Drop nu den øjencreme
Mange spørger til den bedste øjencreme, når det gælder alt fra hængende hud til farveforskelle og tørre linjer. Jeg er ikke stor fan af øjencreme, for jeg bruger i stedet min ansigtspleje både på halsen og helt op under øjnene. Er der pletvis mere behov for fugt eller fedt, så smører jeg bare ekstra på. Tag eksempelvis iS Clinical, der er vanvittig dygtige på især serum-fronten. Som virkelig god fugt & ro på nu-lindring hører deres Hydra-Cool Serum, der består af fugtmættende hyaluronsyre, beroligende svampe (svampe er stort!) og beskyttende antioxidanter – og altså fin også til huden omkring øjnene.
Jeg kender en, som lige nu smører sig flittigt med netop Hydra-Cool, og det er Vivi, som jeg var på arbejdstur med i sidste uge. Hun fik en LA’sk Fire & ice-behandling og havde efterfølgende brug for fugtmættende nedkøling. Det er i øvrigt den frugtsyre-behandling, som er umulig at få en tid til op til Oscar-uddelingen. I LA får man den om morgenen og er så festklar i huden til om aftenen. Den er kort, effektiv – og her får du min rejsemakkers ord:
Det er ikke nogen decideret velværebehandling, mens det står på, men hold nu op, hvor er min hud blevet meget mere klar, blød og smidig – og med langt færre tørhedsrynker. Huden tager også nu bedre imod, hvad jeg smører på – den absorberer lettere.
SNUP TIPPET: iS Clinical fås også i Danmark, men spar på dråberne, for de er ikke billige. Til gengæld er de koncentrerede og med ramasjang i. OG SÅ LIGE EN UNDTAGELSE: Nogle har så sarte øjenomgivelser, at det kan give mening med noget særligt (på samme måde, som man kan have sarte kinder, der ikke tåler eksempelvis frugtsyrer). Del endelig din erfaring, så vi får et nuanceret billede, ligesom du i morgen vil få serveret en kvinde, der elsker sin øjencreme på 12. år.
PS: Jeg har fået lov at give den gas lige her i dag. Og jeg har brug for dit selskab….
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for alle gode og interessant ord her. Der er lavet et lille opfølgende indlæg om øjencreme.
@ Baysen – Lyder som en god kombi. Hvis du engang vil prøve en fugtundertrøje, så er jeg sikker på, at du også tåler Nilens Jord serum og/eller fugtmisten fra Rønsbøl.
@ Christina Kragh – Godt med en fan, der deler gode erfaringer. Tak….og jeg kunne huske, at du var særligt glad for fire&ice.
Stor hilsen Anette
Baysen
Mine øjne er MEGET sarte, så jeg skal passe på med både øjencreme og – makeupfjerner. Det meste giver tørre øjne eller får mine øjne til at løbe i vand. Jeg har så mange fejlkøb af øjencreme i bagagen, at jeg droppede det i en periode. Problemet var bare, at jeg også havde svært ved at finde en fugtighedscreme, der var mild nok til mine øjne, og som samtidig kunne få bugt med den konstant tørre hud i øjenomgivelserne.
