældre ud (ok, den krukke-løsning findes ikke). I øvrigt bliver min hud altid blank i løbet af dagen, så behovet er der ikke’. Han har ret. Folk til den fedtede side er mere eller mindre selvsmørende, og her anbefaler Baumann at gå direkte til solcreme med fugtmættende ingredienser og antioxidanter.

Coming up: 5 skønheds-bommerter de fleste laver ved skrivebordet. Hver dag.

@BEAUTYSPACE på Instagram

FOTO: helloanne.com

18/02/2014
Livsfarligt lys og verdens bedste olie
20/02/2014
De drager

Kommentarer

  • henrik

    🙂

    21/02/2014
  • @ Henrik – Dejligt med input. Mange tak. Skal ha’ tjekket den fra Matas ud, du nævner.

    @ Yvette – A-vit uden recept tager længere tid at få resultater med. Til gengæld undgår man hudirritation. Har du sådant et forstørrelsesspejl, så du kan følge udviklingen? Mht. rens, så menes der forkert i forhold til ens hudtype (du kan tage testen på skintypesolutions.com).

    Stor hilsen Anette

    21/02/2014
  • Min egen personlige favorit er
    Paulas choice skin recovery toner, som jeg har brugt i over et år nu 🙂 Men jeg har tør hud så, hvis man ønsker noget til fedtet hud vil jeg nok mene at hendes Skin Balancing toner er et bedre bud, da den ikke indeholder olier, men mere er bygget op omkring B3 vitamin, som jo er en skøn ingrediens 🙂

    Lige til sidst vil jeg bare gerne komme med et forslag til din dejlige produktliste under Barriere-beskyttende cremer.
    Matas lyserøde natcreme syntes jeg kunne være et godt bud da den indeholder rigtig mange gode ingredienser som eksempelvis:

    sheabutter = Antioxidant

    E vitamin = Antioxidant

    Glycerin = celle reparerende ingrediens

    Ceramide 3 = celle reparerende ingrediens

    Kamille = Antioxidant produkt til din de

    Decubal face vital kunne måske også være et godt bud under produkter i vitamin B3 kategorien 🙂

    Det var selvfølgelig bare mine bud på meget prisvenlige produkter, og jeg kender jo ikke dine kriterier for at komme på listen, men håber da du kan bruge forslagene.

    Lige meget hvad så tak for en god og meget velskrevet blog. Hilsen Henrik 🙂

    20/02/2014
  • Yvette Trolle Omarsson

    Hej Anette.
    Jeg er desværre en af dem, som levede i et solarium, da jeg var helt ung, og de var det højeste mode 🙁 og dyrkede sol uden solcreme. Det døjer jeg med nu, og betaler mange penge for dyre cremer og kure. Lige pt er jeg på EFG serum kuren, og håber, jeg kan se forskel om nu tre uger 😀

    Men skal man altid bruge A-vitamin creme eller? Jeg tvivler på at min hudlæge, vil skrive en recept på A-vitamin creme til mig som kur. (Det kunne jeg ellers lige tænke mig) Så har brugt den strappeste A-vitamin creme man kan købe uden recept hos hudlægen. Men synes ikke jeg kan se, at den hjalp 🙁

    Og hvad mener du med forkerte renseprodukter?

    Kærlige hilsner
    Yvette

    20/02/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Henrik – Nemlig – og hvilke tonere hører til dine favoritter i den forbindelse?

    @ Anette J – Ja, og ham vil jeg gerne møde.

    @ Pia K – Helt enig. Et fugtserum (á la Nilens Jord) toppet med en solcreme tror jeg vil gøre det for dig. Igen vil jeg anbefale et tjek på skintypesolutions.com.

    @ Marie R – Typisk handler det forkerte renseprodukt om at vi tror hver dag kræver skrap hovedrengøring. Jeg synes ikke der er grund til at vaske i de to sulfater, der scorer højest på irritatonsscalaen: Sodium Lauryl Sulfate og Sodium Laureth Sulfate.

    @ Sommer – TAK for tip.

    @ Christina – Jamen selvfølgelig. Du kan sagtens dække ansigtet og bruge solcreme men yderligere mht. dos & dont’s i solariesammenhæng, så hold dig til hudlægens ord.

    Stor hilsen Anette

    20/02/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Patricia – Det forstår jeg godt. Se venligst svar til Michelle K.

    @ Sus Bruun – Og netop Face mapping er meget omhyggelig. Bare gør det klart, at du IKKE ønsker at købe produkter, bare få en tilstandsrapport. De er selvfølgelig velkomne til at forære dig prøver.

