10 år yngre – nej tak
Anti-age, anti-rynke og ikke mindst klichéen om at trække pænt mange år fra sin alder – 10 år som den mest brugte. Boy, hvor bliver jeg træt. For prøv at lytte isoleret til den besked. Altså opfordringen på at jage noget, der ligger 120 måneder tilbage i tiden. Jeg skal ikke 10 år tilbage. Overhovedet. I 2003 var jeg dårlig til at skrive, i virkelig skidt form, korthåret på den kiksede måde, famlende i mit tøjvalg og afhængig af hvide krydderboller. Alt er blevet bedre siden – på flere fronter. Også når det gælder min hud. Betyder det så, at jeg ikke tror på forfængelighed? Nix. Er typen, der aldrig tager i Brugsen med morgenhår. Jeg tror i den grad på forfængelighed som motor og drivkraft, og jeg er sikker på, at de fleste af os gerne vil fremstå i den mest velkonserverede udgave af os selv. Hopper man i stedet med på skru-tiden-tilbage-vognen, så betyder det ikke bare, at nuet fordufter, men også at man ender med et anstrengt trying-too-hard desperadolook. Og mig bekendt har det aldrig være lækkert, attraktivt, sexet, charmerende eller…forsæt selv listen.
SNUP TIPPET: Nåmen for at slippe af med min anti-frustration, skrev jeg den her – en samlet opskrift på den lækreste hud. Ikke for at blive 10 år yngre. Men for at vise vejen til det bedste betræk. Som intet har med alder at gøre. For ligesom du sikkert gør, så kender jeg folk i 30’erne og 60’erne, der har pænere og friskere hud end deres nabo på 22. Det hele handler nemlig om hudkvalitet.
NB: Lad os bløde dagens opsang op med en cremet give-away. Det sker i dag. Om lidt.
@BEAUTYSPACE på INSTAGRAM
Nanna
“Afhængig af hvide kryderboller”, du er fremragende.
Jeg kunne desværre ikke finde beach cremen i Saks i NY, men jeg købte mig fattig i Ling, este Lauder, Clinique, mac, kjær weis m.m. Nu er skønhedslageret fyldt op:)
Sanne
Vidunderligt indlæg! Klapsalver hefra. 🙂 Jeg vælger stadig at tro at det er muligt at ældes med ynde.
Anette Kristine Poulsen
Undskyld BIG TIME for lang svartid her. Det er IKKE manglende vilje, men på tidskontoen, det halter.
@ Dominika – 1000 tak.
@ Birgitte B – me too.
@ Mette G – dejligt med veninderne.
@ Liselotte – er jeg for fræk, hvis jeg spørger dig, om du ikke vil låne min bog på biblioteket? Der finder du mange af svarende. Mht. øjenlågene specifikt, så undlad at smøre noget på dem i hudplejeafdelingen. Kan der være noget i makeuppen, du er blevet overfølsom for?
@ Kira og Marie – Dét har jeg! Og I skal få et korthårsfoto.
@ Anette J – Elsker også inspirationsbøger med stærke (og vilde) personligheder.
@ Tanya – Du må ha’ den bedste mand!
@ Charlotte K – Se, det er det udfordrende ved at ha’ læsere, der har fulgt med fra start. Du husker den slags gruvækkende oplevelser. Uhhh. ALDRIG siden har jeg taget træsko på til byen…
@ Daniela og Lisbeth og Tina – 1000 tak.
@ Frederikke – You make me blush. Tak altså.
@ Rie – Og det er jo herligt. For så er du til stede NU.
@ Marianne – Jeg forstår, hvad du mener. Tror bare tingene hænger sammen.
@ Schnackpeber – Har talt med Origins, og det er på vej til dig. GODT du skrev igen.
@ Jelena – Coping strategi. Godt ord.
@ Kim – Dét gør mig simpelthen så glad. Tak for det.
Stor hilsen Anette
Tina Irene Povlsen
Nope – Jeg skal heller ikke 10 år tilbage, men ynder et lækkert betræk, og jubler derfor over min bibel, altså det samlede værk til opnåelse og vedlighold…
Stay cool kvinde, og husk pauserne ind i mellem… Vejret helt ned i maven, lukkede øjne, og tanker der ledes ud… Så ka’ vi lidt igen… 🙂
Kim Andrea brofeldt
Godt skrevet!
(er iøvrigt vild med din bog, og den ligefremme holdning til aldring og sundhed. Anbefaler den vidt og bredt, og har købt en til min mor – der er lige så begejstret!)
