Årets Håndsrækning
Prisen går til et uundværligt makkerpar fra øko-kære Madára, som har opskriften på virkelig bløde hænder. Der er de rette procenter i håndspritten (det vil sige minimum 70), som er hældt på sprayflaske i taskestørrelse – bakket op af en helt af en håndcreme. For med kakaosmør, solsikkeolie og antioxidantkombinationen E- og C-vitamin føles cremen fed, men uden at fedte – også for herrehænder.
VÆRD AT VIDE: I modsætning til håndspritten, så er håndcremen sværere at have med rundt. Omvendt er det rart, når netop en håndcreme ikke kommer i dukkehusstørrelse, men i en 150 ml generøs tube.
Mádara 20 SEC Clean Hands Spray
BAGOM BEAUTYSPACE PRISERNE 2020, læs her.
@beautyspace på INSTAGRAM
FOTO JENS PETER ENGEDAL
CK
Spritten har jeg intet forhold til. Den fungerer som alle de andre… Håndcremen må jeg dog medgive er ganske glimrende. Den suger hurtigt ind og det er vigtigt, meget vigtigt. Til gengæld kan jeg simpelthen ikke døje duften og derfor må jeg desværre indse at den ellers i og for sig så glimrende creme, slet ikke bliver brugt. Det værste jeg ved, er underligt duftende hænder. Så er al mad ligepludselig mindre velsmagende.
Anette Kristine Poulsen
@ CK, 1000 tak for dit indspark og for at dele din erfaring. Det er så spøjst med dufte, fordi det der er grumt for den ene er himmelsk for den anden. Jeg er netop glad for den meget svage duft i håndcremen – og set flere mænd smøre sig gladeligt ind. Du har fuldstændig ret i, at noget, hvor man ikke bryder sig om duften, ja det bliver ikke brugt. Og herlig observation med maden. Du har ret. Stor hilsen Anette
Eva B
Bestilte omgående flere af Madaras håndcreme til min mands altid vinterramte hænder, første gang du anbefalede den. Han har derfor brugt den flittigt de sidste par måneder, men han synes ikke at den gør en forskel. Han har ellers smurt godt og meget, men hans kuldeeksem har allerede nu givet ham dryssetør og sprukken hud på hænderne. Han synes slet ikke, at han har haft effekt af de to Madara cremer, han allerede har tømt. Mærkeligt nok.
Så jeg har just købt Ecookings håndcremer i stedet. Dem er han mere glad for.
Anette Kristine Poulsen
@ Eva B, Ecooking laver også virkelig gode håndcremer, så jeg forstår godt, at han er glad for dem. Har han prøvet ‘opskriften’ med plasthandsker på hænderne i en times tid (du husker fra marts/april?).
Stor hilsen Anette
Jette B
Yes, så enig, jeg elsker det makkerpar
Anette Kristine Poulsen
@ Jette B, Tak for dit indspark! Stor hilsen Anette
TINE OLSEN
Dét er jeg absolut enig i – både i at den er super lækker og svær at have i håndtasken 😉
Derfor står den på mit skrivebord på kontoret, så den er nem at række ud efte, når hænderne er tørre/irriteret efter mange gange afspritning og håndvask. Flere at mine kolleger er også blevet “smittet”. Først lånte de af mig …. nu har de selv fået købt en.
Duften kan man også blive afhængig af 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Tine Olsen, Haha, ja det er hurtigt at lokke andre med, hvad man har stående på skrivebordet. Stor tak fordi du deler din gode erfaring. OG kollegaernes. Mange hilsner Anette