    @ Tina – Mange tak!

    @ Pernille S – Det med skintonic bliver et særskilt emne ;o) Og ja, mænds hud er tykkere og det ER uretfærdigt. Dit eksempel på det med at blive tjekket fik lige en ny dimension. Tak for det.

    @ Jette V – Jeg forstår, hvad du siger, men tror det er en temperamentssag plus det handler om, hvor meget foundation, der er tale om. Selv bruger jeg Ruolphs foam i øjeblikket og den tager både foundation og SPF.

    @ Eva – Det med rens afhænger af hudtype. Hvis man er meget tør i huden er det godt at undgå noget, der skummer (generelt). Prøv testen på skintypesolutions. Hvis man er i fugtmangel, så prøv med et serum med hyaluron/glycerin/urea under olien.

    @ Tonnya – Jeg synes, du skal tage testen på skintypesolutions og se, hvad det er du skal gå efter i et renseprodukt.

    Stor hilsen Anette

    @ Charlotte – Selvfølgelig. Jeg bruger pt. Nilens Jord fugtserum toppet med olie og en dagcreme fra Balance Me med SPF.

    @

    20/02/2014
  • christina

    pga min hudsygdom på kroppen burde jeg faktisk ta lidt solaie ind i mellem da det har en lille virkning ihverfald psykisk men holder mig far det …dog anbefaler hudlægerne faktisk jeg tar solarie uden at overdrive ….så det lidt pest el kolera 🙁 …men må jeg egentlig bruge solfaktor i solarie og evt dække ansigtet så det kun er kroppen der får sol ? og er der sol cremer der er bedre end andre ? knus og tak for du altid gir dig tid til at svare ♥ det med fyn og kaf’ står stadig ved magt 😉

    20/02/2014
  • Sommer

    De der aldeles uundværlige forstørre-spejle, billigmodellen, mindre end en underkop, fås for kr.20 i Tigerbutikkerne.

    Kommer med to plastikdupper bagpå, lige til at fugte og hænge op på fliser, eller andre spejle. 😉

    19/02/2014
  • Marie Rasmussen

    NO NO NO … 5 skønheds-bommerter de fleste laver ved skrivebordet … ved bare at jeg kan sige tjek til alle 5 🙁
    Nå, men en lille opsang er nok ikke af vejen 😉

    Ovenstående indlæg er super godt, tak for det. Glæder mig til at læse dit svar desangående forkerte renseprodukter 🙂

    19/02/2014
  • Pia K

    Meget interessant indlæg. Jeg lurer også på, hvad der menes med ‘forkert renseprodukt’. Kan du forklare?

    Jeg er ‘beriget’ med fedtet hud (og næsten ingen rynker, yay) og oplever af og til for mange fedtede lag af ansigtslotion, solcreme etc.

    Har flere gange fået lavet hudtjek og får at vide, at min hud også er dehydreret. Tænker at det vil være en god idé at nøjes med ‘solcreme med fugtmættende ingredienser og antioxidanter’ – er der en, du kan anbefale?

    19/02/2014
  • Anette J

    Der findes kun en George Clooney

    Siger også nej tak til sol og sukker.

    19/02/2014
  • henrik

    Til folk der ikke kan lide creme fordi de føler den klistre så kan en velformuleret toner/skin Tonic være et godt bud 🙂

    Med sol creme over selvfølgelig 🙂

    Fedt indlæg 🙂

    19/02/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Marina – jeg satser på at den bliver både sjov og slem, den miniguide.

    @ Michelle K – det forstår jeg godt. Man kan sagtens have blank overflade og tør lige umiddelbart under. De fleste har altid gavn af gode fugtmagneter på vandbasis (eksempelvis et serum med hualuron, urea eller glycerin – netop de ingredienser vil hjælpe huden til at holde på egen fugt og tiltrække mere udefra).

    @ Christina H – Det kan være den fra hudlægen men også ‘over the counter’ retinol, ved jeg at Baumann anbefaler. Fx. ROC, Neutrogena og herhjemme Beauté Pacifique og Environ.

    Stor hilsen Anette

    19/02/2014
  • Tonnya

    Jeg vil også gerne høre mere om rigtigt rense produkt. Har ekstrem sart hud / øjne og vil gerne have et tip til et produkt der kan fjerne concealer/foundation/mascare mv uden at generer min hud. Har hørt at man kan rense af med ren argan olie, men jeg kan ikke bruge olie nær mine øjne… Tak for super gode indslag, Anette.

