Årets andet dilemma: tyndt hår

Ninia skriver: ‘Jeg vil gerne vide, hvordan man kan få et tykt hår, når man er født med et, der er tyndt og fint.’

Kære Ninia,

Uden at være flabet, så svarer dilemmaet til at ønske sig lange ben, hvis man er født med korte. Og så alligevel ikke. For der er faktisk mere at gøre, end tilfældet er med benene, hvor det jo kun er høje hæle og et par tøj-tricks, der kan levere ekstra centimeter.

Se her hvad hårekspert og chefbehandler Anneliese Toft-Brander fra Hårklinikken siger:

‘Man kan ikke ændre på sit DNA, og er man født med et tyndt hår, kan det ikke blive tykkere. Dog oplever jeg mange, som har haft tyndt hår i adskillige år men glemt, at de engang havde tykkere hår, og dem kan vi godt hjælpe med vores tips og hår-ekstrakt.’

Hvis du sidder og tænker, at det lever hun jo af at sige, så har du ret. Men. Måske husker du, at jeg er i et testforløb med det pågældende ekstrakt, og nej, jeg har ikke bemærket tykkere hår, men jeg er stoppet med at fælde som i helt stoppet. På snydekontoen er der meget at hente – især hvis du er okay med at bruge produkter, der indeholder silikone. Jeg ved, at Søren Hedegaards yndlingsprodukt til at skabe kraftigere hår er Gun-Britts Volume Booster, og så er der jo disse tricks.

SNUP TIPPET: Den klassiske Elnett-spray er blandt mine favoritter, hvis anstrengelserne skal holde i længere tid uden at ende i et stivnet look.

ER DU NY LÆSER PÅ BEAUTYSPACE? SÅ KAN DU FÅ HUDEN I EN GRATIS HUDTRICK-GUIDE. Det kræver faktisk ikke så meget at få flottere hud – uanset alder. Jeg tror i al beskedenhed, at du vil få underholdende inspiration og fif i hudtrick-guiden, som du får gratis ved at hooke op på Beautyspace her.

@Beautyspace på INSTAGRAM 

13/01/2014
Så pænt at det gør ondt
16/01/2014
Jeg holder fast

Kommentarer

  • @ Birgitte B og C – Mange tak for tip.

    @ Lisalise – Læg gerne dine links på bloggen. Det er nemlig interessant hvad du har researchet.

    @ Tanya – Det er sikket mig, der er langsom, men hvilket serum?

    @ Pia Ø – Fantastisk at du oplever det samme. Tak fordi du deler.

    @ Anette W – Vi må snart lave en hårkonkurrence.

    @ SusBruun – Det glæder jeg mig også rigtig meget til. Dit dilemma er noteret.

    @ Charlotte – For at være helt ærlig, så holde jeg en pause. Har glemt dem lidt, men skal op på hesten i gen.

    @ Nanna S – Det sjove er, at man ikke opdager, når det stopper. Man er kun fokuseret på det, når det står på.

    @ Christina Hansen – JA, lidt shampoo før vand og dilemmaet er noteret. Glæder mig meget til den 30/1, og jeg kan love dig for at jeg ser meget almindelig ud.

    @ Christina Thomsen – Det er hormoner, ingen tvivl om det. Men jeg kan anbefale Hårklinikken.

    @ Dorte – Dilemma noteret, og mange tak. Glæder mig meget til vi ses til foredraget.

    @ Gigi – Mange tak for dit dilemma, det er kærligt noteret.

    Stor hilsen Anette

    17/01/2014
  • Tanya

    Jeg tilslutter mig ønsket om at du kigger nærmere på dilemmaet om talgknopper i ellers tør hud. Jeg har så oven i købet frygtelig mange ‘blackheads’ (hvad hedder de egentlig på dansk – hudorme (ækelt ord) er vel både de lyse og de mørke af slagsen) som INTET kan få helt væk (heller ikke dybderens hos kosmetologen – det er kun det mest overfladiske lag der kan presses væk, og de kommer lynhurtigt igen).
    Du bliver jo løbet over ende med forslag, søde Anette 🙂