Anette Kristine Poulsen
Jeg liiiiigger vandret…men vender tilbage. Hæng på.
Kh
Anette
Mette
So true!
Else Marie Lissau
Kære Anette, du er fantastisk til at udtrykke dig.
Du taler om det, jeg beskæftiger mig med hver dag. At være med til at få kvinder og mænd til at blive den bedste udgave af sig selv. Mange af mine patienter ser ofte ældre ud end deres biologiske alder og ønsker blot at komme til at ligne, den alder de har. Se friske ud, ikke se sure og trætte ud, bare virke udadtil som de føler sig indadtil. At det ydre stemmer overens med der indre. At blive forstået.
Kik på min hjemmeside måske er der noget der kan bruges 🙂 http://www.elsemarielissau.dk
Jelena Sommer
Der er der Ingen som ønsker de minus sider der er ved at være 10 år yngre og som du rigtigt nok har påpeget, men at se 10 år yngre ud – og det ikke indebærer kun rynkefri hud – ville de færreste siger nej tak til. Medmindre man så helt vildt dårligt ud i sine unge dage 😉 når jeg ser unge og spændstige piger på en natklub som dancer letpåklædt og viser deres smukke kroppe, føler jeg mig som en fossil på trods af at man skønner mig ironisk nok 10 år end min pasalder. Ungdom har sin evegyldige tiltrækning som alle jager men fordi det ikke kan lade sig gøre at gå tilbage i tiden finder man på diverse coping strategier, og her er jeg ikke nogen undtagelse. Så hvis man kunne blive 10 år yngre ville eg tage det med en kyshånd. Men desværre….
snackpeber
Kære Anette, jeg var så heldig at vinde origins sættet.. Men jeg har stadig ikke modtaget noget? Det er ikke for at brokke mig, blot for at høre om min mail er kommet frem til dig 🙂
Og tak for en dejlig skønhedsblog..
Louise
Godt sagt! Der er ikke meget værdighed over en kvinde – eller en mand – som ikke står ved hvem de er (og hvor gamle de er). Til gengæld er der dobbelt så meget værdighed over de kvinder, der er stolte af sig selv, deres liv og deres alder. Hurra for dem og hurra for Anette, at du sætter fokus på det spørgsmål. Især i en tid hvor mange af os har døtre, der skal til at finde vej i den jungle det er at blive kvinde. De kigger som regel på mor!
LRP
Også nej tak herfra, til at gå 10 år tilbage.
Marianne
Hmmm. Ingen af os ønsker vel ungdommens usikre år tilbage med alt, hvad det indebærer af uren hud, ikke eksisterende selvværd, kiksethed osv, osv. Meeennn, når man har passeret de 60!, er det forfald, som du intet kan gøre ved lidt trist at se på.
Indeni er jeg jo stadig en overstadig yngre kvinde på 40.
Min hud er fin (efter alderen), min r** er faktisk også ganske god, mine mormorarme skriger ikke til himmelen – MEN JEG LIGNER EN ÆLDRE DAME! så et par (bare 2) år fra ville være OK.
Marianne
Hmmm. Ingen af os ønsker vel ungdommens usikre år tilbage med alt, hvad det indebærer af uren hud, ikke eksisterende selvværd, kiksethed osv, osv. Meeennn, når man har passeret de 60!, er det forfald, som du intet kan gøre ved lidt trist at se på.
Indeni er jeg jo stadig en overstadig yngre kvinde på 40.
Min hud er fin (efter aldren), min r** er faktisk også ganske god, mine mormorarme skriger ikke til himmelen –
Rie
Så enig – 10 år yngre – ellers tak! Elsker hvor jeg er lige nu og den jeg er lige nu… Vi skal bare lige huske at mærke det – mærke efter! 😉
Lisbeth B. Stubgård
Så sandt og ligefrem!
frederikke
Kan man ikke befolke verden med flere af din slags? det ville blive et bedre sted at være kvinde. 🙂
Daniela Fraser
IH hvor godt skrevet ! Det er bare SÅ sandt. SUND SUND = SMUK HUD, ikke nødvendigvis ung hud (da jeg var ung havde jeg fedtet og uren akne hud, så NEJ TAK, hellere hvor jeg er nu, med mange års velplejet hud jeg nu kan nyde) :- Daniela xxx
CharlotteK
Nej, jeg vil heller ikke ti år tilbage, men jeg vil godt have lækker børnenumsehud. Da det jo nok nærmest er umuligt med den alder jeg har, vil jeg dog bare gerne have sund og lækker kvalitetshud – ligesom dig.