    19/02/2014
  • Charlotte

    Hej Anette. Vil du afsløre hvilken creme du bruger til ansigtet – om dagen ? Charlotte

    19/02/2014
  • Eva

    Jeg er også hooked på at høre mere om forkert renseprodukt ? Jeg bruger oftest bare en renseserviet; det fungerer godt for mig men er nok forkert til en halvfedtet hud, jeg først nu som 46 årig drager stor fordel af = 3 små rynker i alt, og flot, klar hud 🙂
    Men også det m fugt interesser mig, har også fået at vide mit fugtniveau var for lavt ? Og må man slet ikke bruge olier som selvfedtende – har lige fået Triologyolien og -creme; så dejlige….

    19/02/2014
  • Jette V

    Tjek til alle 9 :)! Dog har jeg opdaget noget interessant (synes jeg da selv…)vedr renseprodukt. Fordi min Ole H Apricot Cleansing Lotion er ved at løbe tør, og den er udgået (Ja, jeg er tøsefornærmet – og NEJ, Oles African Red Tea Foaming Cleanser er ikke lige så god når det er foundation der skal fjernes..:!), har jeg prøvet at købe Avènes Anti Rougeurs i stedet. Den er heller ikke optimal til at fjerne foundation – og jeg spekulerer på, om det har noget at gøre med renseproduktets konsistens og indhold af olier? ART Foaming Cleanser og Avène er rigtig gode, når jeg bare skal have renset ansigtet (i weekenden når jeg ikke bruger foundation), men når foundation skal af, skal jeg altså have en “federe” konsistens…. Er der noget om snakken, Anette? 🙂

    19/02/2014
  • Pernille Sparsø

    Klog dame hende Leslie. Gad godt have hende som min hudlæge. Desværre ved jeg af erfaring, at ikke alle hudlæger er ufejlbarlige. Den knop jeg havde i ansigtet var ikke noget, fik jeg at vide. Indtil jeg insisterede på der blev taget en prøve. Og jo – det var noget! Bemeldte hudlæge går iøvrigt i branche for at være dygtig. Min pointe er, at vi alle skal tjekkes hvis vi selv har mistanke om forandringer der i egne øjne ser anderledes ud end normalt!
    Anette kunne du mon uddybe lidt hvad Leslie Baumann mener med forkert renseprodukt? I den forbindelse er jeg lidt usikker på om det er nødvendigt at anvende skintonic efter renseproduktet, eller om det er nok at anvende facemist? Mener du på et tidspunkt har skrevet at det var den måde du gjorde det på! Men måske jeg husker forkert…
    Om det er sandt eller ej, har jeg ladet mig fortælle at mænds hud er tykkere end kvinders! Uretfærdigt, når tilsyneladende flere kvinder end mænd går op i ferskenteint;-)
    PS. Wauw for et smukt blogbillede i dag!

    19/02/2014
  • Tina Hoffbeck

    Meget dejligt indlæg:-)

    Jeg har heldigvis altid passet godt på min hud, så kan nikke genkendende til alle fif.
    Som kvinde synes jeg det er hud og hår som skal plejes ekstra meget.
    At se ung længe er vel noget de fleste ønsker sig.

    Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    19/02/2014
  • sus bruun

    Gode tips..Ups jeg går flux over og får købt den A-vitamin chreme igen…pkt. 9 har jeg overvejet både til min og datterens hud. Jeg har tidligere for mange år siden brugt dermalogia facemapping men skal lige finde den rette klinik igen.
    Venter spændt på de 5 kontorbommenter 😉

    19/02/2014
  • Patricia

    Hej Anette !
    I en periode brugte jeg ikke en dagcreme da min hud er ret fedtet, og jeg tænkte, at den ikke havde brug for noget creme dagligt. Så fik jeg af vide, at huden har brug for fugt, også når du har fedtet hud, ellers producerer huden for meget fugt selv, og min hud ville blive endnu mere fedtet. Så jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal gøre.

    19/02/2014
  • Christina Hansen

    Betyder punkt 5, at man skal bruge A-vitamin creme? Henvist af hudlæge eller? Forklaring, please! ♥♡♥

    19/02/2014
  • Michelle K

    Hej Anette
    Interessante tip fra hudlægen, men jeg bliver ofte forvirret over de forskellige meninger om fedtet hud. Det døjer jeg selv med og har ofte hørt, at huden godt kan være tør, selvom den fedter og at den derfor stadig har brug for fugt – men hvordan kan man mærke/se forskel?

    19/02/2014
  • Åh nej, jeg er garanteret en af dem, der laver alle fem kontor-bommerter. Venter i spænding. Og lidt i rædsel.

    19/02/2014

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.