    17/01/2014
  • Gigi

    Hermed mit bidrag til “dilemma-kassen”:
    Min hud er i bogstaveligste forstand en blandet fornøjelse, og når jeg prøver at typificere huden, bliver jeg altid forvirret, for jeg synes simpelthen min hud er “det hele”, med undtagelse af normal!
    Så ved jeg jo godt, man skal tage efter det, der er mest dominerende, men det er godt nok svært at udpege, synes jeg. Min hud er således både tør, slap og fedtet (fedtet primært i T-zonen), og til tider virker den også meget sart, dvs. at jeg nogle gange kan opleve, at det bider lidt, selv om det så “bare” er ren kokosolie, jeg smører på.
    Jeg er også klar over, at olie ikke som sådan giver fugt (men er med til at holde på den), og netop det med at tilføre huden fugt, synes jeg er vanskelig.
    Dilemmaet kommer til udtryk ved, at når jeg en sjælden gang bruger makeup, så oplever jeg, at det langsomt sejler af mit ansigt igen. Ja, jeg kan ikke beskrive det bedre. I løbet af nogle timer begynder det at svie helt tosset i mine øjne, og det er ret tydeligt at mærke, at det er fordi, der løber noget ned i øjnene på mig; det må jo være foundation og mascara i en skøn blanding. (Det mærkelige er, at min hud ikke umiddelbart ser fedtet ud, med undtagelse af næsen.)
    Af samme grund har jeg helt opgivet at bruge øjenskygge og eyeliner, for det sejler næsten af, før jeg når ud af døren. Har forsøgt mig med en primer, men eneste resultat blev, at det så var primeren, der lagde sig som en fedtet streg hen over øjenlåget!
    Problemet handler jo som sådan ikke om makeup, men derimod det lærred, det skal ovenpå.
    Så i bund og grund handler mit dilemma vel om at finde ud af, hvilken hudtype jeg skal operere efter, og dernæst hvilke produkter, der kan hjælpe huden i balance.
    Jeg er for nyligt hoppet med på LCHF-kosten; dog ikke 100 % fanatisk, men jeg har i hvert fald skåret drastisk ned på kulhydratindtaget, og jeg havde selvfølgelig en lille drøm om, at det ville kunne ses på min hud, men den ser bare lige træls og ubalanceret ud som altid.
    Jeg længes så meget efter at få min hud i balance; gerne med få, men gode produkter, og – hvis det er muligt – “beyond low-budget”, da der lige nu er mindre end lidt at rutte med. Men ellers et hint om, hvad der er bedst/vigtigst at skaffe først, så kan jeg altid supplere op henad vejen.
    Håber du kan komme op med et forslag, for jeg er da godt nok træt af mit spejlbillede lige nu!

    16/01/2014
  • Dorte

    Hej Anette. Mit spørgsmål her intet med hår at gøre, men er et dilema, som jeg håber du kan hjælpe med :-)Ved du hvordan man slipper af med tørre øjelåg? Nu har jeg i en lang periode døjet med tørre øjenlåg – hvor huden ligefrem skaller af. Så har jeg brugt eight hour creme om natten, med det resultat at jeg er svulmet op næsten helt ned til midt på kinderne – ikke særlig kønt syn – men så tænke jeg at du måske kender nogen, som du kan få et fif fra. Og mit sidste spørgsmål går på, at jeg på et tidspunkt har læst at du har anbefalet en speciel lækker og god face mist, men jeg kan finde det på bloggen – kan du hjælpe? På forhånd tusind tak Guru – vi ses i Skørping 🙂

    16/01/2014
  • Christina Thomsen

    Har dine kontakter mon noget at sige om et beslægtet emne, nemlig hårtab i forbindelse med amning? jeg har ganske vist læst mig til, at det ikke skyldes amningen som sådan, men det er jo i den periode, det rammer. jeg tabte vel nærmet 1/3 af håret. Det kom tilbage igen, heldigvis, men i en lang periode var jeg virkelig tyndhåret og blev overrasket over, hvor hårdt det ramte mig på forfængeligheden! Min frisør solgt mig shampo og serum fra Davines mod netop dette, og selvom det var dyrt havde det ingen virkning overhovedet. Nu har jeg næste barn på vej, så hvis jeg på nogen måde kan forberede mig på anden runde hårtab, hører jeg gerne et par fifs 🙂

    KH CHristina

    16/01/2014
  • Christina Hansen

    Jeg er faktisk ret glad for, at susbruun fik taget hul på dilemmaet omkring talgknopper. Fik ikke fortalt i første omgang, hvor MEGET det egentlig plager mig. De er det første, jeg bemærker, når et spejl nærmer sig og selvtilliden daler for hver gang.
    Jeg havde lykkeligt glemt alt om dem, da jeg bestilte billet til foredraget d 30/1. Men nu er jeg virkelig i tvivl, om jeg er smuk nok i betrækket, til at skulle tilbringe to timer i selskab med cremen af lækkerhed.

    15/01/2014
  • Christina Hansen

    Jeg er desværre åh så enig i det dilemma, som susbruun beskriver. For ca. 5 år siden, da jeg var 37, begyndte jeg at få de her sørens talgknopper på kinderne. De er umulige at slippe af med, selv om jeg tilfører fugt med fugtserum, olie og fugtmaske 2 gange om ugen. Jeg har hørt, der skal laser til?