Nu har jeg endelig fundet vinderkombinationen – Bioderma Micellar Water og Avene Soothing Eye Contour Cream. Med dem har jeg ikke irriterede øjne, huden omkring dem bliver gennemfugtet, og jeg er heller ikke så rød rundt om øjnene mere. Jeg er fan! 😉
Christina kragh
uhe is clical er min absulutte favorit produkter og fire on ice behandingen er så lækker du ser tydeligt en forbedring i huden med det samme og det kan jeg li sådan er det også med alle deres skønne serum og lige præcis der giver det god mening for mig at betale lidt ekstra netop fordi du kan se og mærke det i løbet af et par dage bla andet deres sidste skud på stamen Youth intens crem wau siger jeg bare og jeg er normalt ikke den der tror på bare fordi en crem børge koster 1600 kr så kan den lave mirakler nix MEEEN der her skønne fætter er så lækker og den holder altså længe og når jeg siger længe mener jeg 4 måneder og jeg er ellers en af dem der suger alt til mig jeg kunne snildt søre en hel krukke crem på haha no problem ! men lige den her er så pisse dyr at det slet ikke er et problem at huske at være sparsom og at man faktisk ikke behøver så meget hvis du ikke har prøvet den YOUTH INTENSIV så m du fluks få is clical til at sponsorere en til dig så du kan skrive om den haha for den er sej ikke nok med at den kommer i en sølv krukke men den har fame også den mest blærede lille sølv ske med så du ikke skal ha fingerne i den hvilket også gør det er nget nemmere ikke at overforbruge af den ,men det manglede vel også bare til den pris :-p deres YOUTH øjn crem har jeg også prøvet og har den faktisk stående den kan jeg så ikke tisse på gulvet over haha jeg kan virkelig ikke se det trylleri den efter sigende skulle udrette men om det er fordi man skal være en rynket makrel det ved jeg ikke men jeg kan altså ikke se forskel og den lover ellers det helt vilde trylleri også alle dem der skriver om den i div blade i ind og udland kan ikke få armene ned over den hmm det kan jeg så godt hahaha men ellers er jeg virkelig fan af alle deres serum fire on ice og den nye YOUTH INTENSIV fynske kram <3
Anette J
@ Anette. Jeg synes også umiddelbart, at det er smart med en beholder med rulle fx har jeg prøvet det med dyr, dyr olie fra Tata Harper. Men altså: jeg synes, at det er uhygiejnisk, for rullen kører jo direkte på huden og “opsamler” alt muligt. Så nej tak til rulle, og ja tak til en tube i køleskabet, og hvor man bruger fingrene til at fordele creme med.
Pouline
Jeg vil lige tilføje, at micellar servietterne fra garnier kan være lidt svære at skaffe. De var overalt, da de lancerede deres micellar serie, men jeg undrer mig over, ikke at kunne finde dem i flere matas’er for nylig. Jeg har ryddet hylden i magasin og håber at de fylder op igen. Men ellers ved jeg, at de helt sikkert kan fås i matas webshop som en fast del af sortimentet.
Måske nogle sælgere fra de respektive firmaer kan se, at der er et behov?
God dag til alle 🙂
Anette Kristine Poulsen
Kære alle,
Jeg laver en opsamlende – og vist nødvendig – blogpost om øjencreme.
Så bare lige konkret:
@ Linda – For mig lyder dit bud perfekt. Hold øje med at din hud er glad.
@ Luna – Ja, morgen og aften er fint, men du må prøve dig frem i forhold til din egen hud. Og BP’s booster er fin til huden omkring øjnene.
@ Trine – Olie kan bruges både under en creme eller oven på – eller blandes i, så der er 3 lige fine muligheder.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Jette Berg – Bogen sammen fanen ude til højre med ‘Anette anbefaler’ skulle meget gerne hjælpe. Ellers råber du højt igen. Lov mig det.
@ Cecilie – 1000 tak fordi du deler. Pointe noteret.
@ Pouline – Se det er ord og deling som denne, der gør mig afhængig af Beautyspace. Tak x 1000.
@ Helene – Absolut. Og hvad der fungerer for en skal man jo ikke ændre.
@ Pernille Sparsø – ;o) Godt med prøverne.
@ Anette J – Tak for at dele din erfaring. Se det er en pointe, der er vigtig – selve velværefølelsen. Det er SÅ fint at få noget koldt rundt om øjnene, og mange øjencremer kommer med en kølig rulle…og det GØR godt. Men det ville det faktisk gøre i hele ansigtet.
Stor hilsen Anette
Trine
Ihh man bliver så forvirret – har altid kun brugt mine cremer og olier/serummer også som øjencreme. Så fik jeg det modsatte at vide og købte øjencreme og syntes egentlig godt jeg kan se lidt forskel..min min hjerne fortæller mig at det er noget pjat..og nu gør du det samme. De der taler FOR øjencreme forklarer det med, at huden er tyndere og anderledes der, og ikke suger de mere fede ansigtscremer til sig på samme effektive måde som resten af huden – samt at de fede ansigtscremer kan gøre øjenomgivelserne mere puffede???
Jeg er btw. nysgerrig ifht. det Helene skriver om at bruge creme før olie. Jeg har nemlig for nyligt lært det netop omvendte..at olien skal på først og så creme for ligesom at forsegle olien. Hvad er hvad – ved du det Anette?
sanne
Jeg har altid brugt øjencreme og det har jeg tænkt mig at blive ved med. Jeg tror på at huden omkring øjnene har brug for noget andet/lettere end resten af ansigtet. Men jeg er måske, igen, bare gammeldags.
