fbpx

Hudplejepyramiden for begyndere

Jeg går mange skovture med min nabo og ven, som også har fulgt med på Beautyspace i årevis. Pludselig stopper hun op forleden og siger: ”Jeg tror kun, at det er SPF, jeg sådan rigtig genkender i Hudplejepyramiden”. Straks fik jeg flashback til et foredrag, hvor vi dykkede ned i A-vitamin. Jeg spottede min søster i flokken, og bad hende uddybe vitaminets herligheder. ”Jeg er ikke kommet dertil i alfabetet endnu”, lød det.

Så.

I er meget forskellige herinde, og tak for det. Nogle har det som min søster og min nabo. Andre vil gerne nørde rundt i rækkefølgen på BHA og EGF og hvor længe, der skal gå i mellem, og … hvordan A-vitamin bliver koblet på lige præcis den duo.

Men i dag træder vi et skridt tilbage. Ser kun på bunden, som giver god mening i dagtimerne. For hvis ikke bunden er på plads, har de næste steps det svært. Der er kun fire ingredienser, du med fordel kan prioritere her:

  • Fugtmættende indhold (typisk hyaluronsyre, glycerin eller sodium PCA)
  • Forseglende planteolier afhængig af, hvor selvsmørende du allerede er. Tager jeg mig selv som eksempel, så er mine kinder normale, næsten til den tørre side, og her gør det godt med en ekstra oliedråbe. T-zonen er selvsmørende i mit tilfælde.
  • Beskyttende antioxidanter. Der findes virkelig, virkelig mange varianter, og det bedste er en cocktail. Skal vi fremhæve nogle til dagtimerne, så hører E-vitamin, C-vitamin og niacinamid, altså B3, til dem, der giver god mening.
  • Beskyttende SPF. Graden af SPF afhænger af din solhistorik (måske har også en overtrukket solkonto) og af, om du hudmæssigt er til den lyse eller den mørke side.

Når indholdet er på plads, er det nemt at sætte produkter på, og du har sikkert allerede det meste på hylden. Du kan skrue op og ned for antallet, men rækkefølgen er altid det tyndest flydende først:

Vaskeklud til at friske op og mildt eksfoliere => ansigtsmist => serum => øjencreme (hvis du er glad for den), dagcreme med SPF (evt. tilsat en oliedråbe)

HUSK, AT VI IKKE ER UDE I EN MATEMATISK FORMEL. Det vil sige, at du jo tilretter, som det passer dig. Mange bryder sig eks. ikke om SPF i deres dagcreme. For dem er det et ekstra lag. Mange dropper mist og går direkte på serum. Kombinationen af fugtmættende ingredienser (hyaluron, glycerin) og antioxdianter kan du finde (og selv kombinere) i både mist, serum og creme. Ovennævnte er den gængse basismetode. Hvis du har udfordringer som eksempelvis akne, rødme, pigmentpletter, så er der specifikke ingredienser at kaste sig over og implementere også om dagen.

TJEK-LISTEN til den bedste ansigtsbehandling finder du lige nu på Instagram @beautyspace. Du har et ansvar, behandleren har et ansvar. Lad mig vide, om du er enig i punkterne eller måske har noget at tilføje?

31/01/2020
God weekend
Hudplejepyramiden for begyndere og tjeklisten til den bedste behandling
04/02/2020
C-vitamin indgår i din kollagen-syntese
Sådan fik jeg bedre styr på optageligheden

Kommentarer

  • Julie

    Hej Anette
    Tak for genopfriskningen! Jeg er glad for Nilens Jord Serum og Skinceuticals C E Ferulic. Men jeg er i tvivl, om der er behov for at bruge begge dele om morgenen, efter jeg har brugt min mist, eller om det er tilstrækkeligt at bruge C E Ferulic om morgenen og serum om aften. Hvordan bruger du din C E Ferulic (jeg mindes, at du har nævnt, at du bruger den 🙂 )
    Tak!

    14/02/2020
  • Sanne

    Tak for genopfriskningen, og nu bliver jeg alligevel i tvivl om hvordan pyramiden skal forstår? Starter man altid forneden og bygger ovenpå? Dvs. hvis man vil ha’ blæret hud så skal man gennem alle tre lag nedefra? Eller får man blæret hud ved at bruge den nederste og den øverste? Håber ikke jeg er den eneste herinde der er tungnem. 😉 Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    11/02/2020
  • sabrina

    hej,

    Hvis man har udfordringer med rødme/karspræninger hvad anbefaler du så som ekstra pleje?

    05/02/2020
  • amaja

    øv jeg mangler listen da jeg ikke har instagram

    04/02/2020
  • Mette nordahl

    Tak for fin og forståelig beskrivelse af bunden i pyramiden.
    Fortsætter du med midten og toppen?

    04/02/2020
  • Charlotte Hede

    Jeg bruger beaute pacifique clinical super 3 booster om aftenen, men den er næsten tom, så nu vil jeg gerne have en creme med endnu mere a vitamin i og det er lidt uoverskueligt med mængden/procenterne samt hvilken udgave af A vitamin det er. Så har du nogen gode forslag til mig?
    Og så synes jeg det var fedt med hudpleje rutinen på budget, men kan den ikke også komme til aften rutinen

    04/02/2020
  • Britt Levinsen

    Tak for opsummeringen. Selv er jeg til vaskesvamp i ansigtet: eksfolierer og kan indeholde masser af koldt vand. En svamp fyldt med koldt vand, presset mod ansigtet, har en fantastisk effekt på væskeophobningerne i ansigtet.
    Et spørgsmål: jeg bruger Bioeffect, hele programmet. Hvordan får jeg mast a- vitamin ind i min rutine og hvilket mærke korresponderer godt med Bioeffect? Mvh Britt

    04/02/2020
  • Jette B

    Så godt at få det gentaget, tak for det.

    04/02/2020
  • Tina

    Lyder fornuftigt, nemt og riftigt 🙂
    Da jeg var ung brugte man opløst gær som maske og det skulle gavne huden, men ved ikke om det passede!
    Ønsker dig en god dag 🙂

    04/02/2020
  • Marianne Mejlsø

    Gode baseingredienser 🙂 Jeg vil gerne spørge, hvilken A-vitamin som er bedst til min tørre, sarte hud? Prøver lige nu med Superbooster3 fra Beauty Pacifique, men måske er en anden bedre?

    04/02/2020
  • tina/mormormedstiletter

    Det der med vaskekluden er altså bare det bedste!
    Jeg føler mig i hvert tilfælde virkelig frisk i huden bagefter, så den er nu også min daglige rutine hver morgen og aften:-)

    04/02/2020