Årets Klassiker

 

Det her er kropscremen, som også bliver kaldt for Esbjerg-cremen – sikkert fordi, det er stedet, hvor salte vinde for alvor gør huden tør. Lad dig ikke narre af det Vaselineagtige udseende – men tro på, at den er fyldig og smørblødsfed, hurtigt absorberet uden at fedte og med et indhold, der tæller lige dele fugtmætning, forseglende squalaneolie og kollagen-boostende A-vitamin. Tænk flydende spandex møder lun underkjole.

Tip: Det fungerer altid ekstra godt at bruge en fugtmist under eller at smøre cremen på lige efter et bad.

Beauté Pacifique D-Force Vitalizing Body Crème

Læs alt om Beautyspace-prisen her. Eller lyt og se med ovre på IGTV på @beautyspace. I morgen lørdag gælder det Årets Ommer, som du får leveret i din indbakke, hvis du er på Beautyspace-listen.

Foto: Jens Peter Engdal

21/11/2019
Årets Glød
Ingrediensen, der er blevet kaldt for årets redningsplanke
23/11/2019
Årets Ommer
For langt mellem ord og handling

Kommentarer

  • Anni

    Hej Anette
    Tak for dit svar. Jeg er udelukkende sulten efter A-vitamin til kroppen og går efter det mest effektiv, ligegyldigt om det er olie eller creme. Det er bare svært at overskue, hvor man finder det mest effektive produkt.

    Kh Anni

    25/11/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Sanne, giv mig endelig din feedback. Jeg vil gerne vide, om du er enig.

    @ Jette B, herligt med tested & tried feedback. Tak fordi du deler din erfaring, Jette.

    @ Vibeke, stort smil…godt, at der kan relateres. Denne er kraftigere.

    @ Iben, mange mange tak for din erfaring. Jeg sidder og nikker til samtlige af dine betragtninger her: 1) En virkelig god oplevelse, og et generøst træk. Min fornemmelse fra de mange tilbagemeldinger er også, at man ikke bliver mødt med en oversælgende attitude. 2) Desværre sker det ofte, at sælgere/markedsføringspersonale ryster på hovedet i forhold til silikonespørgsmålet, og det er jo lidt irriterende. Man må stå ved sit indhold, og ja, silikone giver den overflade-skumfidusagtige og ikke mindst hurtige lækkerhed til hår på kort sigt. 3) Du har ret i religionsbetragtningen. Du har læst mine plusser og minusser. Dét, der stadig undrer mig er, at når SÅ mange bruger silikone, hvorfor er det så ALDRIG en ingrediens, der fremhæves? Man hører aldrig nogen sige ‘prøv en dejlig silikonecreme’. Det er en ingrediens, der bliver gået stille med. OG enig, en shampoo til 500 kr. er dyrt. Men hurra for at gøre gave-prøven så stor. Så har man i hvert fald en fair chance for at prøve produktet.

    @ Anni, Det er blandingen af andre ting, der gør sig gældende.

    @ Leni, Åh, det lyder også som en plan.

    @ Pernille S, det er jeg også vild med. Mht. dimithicone i Esbjerg-cremen, så 1) Den står uhyre langt nede på INCI-listen og 2) Den risiko hudlæge Leslie Baumann taler om i forhold til tilstopninger er ikke til stede på samme måde, når det gælder kroppen. 3) Det ændrer ikke på, at alle silikoner har et issue med nedbrydelighed. Du kender min holdning, vi har være herfra og til månen med plusser og minusser. Og som nævnt tidligere, så tåler jeg den, når noget er UHØRT godt som cremen her.