Men for ti-års tid siden, eller deromkring, var der nærmest en tendens til at vi skulle have en creme til hver kropsdel. Det har jeg for længst droppet, har min dag-/nat-creme, øjencreme og bodylotion – slut. Og jeg elsker overskueligheden og enkelheden. 🙂
Luna
Jeg synes, det er en god pointe med at bruge ansigtscremen som øjencreme – især for os, der prøver at downsize lidt. 🙂
Jeg har dog et par spørgsmål i den forbindelse:
– Jeg bruger altid dagcreme med solfaktor, og da jeg ikke går med øjenmakeup til dagligt, og for at passe på den sarte hud omkring øjnene, renser jeg ikke mine øjenlåg hver aften. Dagcreme med solfaktor er jo bedst at få renset af – har jeg lært af dig 🙂 – så er det bedre at bruge en anden øjencreme om dagen?
– Som natcreme bruger jeg den fantastiske A-vitamin-creme fra Beauty Pacifique, som jeg har været så hamrende heldig at vinde her på Beautyspace. Og jeg kan sige så mange pæne ting om effekten. 🙂 Men jeg tænker, at det også er lige voldsomt nok for øjenomgivelserne om natten?
– Vil du anbefale at putte creme omkring øjenomgivelserne både morgen og aften, eller kun en gang om dagen?
På forhånd mange tak – og tak for den bedste og ærligste beauty-blog, jeg kender! 🙂
Mariann Lange
Jeg er til dels enig i det med øjencremen! Jeg bruger nærmest aldrig øjencreme under øjnene, eller over brynene som nogen også gør, mine cremer og serum er tilstrækkelige der. Når jeg skriver til dels, er det fordi jeg alligevel bruger to øjencremer, og begge kun om aftenen. Den ene er Shiseido Future Solution Eye & Lip Contour Regenerating Cream, som jeg bruger over overlæben og imellem brynene, den klarer både hønserøvs- og bekymringsrynker. Rudolph Care Eye Cream bruger jeg på lågene, fordi de blir tørre når jeg har fjernet makeup.
Randi
Jeg har en overgang også bare brugt alm. ansigtspleje omkring øjnene, men må bare konstatere at de fine linjer bliver tydeligere. Så jeg er hoppet på øjencreme igen. pH-formula og Environ har nogle gode bud.
Linda Juul Petersen
Hej Anette. Vil du også bruge A-vitamin og frugtsyre omkring øjnene, eller er det for krads. Jeg er glad for Tromborgs eyegel, som giver en lidt opstrammende følelse.
Og så har jeg læst din bog og tror mig lidt klogere. Skal bare lige høre, om du tænker OH invigorating night treatment som et godt bud til natten under A-vitamin og Beauty Pacific serum paradoxe under dagcremen – eller har du et bedre bud? Rammer snart en lufthavn, så kan ligeså godt få tanket op…
Anette J
Efter at jeg havde læst flere steder, at det var overflødigt at bruge øjencreme, tog jeg en pause, da krukken var tom. Jeg gik en tid uden at bruge noget. Så begyndte jeg at brug lidt ekstra dagcreme omkring øjnene, da jeg oplevede tør hud. Jeg synes ikke, at det var tilstrækkeligt. Så jeg begyndte at bruge øjencreme igen. En mild en. Som bonus sagde ekspedienten, at jeg kunne lægge den i køleskab. Og det er virkeligt skønt at få få lidt koldt smøre omkring øjnene morgen og aften. Huden ser nu bedre ud, og jeg synes, at linjerne er mindre synlige.
Pernille Sparsø
Er I fuld gang med at bruge en masse øjencreme vareprøver som alm.dagcreme, for det er jo synd at smide dem ud! Hånden på hjertet har jeg aldrig haft fidus til øjencremer. Tænker at alm.dagcreme fungerer fint ved øjnene. Jeg har aldrig haft problemer med serum, olie, og dagcreme på øjnene, så dine ord falder jo fint i hak med min fornemmelse 😉 Kh Pernille
HeLene
Jeg lært engang hos Clarins at bruge øjencreme før ansigtsolie, for at ‘isolere’ så olien ikke ville løbe ind i øjet… Det lod jo rigtigt, så det er bare sådan jeg er vant at gøre.
