Blær plus en gave. Så er du advaret

læserarrangement_Beauty.indd

Hvorfor giver du den ikke mere gas på bloggen med bogen?, spurgte Trine forleden.

Ja, om jeg fatter, hvorfor du ikke fortæller, at den fire uger i træk har pyntet på bestsellerlisten i Berlingske (to gange som nummer ét), forsatte hun.

Øhhhh. Jamen fordi jeg synes, at jeg har nævnt bogen. På bloggen. Og at jeg ikke vil ramme nogens kvalmegrænse.

Men.

Lad os nu drømme om, at du har det som Trine, så vil jeg springe ud i to ting: 1) Lægge én af de fine anmeldelser på bloggen, og 2): Sørge for, at der er ekstra godt til hænderne for dig, som vil bladre i en nyindkøbt bog (faktisk er det udtørrende i sig selv for hænderne at røre ved papir).

KATRINE HERTZ MORTENSENS ORD OG DOM:
Hvorfor har jeg Anette Kristine Poulsens Superhud liggende sammen med Steinbeck? Jo, selv om jeg er et rationelt menneske, og selv om jeg hverken tror på dameblade eller himmelnissen, så må jeg erkende, at når det kommer til skønhedsprodukter, rammer jeg en fornuftens Bermuda-trekant. Jeg vil gerne være ligeglad, men jeg er lige så forfængelig som den næste dåse, og alt med “wrinkle-erasing” eller “anti-age” får skamløst min ufortjente opmærksomhed. Anette er den eneste, der dissekerer verdens største bullshit-branche og med få, overordnede pointer gør det enkelt at afskille indhold og indpakning. Der er læst på sagerne, der er talt med eksperterne (ikke fra disken i Matas, men egentlige professorer) og der er udstukket retningslinjer til forskelligt ambitionsniveau. Det er faktisk kaloriefyldt og interessant læsning.. Og så om skønhed? Ret imponerende.

SNUP GAVEN: Når du hurtigt klikker bogen hjem her, følger der en fin 30 ml håndcreme med fra Rudolph Care.

09/10/2015
No bullsh*t beauty live
12/10/2015
Ellen Hillingsø ved, hvad der skal til

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Luise – Tak for din søde besked. Hvis bloggen er noget for dig, vil bogen også være det. Der er et særskilt kapitel til rødmeramt og sart hud med specifikke tips. Jeg håber, du vil kunne li’ den.

    @ Anna – Du kan kaste dig over alle de 3 anbefalinger (ikke samtidigt), men jeg vil stærkt fraråde receptudgaven som det første.

    Stor hilsen Anette

    15/10/2015
  • Luise

    Kære Anette
    Din bog lyder utroligt spændende, – Men, inden jeg begiver mig ud i et køb, så har jeg lige et spørgsmål som jeg håber du kan svare på..
    Jeg har børneeksem og allergi/overfølsomhed overfor parfume m.m. derfor er min hud meget sart og det er begrænset hvad jeg kan bruge af produkter.
    Er din bog/dine råd også henvendt til mig?
    På forhånd tak, – også for en fantastisk blog!
    Kh Luise

    15/10/2015
  • Sofie

    Kære Anette
    Fantastisk bog!

    14/10/2015
  • Anna

    Tak for en skøn ny bog Anette:) Jeg er i forvejen lidt af en hud-sundheds-og skønhedsnørd, så jeg troede egentlig ikke at der var så meget ny viden at hente i din bog, men det var der!

    Jeg har sart/sensitiv hud og vil gerne købe en creme eller en serum med A-vitamin i. Jeg kan bare ikke finde ud af hvilken en jeg skal vælge: En af dine to anbefalede A-vitamin serummer, din anbefalede A-creme eller en A-vitamin creme på recept. Hvilken en tror du at jeg får den bedste effekt af ift. for meget sol, rynker og rynkeforebyggelse?
    Kh Anna

    12/10/2015
  • @ HeLene – Stor tak Helene. Det var en hudlæge, der for nylig tippede mig om det med at blive ‘bladre tør’.

    @ Julie – Den fås også på biblioteket.

    @ Marie Rasmussen – Det er jeg glad for.

    Stor hilsen Anette

    12/10/2015
  • @ Pernille S – Hvor ER jeg heldig med ambassadører som dig. Tak.

    @ Helle R – SÅ fint sagt: ‘Vi forventer, at alt det, vi ikke er tilfredse med, forsvinder’. Og det ER jo netop urealistiske forventninger.

    @ Mette Lene – Stor tak. Brug en fugtundertrøje, fx. serum fra Nilens Jord toppet med en creme med gode fedtstopper, fx. Jurliques Multi Correcting Day Cream.

    @ Birgitte B – Mange, mange tak.

    Stor hilsen Anette

    12/10/2015
  • @ Anette Ravnested – Håber, du bliver glad for den.

    @ Anja W – DEJLIGT at være en fødselsdagsgave.

    Stor hilsen Anette

    12/10/2015
  • Anette Ravnested

    JUBIIII – så har jeg endelig fået købt din bog. Glæder mig så meget til posten kommer med den i løbet af ugen :-).

    11/10/2015
  • Anja Woeller

    Super flot! Jeg er saa heldig at have faaet bogen i foedselsdagsgave – med posten til NL. Glaeder mig meget til at laese.

    11/10/2015
  • Pernille Sparsø

    jeg tåler både morgen- og aftenkvalme! Bogen kan ikke fremhæves nok. Så når Anette er for beskeden, er det godt vi andre kan træde til. Jeg anbefaler i et væk til alle der gider høre på mig 🙂

    10/10/2015
  • Helle Rick

    INGEN kvalmegrænse herfra. Velfortjent, at din bog er rangeret så flot.
    Dine gyldne ord kan man hverken høre eller læse nok. Hjerne er jo ikke så hurtig mere, og man har det med at glemme 🙂 Jeg tænkte meget over din kommentar med, at man som køber alt for ofte tror der gemmer sig en fejlfri hud i bunden af krukken….hø hø Den har jeg taget til mig igen igen. Jeg forventer jo alt det jeg ikke er tilfreds med forsvinder. Glemmer helt at holde øje med det, produktet rent faktisk gør for huden. God weekend

    10/10/2015
  • Mette Lene

    Den fine anmelsede er SÅ fortjent! Det ER virkelig en fuldstændig fantastisk bog – thumps up til dig Anette Og så lige et enkelt spørgsmål: Kan du anbefale en god fugtighedscreme til tør hud – gerne fyldt med “hurra-ingredienser”? Smil & hilsner, Mette

    10/10/2015
  • Det ER en fantastisk bog. Jeg har lært noget trods jeg er fast læser gennem mange år på bloggen. Kan kun anbefale alle at læse den! Kh Birgitte

    10/10/2015
  • HeLene

    Jeg kunne ikke sagt det bedre selv, end hende Katrine. Velfortjent ros og jeg, jeg smiler bare fordi jeg synes du er så go’ og skøn!
    Og tak for argumentet (for at købe mere cremer) til alle os boglæsere. Nu siger man bare til manden:-selvfølgelig må jeg en tur i maga efter mere cremer, jeg bliver jo så tør af at læse bøger, det må du da forstå!

    10/10/2015
  • Det virker også til at være en spændende bog 🙂 Den må jeg vist hellere lige se nærmere på 🙂

    09/10/2015
  • Marie Rasmussen

    ☺ Rigtig god weekend. Ingen kvalme herfra. Tværtimod faktisk!!!

    09/10/2015

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.