    KH Anette

    24/11/2019
  • Pernille S

    Super at høre om Iben’s oplevelse. Tak for det @Iben!
    Jeg kan godt lide hun tager stilling til indholdet i diverse produkter, og netop Dimethicone er et af de ingredienser man finder i Beauté Pacifique’si body creme. Sorry – det er no go for mig… kh Pernille S

    24/11/2019
  • Leni Johansen

    Kære Anette
    Ja, den er skøn! Fed på den lækre måde 🙂
    Jeg købte den efter din anbefaling tidligere på året. Desværre får jeg brugt den forholdsvis lille portion meget hurtigt. Jeg undværer derfor for en periode a-vitamin til kroppen og mikser Karmamejus drøje hope body oil med en almindelig, økonomivenlig bodylotion. Det fungerer for mig 🙂
    Venlig hilsen
    Leni

    22/11/2019
  • Anni

    Den skal da prøves, hvis der er mere effektiv A-vitamin i end i Retin-oil fra The Chemestry Brand.
    Ved du det, Anette?

    Kh Anni

    22/11/2019
  • Iben

    Hej
    Jeg vil også lige give mit feedback på det fantastiske tilbud om gratis behandling til os fra Beautyspace og Sisley.
    En rigtig sød fransk dame i Kgs.Nytorv afd. gav mig dejlig hovedbundsmassage med Revitalizing Fortifying Serum for the Scalp” som skulle stimulere hårvæksten…virkelig skønt!
    Herefter fik mit hår en omgang med Sisleys bud på en Hair Care Oil. Det fik mig til at tænke tilbage på dengang, for mange herrens år siden, da vidundermidlet, den såkaldte hårolie fra Moroccanoil kom frem. Den skulle jeg straks prøve..og stor var glæden, da jeg oplevede hvor flot blankt og sundt mit hår kom til at se ud på et splitsekund. Men tydeligst husker jeg den enorme skuffelse jeg følte, da det gik op for mig at det mestendels var silikone jeg smurte i håret.
    Derfor spurgte jeg til om den olie damen ville behandle mit hår med indeholdt silikone. Det forsikrede hun mig for at den ikke gjorde, og fortalte om alle dens gode ingredienser og egenskaber. Først bagefter, da jeg læste inci-listen opdagede jeg at den allerførste ingrediens i olien var DIMETHICONE.
    Desværre er silikone en genganger i mange af Sisleys plejeproduker, dog ikke shampooen, som jeg fik en prøve med hjem af, og helt sikkert vil prøve. Men det med silikone er jo en smagssag eller måske næsten et religionsspørgsmål. Glæder mig i hvert fald rigtig meget til at prøve..men medmindre shampooen også kan give mig nakke og hovedbundsmassage, må jeg nok indrømme at omkring 500 kr. for 200 ml. shampoo er i overkanten. Det skylles jo hurtigt ud igen, og det må være begrænset hvor meget pleje det kan nå at give.
    Under alle omstændigheder synes jeg det var en super dejlig og ikke mindst luksuriøs oplevelse (det med silikonen kunne jeg jo bare have researchet på, så havde jeg vidst det på forhånd). Et lille wellness afbræk i en travl hverdag. Heller ikke jeg oplevede nogen form for pres overhovedet ift.at købe produkter.

    1000 TAK til Anette og Sisley for denne forkælelsesgave 🙂 🙂 🙂

    22/11/2019
  • Vibeke

    Esbjerg-cremen! Jeg har aldrig hørt det før, men jeg er vild med det!

    Som (tidligere) Esbjerg-pige kan jeg skrive under på, at det bare blæser rigtig meget i Esbjerg. Det kan være sådan nogle vesterhavsvinde, som går gennem marv, ben – og hud. Hvis denne creme kan gøre noget godt for den vintertørre, gennemblæste hud, var det måske værd at give den et forsøg.

    Hvordan adskiller cremen sig fra Beauté Pacifiques gule bodylotion til tør hud?

    22/11/2019
  • Jette B

    Det er en rigtig lækker creme, der giver dejlig blød hud.

    22/11/2019
  • Sanne

    Sjovt, jeg tænkte straks Nivea, da jeg så overskriften. 😉 Tak for tippet, den må prøves til mine vinterknastørre skinneben. Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    22/11/2019

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.