Kender du det, man får en vane som bliver siddende?
Nu skal det eksperimenteres lidt mere!
Dejligt at hele tiden lære nyt, og finde på nye ting!
<3 Love it!
Pouline
og cremen kan bruges både ovenpå hele øjenlåget og nedenunder øjet helt op under, og det er meget behageligt 🙂
Pouline
Jeg bliver nødt til at dele, hvad jeg bruger til supersart hud.
Mine øjenomgivelser bliver allergiske i huden, hvis jeg bruger alm. cremer, men jeg har fundet ud af, at jeg kan bruge Body Shops, Aloe soothing daycreme fugtcreme til sensitive hud. Den er fantastisk. Jeg kan bruge den på hele øjenlåget. Og jeg mener over det hele. Den fugter, beroliger og dulmer ned og er der brug for mere fugt, kan jeg give et lag til. Det gør endda ikke noget, hvis der kommer noget ind i øjet, selvom det står på krukken, at det skal man undgå. Hvis jeg er irriteret indeni øjet, lader jeg bare meget lidt komme indenfor i øjet, så jeg også bliver fugtet og beroliget der. Natcremen i samme serie er for fed, men den kan bruges som blanding med dagcremen i vintertørre periode. Cremen er supergod til underlag for makeup.
Jeg kan heller ikke bruge øjenmakeupfjerner og vat hiver for meget i min hud i hele ansigtet, så den bliver rød og irritabel. Jeg har fundet ud af, at garnier har en micellar water både på flaske og i servietform. Jeg køber servietterne som er lavet af silkefibre og er superbløde og så hælder jeg ekstra micellar water på fra flasken, så jeg ikke skal trykke på huden for at vaske makeup af. Og så skyller jeg efter med vand til sidst, for min hud svier, hvis det bliver på. Det fungerer supergodt og er billigt. Ellers kan jeg også bruge en extremt blød klud fra Bodyshop, Luxury facial flannel. En klud der er blød som et vaskeskind, når den er våd og tørrer helt ud, så der ikke kan gro bakterier i den, når den er tør. Man skal selvfølgelig vaske den med sæbe efter brug inden man hænger den til tørre.
Jeg har prøvet så meget og er taknemmelig for at have fundet noget, der virker, så jeg kan gå med makeup. Håber at andre måske kan bruge disse tips.
Cecilie
Jeg har meget sarte øjenomgivelser, og de bliver tit hævede og irriterede, hvis jeg bruger min almindelige dagcreme omkring øjnene. Samtidig er de dog meget tørre, og jeg lider meget af ‘tørhedsrynker’. Tromborgs Eye Gel har virkelig været en life saver! Den er så skånsom og giver så meget fugt, at mine tørhedsrynker næsten er forsvundet. Og så er den kølende og beroliger hævede og opsvulmede øjne. Klart en anbefaling værd.
Jette Berg
Har begge dine skønne bøger, men syn´s ikke lige jeg kunne finde noget specifikt omkring det. Må nok lede endnu engang.
Tak for svar :0)
Anette Kristine Poulsen
@ Jette Berg – Det er ikke forbudt, men sjældent behageligt. Det gode ved hudpleje er, at man kan mærke, om det virker, eller om det irriterer (og der skal stoppes). Mht. anbefalinger, som du efterlyser, så bliver du klogere på dit behov i SUPERHUD eller?
@ Ida B – Ja og endda hver dag. Hvis noget ikke fungerer op under øjnene (og det sker en sjælden gang), så stopper jeg naturligvis.
Stor hilsen Anette
Ida B
Hej Anette
Spændende pointe! Bruger du så både serum eller olie og cremer hele vejen pp under øjet?
Mvh Ida
Jette Berg
Hej Anette.
Jeg har altid været i tvivl om, om jeg må bruge øjencreme/creme i al almindelighed på selve øjenlåget om natten. På den øverste del af øjet – op mod brynene føler jeg tit at min hud er tør, men har altid tidligere hørt at det var forbudt at bruge creme på alle dele af øjet, og kun måtte smøre rundt om øjet?
Kan du evt. anbefale en creme/serum/? (og i en fornuftig prisklasse) der er velegnet til “modne” øjne :0) (56 år)