Årets apoteker-hit

Apoteker-hit10201

Dagens prisvinder er strengt taget to produkter fra to konkurrenter. Eller kollegaer om du vil. Til gengæld gør de hinanden godt. Især for dig der er udfordret af rødme, forstørrede porer eller misfarvninger.

Først er der danske Ecookings nye E-vitamin-rige anti-rødme creme, som indeholder den dulmende og anerkendte svamp Poria Cocos i et ualmindeligt velafbalanceret og behageligt miks af fugt og fedt. Smurt på huden trækker den en smule satinmat op, og det er ret fint.

Franske Ducray løber med den anden halvdel af prisen. For selvom der ikke findes mirakel-ingredienser, så kommer azelainsyre tæt på. Trods massiv videnskabelig dokumentation er den på én gang beroligende og opklarende multitasker fløjet under radaren. Syren, der kommer fra korn, har en piberensende effekt på porer, mindsker misfarvninger fra eksempelvis solpletter og aknear OG dulmer rødme. Ducray behandlende koncentrat indeholder 12% farveudjævnende azelainsyre. 

MIT RÅD: Brug Ducrays koncentrat først (det er en lotion med en fast konsistens), evt. bare spotvis. Prisen, du betaler for at få så solid en mængde azelainsyre er, at den er blandet i en base af silikone. Den føles dog ikke silikoneagtig. Kom anti-rødmen cremen ovenpå eller bland de to sammen.

Ecooking Anti-rødme creme

Ducray Depigmenting Intense Care lotion

FOTOGRAF JENS PETER ENGEDAL

14/12/2018
Årets J-Beauty
Japanerne vil give os hud, der strutter af fugt, og du er kun et...
15/12/2018
Årets quick-fix
Om ét klik ved du alt, hvad der er værd at vide om ÅRETS...

Kommentarer

  • ZS

    Jeg er meget enig med Kamille-der kommer hele tiden nye nyttige ingredienser vi gerne vil gøre gavn af, men jeg er da også blevet forvirret over, hvad der skal på først og sidst, samt hvornår på dagen.
    Jeg tror, at en checkliste med jævne mellemrum fra dig, Anette, med alle de nye opdateringer kunne hjælpe. Du er vores eneste redning i junglen 🙂

    16/12/2018
  • Jette B

    Godt indlæg. Jeg har brugt cremen fra Ducray i et par måneder, nu kan jeg se at hudtonen er blevet mere ensartet. Jeg bruger den morgen og aften. Først bruger jeg hyaluronsyre og matrixyl begge fra The Ordinary og så Ducray. Om aftenen Super 3 fra BP og om dagen deres olie.
    Tænker jeg nok fortsætter med at bruge Ducray, men kun om dagen pga silikonen.

    Hvad tænker du om det Anette??

    15/12/2018
  • amaja

    jeg labber det i mig

    15/12/2018
  • ML

    Der findes også en creme fra Ducray til eksemramt hud. Den er genial til at hjælpe med at få udslæt (på min hud) til at gå væk, somme tider også uden medicinske salver. Og derudover virker den også rynkereducerende på overhåndens tynde hud, også der hvor huden er fin og sund.

    15/12/2018
  • Kamille

    .. og lige et spørgsmål til – Nu har der været et stort fokus på dulmende og beroligende ingredienser så som
    Azelainsyre, svampe, probiotika, niacinamid m.fl. som alle lyder til bidrage med gode egenskaber, men jeg har svært ved at skelne imellem dem og finde ud af hvad de hver især kan, og hvilken af de fredsmæglende ingredienser jeg bør vælge.
    Måske det Kunne være en idé at lave et indlæg der sammenholdt nogle af de her “nye” ingredienser? 🙂
    Tak for en altid god blog

    15/12/2018
  • Sasha T

    Kære Anette.
    Jeg tjekkede lige the Ordinary og de har et lignende produkt med azelainsyre, men kun 10% og også med silikone… findes der et uden ?
    Kh

    15/12/2018
  • Kamille

    Soændende! Hvordan adskiller effekten af azelainsyre fra den man opnår ved BHA?
    ..Og er Ducreys produktet kun til brug i dagtimerne nu der er silicone indblandet?

    15/12/2018
  • @ Mille L, silikone er ikke tilstoppende. Hvis den ikke bliver vasket af jævnligt, dvs. to gange om dagen, så har professor og hudlæge Leslie Baumann bl.a. udtalt, at den så sammen med sved og snavs udgør en risiko for at tilstoppe porer. Så jo på en måde et paradoks, men samtidig et, man kan komme omkring. Personligt synes jeg, at silikone er den lette, billige løsning. Omvendt er det en ingrediens, der fungerer godt i hudpleje og sjældent giver nogen allergi. Man kan diskutere miljøpåvirkningen. I dagtimerne tolerer jeg, at der kan være silikone i makeup eller solbeskyttelse, men jeg vil sove uden, når det gælder det, jeg smører på huden. Giver det mening? Stor hilsen Anette

    15/12/2018
  • Mille L

    Hej Anette

    Måske et dumt spørgsmål, men virker silikonen ikke tilstoppede? Hvordan hænger det sammen med det porerensende? Lyder som et spændende produkt, som jeg må prøve!

    15/12/2018

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.