    Tykt, sprødt og evigt tørt hår er vi også flere, der døjer med. Har endnu ikke haft mod på at prøve kuren med banan, olie og æggeblommer. Hvordan vaskes den ud? Er det ikke noget med shampoo før vand? 🙂

    15/01/2014
  • Stoppet med at fælde!? Det lyder da helt fantastisk 🙂 Troede slet ikke at det var muligt…

    15/01/2014
  • Charlotte

    Hej Anette. Tager du stadigvæk Imedeens tabletter til hår/negle – og er du glad for dem ? Charlotte

    15/01/2014
  • susbruun

    Havde helt glemt eddike tippet og hjemmelavet hår kur..vil prøve det til mit tykke og tørre hår..
    og så lom jeg lige i tanke om et dilemma..milier..som er talgknopper primært i den tørre hud…midlerne til at få dem væk er enten meget skrappe eller/og sindsyg dyre uden nogen fornemmelse af at de virker.
    Og så ses vi den 30. Januar..glæder mig meget…..

    15/01/2014
  • Anette Waaben

    Har problemer med håraffald og tyndt hår. Vil gerne vinde de her lækre produkter….det kunn e jo være

    15/01/2014
  • Pia Ø.

    Jeg har brugt ekstrakten fra Hårklinikken i næsten 3 måneder nu og kan helt klart mærke en positiv forskel på mit hår OG fælder ikke mere. Kan klart anbefales.

    15/01/2014
  • Tanya

    Kære Anette
    Fortæller du ikke lidt mere om dine erfaringer med serummet?
    Og så var det da også særdeles nyttigt at genlæse kommentarsporet fra indlægget om Hårklinikkens og andres hårforbedrende serummer. Havde glemt både eddiketippet og B-vitaminerne (aner ikke om jeg mangler dem, men har jo også skøre negle, så måske?).

    15/01/2014
  • Marie Rasmussen

    Melder mig også som fan af Gun-Britts Volume Booster!

    15/01/2014
  • Jeg har gode erfaringer med koffeine– 🙂

    15/01/2014
  • C

    Jeg har god erfaring med den nye Volume texturizing spray fra L’Oreal (den lilla/orange ting, du lige kan skimte på nederste billede i venstre hånd). Den er tilsat lidt micro powder, som giver løft (og mathed) til håret. Den er i øvrigt på tilbud lige nu i Matas til næsten halv pris. 😉
    Et andet tip til løft af håret:
    Ofte synes jeg sprays lægger sig mest ovenpå og dermed får håret til at klaske hurtigere. Jeg gør derfor ofte det, at jeg sprayer en god mængde ud i håndfladen, fordeler det i begge hænder, hvorefter jeg kører håndfladerne “ind og op under håret” og løfter det – håber det giver mening? 😉

    15/01/2014
  • Hårpudder kan hjælpe til at booste selv det fineste hår. Det har jeg god erfaring med 😉

    15/01/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Maja – Mange tak for dit dilemma, som jeg lige havde noteret og lagt i ‘dilemma-bunken’ – men se så lige, hvem der kom på banen med et genialt fif. @Frederikke – 1000 tak. Behøver jeg sige, hvorfor jeg er så vild med blogging. Sikke et forum at være en del af.

    Stor hilsen Anette

    15/01/2014
  • frederikke

    @Maja: Jeg ved, hvad du taler om. Jeg har arbejdet som negletekniker og problemet deler du mange flere, end du aner. Du er inde i en ond cirkel m al den rensen negle. Hver gang du renser, ridser du neglen en smule på bagsiden, således at skidt og støv nemmere sætter sig fast under dem. Den eneste kur er nok, at rense neglene skånsomt m en træpind omviklet m tyndt vådt vat. Rens kun en gang om dagen og lad det ridsede område vokse ud. Imens kan en lak jo anvendes i overgangsperioden. Håber dette råd kan bruges. Kh F

    15/01/2014
  • Maja

    Hej Anette

    Jeg ved ikke helt om dette emne gør det ud for et dilemma – men måske du har plads til at sige noget klogt om det engang …

    Min udfordring er mine negle – som næsten altid er beskidte eller ser nussede ud. Jeg har ellers sunde og stærke negle. Jeg renser dem med en neglerenser i plastic; det virker naturligvis bedst efter bad eller håndvask, når snavset er blødt op. Der er dog også tit noget, der sidder godt fast. Så føler jeg, at jeg kan skrabe og skrabe på indersiden af neglen, og hele tiden kommer det er lag et eller andet med. Det gør ingen forskel, om mine negle er lange eller helt kortklippede.

    Det er det hvide, der ser snavset ud – og der sidder selvfølgelig også noget, når jeg renser dem. Synes bare, at de meget hurtigt bliver grimme at se på. Det er ikke langt op ad formiddagen, før jeg synes, at de trænger til at blive renset. Jeg arbejder på kontor, så det er ikke jobbet, der er skyld i de beskidte negle.

    Jeg har ikke lyst til at gå med neglelak til hverdag, så den løsning duer ikke.

    Jeg bed negle som barn, så mine negle “slipper” huden et lille stykke nede på fingeren.

    Håber, jeg ikke er den eneste, og at du har et godt råd.

    Kh. Maja

    P.s.: Jeg er en af øko-flipperne 😉

    14/01/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.