Fyldig frem for stram

 

Dét vil du da aldrig gøre ved dig selv, vel moster?

Sådan lød det fra min nevø på snart 13 år. Han er nu på  Instagram, og selvom det mest handler om fodbold, så er han glad for at følge familiens IG-profiler. Da vi i sidste uge holdt ferie sammen, skævede han ned over mit feed for brat og undrende at stoppe ved et ansigt, der i hans øjne var mærkeligt. Et ansigt, han vel at mærke aldrig havde set før, men som foranledigede hans ledende spørgsmål.

Det er tankevækkende, når selv børn ikke tror på proportionerne.

Noget, der ikke ændrer på de mails, jeg af og til får fra folk, som sammenligner deres ansigtshud med en slatten indkøbspose, hvor fyldet ligger og rasler nede i bunden. Engang tyede de til deciderede ansigtsløft, hvis der var penge til det. I dag er de opløftende metoder både til at betale, mindre farlige og mere naturlige.

Måske.

Jeg fik et par bemærkelsesværdige ekspert-statements i forbindelse med en artikel om emnet til Børsen:

Det var sikkert med en smule modvilje, at den tyske kirurg og medicinske kunsthistoriker Eugen Holländer i 1901 udførte dét, der er blevet kaldt verdens første ansigtsløft. I dag har vores smag ændret sig. For fyldig er blevet det nye spændt op. Frem for at være stram i betrækket, er det sund fylde, der er eftertragtet. Ikke som i spist-for-meget-fylde, men den naturlige trindhed, vi kender fra unge mennesker.

Dermatolog Johan Milling Holk Poulsen fra Hudklinikken på Østerbro kalder udviklingen for tilbage-til-naturen: ”Frem for at ønske sig en opstramning eksempelvis fra et ansigtsløft, som egentlig bare får folk til at se anderledes ud, så har vores smag ændret sig. I dag vil vi gerne arbejde på at se naturligt friske ud”.

Og tager vi ung hud som eksempel, så er den netop kendetegnet ved at være fyldig og ikke lagenstram. Som tiden går og man bliver ældre (hvis man er heldig), så kan fylden  forsvinde, fordi hudens fedtdepoter rykker rundt, bliver mindre og ikke mindst søger nedad.

”Noget, der giver et lidt fladere udseende”, siger kosmetisk sygeplejerske og underviser Else Marie Lissau fra Plastikkirurgisk Klinik i Aarhus. Hun sammenligner fylde med friskhed – og er førende indenfor sit felt i en grad, så hun underviser læger og sygeplejersker i den hurtigste måde at få fylde tilbage – nemlig ved hjælp af såkaldte fillers, hvor det er sukkerstoffet hyaluronsyre, der injiceres ind i huden.

Vær lyshamrende vågen, når nogen kalder fillers naturligt

Her vil behandleren typisk sige, at det er super naturligt, fordi vi i forvejen har sukkerstoffet hyaluronsyre i huden. Og det er her, du skal være lysvågen, hvis du tyr til den slags behandlinger (undskyld, men du kender min holdning). For hyaluronsyren bliver jo ikke bare sprøjtet ind. Den er tilsat samme bindende og hærdende egenskab, som vi kender fra plastik. Ellers ville den ikke kunne blive der i de typisk fire til seks måneder, som resultatet holder.

Det er også fillers (sammen med bl.a. Botox), der hurtigt risikerer at pille ved mimikken og få folk til at se overfyldte ud med eksempelvis for voluminøse kinder. Som var det, min nevø lod sig forskrække af. Uden at jeg havde sagt et eneste ord, ligesom det aldrig er et emne, vi har berørt, da han som sagt bare er 12.

Lissau svarer sådan her:

”Når det sker, er filleren lagt for overfladisk og i for store mængder. Uanset hvor heldig eller uheldig man er, vil fylde fra fillers aldrig kunne erstatte god hudpleje, som er forudsætningen for alt andet”.

Alternativet

Men den er mere end det. For den – din hudpleje – kan også hjælpe med tiltuske sig mere kollagen, som er med at give os en fyldigere, friskere hud. Her er smørbar A-vitamin noget af det, der kan have en lettere strygejernseffekt. For i takt med, at vitaminet øger kollagenmængden, får huden mere fylde og rynkerne fyldes ud – langsomt og i det små.

Som hudlæge Johan Milling Holk Poulsen understreger:

”Det er en hudplejeingrediens, hvor videnskaben ikke er i tvivl. Dén, hvor vi ved, at man ved fast brug får mere kollagen”.

Hans vurdering er, at det er muligt at smøre sig til 10-15 procent mere kollagen, forudsat at du er beskyttet mod UV-stråler, har fire til seks måneders tålmodighed og også kigger på hudens fugtmætning.

GØR-DET-SELV FYLD

• I hudpleje er det især ingredienserne A-vitamin, vækstfaktorproteinet EGF og peptider, der bidrager til mere kollagen.
• Rul med en nålerulle (såkaldt dermaroller), som muligvis kan få huden til at tro, at den er under angreb, og dermed sætter gang i kollagenproduktion. Rulleri vil under alle omstændighed sikre bedre optagelse af det, du smører på.
• Ty til lavfrekvente svagsstrømspulseringer, der øger blodcirkulationen og dermed kollagenmængden. Amazing Space har den eftertragtede strøm-gadget.
• Kostmæssigt gør fiskeolie (omega3), kollagenpeptider som i Imedens tilskud, Beauté Pacifiques La Forte og Smuuk Skins varianter – og selvfølgelig et værn af antioxidanter fra grøntsager – en positiv forskel.

SNUP TIPPET: Nåede du ikke ferie-beautyboxen, så er der landet en lillebitte smule ekstra plus en ny surprise-box her.

@beautyspace på INSTAGTRAM