Anette, jeg mener at kunne huske en historie fra dig om ingen makeup, morgenhår og møde med Farshad Kholgi (men det var nok ikke i Brugsen, men ved bageren?):-)
Mette
WORD!
Kh Mette
http://www.mettevinther.blogspot.com
Tanya
Godt brølt, du skønne løvinde!
Min elskede mand sagde for nylig at han godt kan lide mine rynker omkring øjnene – fordi de kommer når jeg smiler (og jeg smiler selvfølgelig når jeg ser ham dybt i hans). Var det ikke dejligt? Jeg arbejder på at have flere af dem end af bekymringsrynkerne, for så skal det sgu nok gå 🙂
Janie (AngelQueen)
Kunne ikke have sagt det bedre. Du har simpelthen grebet hele essensen af det med at blive ældre og elske at være i nuet.
Vi skulle jo gerne udvikle os og blive bedre og bedre. Det mener jeg også at jeg bliver.
Kig forbi bloggen -www.angelqueen.dk – har startet en lækker giveaway med et By Biehl armbånd.
ILYG
Marie Rasmussen
HØRT!!!
(Kommer der et billede af dig med det der kiksede korte hår?)
Anette J
Enig. Jeg ønsker mig heller ikke ti år tilbage.
For mig har det været lidt af en befrielse at holde op med at læse dameblade (sorry to say) – jeg var blevet så træt at se billeder af lækre boliger, børn og alt muligt hurra-agtigt.
Og at læse om alle mulige “løsninger” (du skal bare starte med at løbe, du skal bare “nøjes” med at spise 5 ud af syv dage og husk lige broccolien).
I stedet har jeg købt nogle flotte bøger med spændende damer (Chanel, Audrey Hepburn m. fl.), som jeg tager frem, når trangen til at læse om stil og skønhed. Det giver ro til at finde ud af, hvad jeg selv kan lide, og hvad der passer til min alder = 40 år.
Kira Bjørnestad
Hvor er du skøn og du har så evigt ret!!! Også derfor at din bog er så fantastisk 🙂
P.s. Nægter at tro på at du har haft kikset hår og uren hud – kan umuligt tro at du nogensinde har været andet end top tjekket!!
Liselotte Vejborg
Hørt!
Og i håb om at fortsætte med at være velkonserveret (skønt udtryk) har jeg et spørgsmål:
De 50 kommer med hastige skridt nærmere, og jeg kan mærke alderen i form af mere sensibel hud på øjenlågene. På en almindelig hverdag er der ingen gener, men når jeg har haft makeup på flere dage i træk (og efterfølgende selvfølgelig renset), mærker jeg det. Især når jeg løber dagen efter. For så løber svede ned på øjenlågene og det svier som bare …
What to do? Jeg er lykkelig bruger af Origins, og jeg renser også øjenmakeup af med deres øjenmakeupfjerner. Jeg synes ikke, at jeg er specielt hårdhændet, så jeg tænker, at det handler om, at huden ER blevet mere sensibel. Og jeg ved ikke helt, hvor jeg skal sætte ind, for findes der noget at smøre på øjenlågene for at dulme/fugte/lindre? Synes altid jeg har hørt, at man skal holde sig fra at smøre noget på øjenlågene, fordi det så kravler og løber ned i øjnene. SOS!
MetteG.
Åhh, hvor har du dog ret og hvor er det befriende at læse det på skrift fra dig – igen!
Jeg elsker din bog og har givet den som gave til et par veninder som “is trying too hard” i min optik og den ene af dem har i hvert fald fået en aha-oplevelse og har fuldstændig ændret syn på sin hud og er stoppet med at forsøge at dække alderstegnene med et tykt lag make up. Behøver jeg sige, at hun ser mere frisk og strålende ud nu! Den anden er stadig i fornægtelse ift sin alder og det bunder vist i noget helt andet som ikke lige kan påvirkes via en ellers fantastisk bog:-)
Birgitte B
Hørt! Jeg vil heller ikke 10 år tilbage… men jeg vil gerne have flot hud. Og det må jeg så arbejde på nu, både med de rigtige cremer og med kost og motion 😉
Dominika Loburska
Kæreste Anette,
Tak for det fineste og opmuntrende indlæg på en kedelig mandag morgen:-)