Få det stof, Mads jagter

PhyrisKrukke

Anette!, skrev Mads i en kommentar; det må være muligt at få huden i en god mængde niacinamid uden samtidig at skulle gå i seng med en masse silikonestoffer. Kan du finde cremen, der opfylder det?

N i a c i n a – h v a d f f o r – e n – m i d e tænker du måske om det, der såmænd bare er lavpraktisk B3-vitamin, som i en indholdsoversigt vil hedde niacinamid. Men tro mig. Der er tale om en rising star, som hudlæger, kemikere og andre kloge hoveder er helt oppe at køre over. For det er en meget stabil, multitaskende ingrediens, der ud over at virke ekstra beskyttende mod hyperpigmentering også dulmer rødme og øger hudens fedtsyreniveau, så huden bliver mere elastisk. Det kræver dog et indhold på minimum to procent at få de fordele, så spørg ind til procenterne. Du kan blandt andet se lidt fra det videnskabelige heppekor HER. Udfordringen for mange sarthudede er, at retinol (A-vitamin) og frugtsyrer kan virke irriterende, og her er B3 et hudforbedrende alternativ.

SNUP SÅ CREMEN: I Triple A Retinol Balm fra Phyris ligger niacinamid meget højt på ingrediensoversigten som nummer fem. Produktnavnet afslører, at der også er A-vitamin i cremen, og det er fint, selvom jeg altid er forbeholden med hensyn til at have det skrøbelige A-vitamin i en krukke. For det er umuligt at spå om hvor længe, eller nærmere kort tid, det vil være aktivt. Når det er sagt, så er der tale om en virkelig god smøre, som udover en god portion niacinamid også indeholder hudkærligt lecithin, E-vitamin og squalane.

PS: Vind Bioeffect på Instagrams @beautyspace liiiiiiiiiiiiiiiiiige om lidt.

17/08/2015
Her må ingen springe over
19/08/2015
I chok

Kommentarer

  • Mads

    Fedt, den må prøves!! Tak! 🙂

    19/08/2015
  • @ Marianne Gylding – Hyaluronsyre ER fantastisk til at fugtmætte og tiltrække fugt, men det er ikke hudforandrende. Så der er tale om to forskellige ting i forhold til B3. Jeg har ikke set overbevisende videnskabelig dokumentation i forhold til snegleekstrakt – men det er en del af den store k-beauty bølge.

    Stor hilsen Anette

    19/08/2015
  • Hov igen. Altså WHAT snegleslim- i ansigtet- ej det da for ulækkert, eller hvad Anette?

    18/08/2015
  • Hov hvad skete der nu med hyoleron syren- troede lige det var det nye drug – har ellers kastet mig over alt med dette indhold i håbet om en mere spændstig og fyldig hud.

    18/08/2015
  • Laura Inger Margrethe Andersen

    Ellers kan jeg klart anbefale Benton snail bee high content skin. Benton kan købes i Magasin og på deres hjemmeside, og niacinamid er fjerde ingrediens. Det er et koreansk produkt, som blandt andet bruger filtreret snegleslim, som er en fantastisk ingrediens 🙂

    Ingrediensliste hvis man skulle være interesseret: http://www.cosdna.com/eng/cosmetic_144e172376.html

    18/08/2015
  • Rikke K

    Når nu snakken falder på silikone – kan du så ikke lige fortælle mig hvilken shampoo, du bruger?
    Har fundet ud af ved dagligt at læse din blog at du nøje udvælger, hvad du bruger og qua din vide har mulighed for at gøre det . For noget af det der står på Phyriss hjemmeside er ikke efter din mening ( rens morgen og aften, slibekorn i skrubbemidler mv). Godt du kan guide os!

    18/08/2015
  • Christina hansen

    Uuuuuuhhhhhh!Jeg sidder K L A R ! ❤

    18/08/2015
  • HeLene

    Ja, der er virkelig mange niacinamid cremer med masser af silikone, oil of olay og pudderdåserne. Skønt med en uden!
    Går straks på @instagram og kikker med!
    God solskinsdag til alle!

    18/08/2015

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.