Her får du resten

Måske husker du de hvasse ord, som satte efterlysningerne i gang med hensyn til resten af Harvard-rapporten. Hvis du har hele fem minutter, så læs med her, hvor jeg bliver bedt om at kommentere. Har du bare ét minut, så lyder konklusionen (ud over fugt og solbeskyttelse) på A-vitamin, A-vitamin, A-vitamin og mere A-vitamin.

Why?

Fordi alfabetets førstedame ligger først i feltet, når det gælder hudforbedring og hudfornyelse. Det vil sige fylder ud og mætter den måske slidte springmadras af kollagen, men også gør noget aktivt for akne (hvis der er tale om A-vitaminsyre). Så det er fuldt fortjent med et kælenavn som strygejernsvitaminet. Så med Harvard og meget andet publiceret dokumentation i ryggen handler det om, hvordan man som cremekok håndterer det skrøbelige A-vitamin – og her har jeg stor respekt for en af de virkelig hard core af slagsen: Dr. Des Fernandes, som står bag A-vitaminspecialisten Environ.

SNUP TIPPET: Lotte, som læser med på bloggen,  skrev sådan her til mig for nylig: ’Jeg er vild med Environ, fordi produkterne holder længe, priserne er gode og både pumpe- og kapselsystemerne er lækre i forhold til konservering og alt det. Jeg kan se, at mine pigmentpletter er blevet meget mindre, og at de små mimiske linjer, når ansigtet ikke er i bevægelse – altså helt stone face – er blevet gevaldigt meget mindre. Men ha altså…de kommer dog igen, når jeg smiler’

NB: Få løsningen på 11-tallerne mellem brynene i din indbakke mandag morgen kl. 8. Den bliver kun sendt ud via nyhedsbrevet, som kan tilmeldes her, hvis du ikke allerede står på listen. I øvrigt samme liste, som er din dør til konkurrencer, anmelderhold, skønhedsevents og attraktive bogpakker med hudgodter.

28/08/2014
Måske skipper vi deodoranten
01/09/2014
Magiske Marokko…eller Taiwan eller deromkring!

Kommentarer

  • den anden Lykke

    Hej Anette,
    Jeg undrer mig over at jeg ikke ser ud til at have modtaget mailen om denne pakke. Jeg har fulgt dig i lang tid nu og jeg tror jeg har modtaget alle andre mails – heldigvis.
    Har du læst dette, om at A-vitamin udsat for sollys øger risikoen for tumorer/kræft? Og i så fald hvad er din holdning til det?
    Jeg bruger kun A-vitamin produkt (Super Booster fra Beauty pacifique) om natten pga. dette. Som kæmpe sidegevinst har den alene gjort at mine negle kan blive lange nu, jeg smører et tyndt lag på hænder og negle om aftenen. Både mine hænder er langt pænere nu og så har jeg lange negle, uden at skulle kæmpe for at de ikke flosser og ikke kan tåle noget som helst. Det er helt fantastisk.

    http://www.ewg.org/2014sunscreen/the-problem-with-vitamin-a/

    Tak for en super blog.
    Sensommerhilsener fra Lykke

    05/09/2014
  • Lotte

    jeg har modtaget pakken med Environ cosmetic roller-cit…men hvor køber man det særlige rensemiddel, Roll-cit cleaning solution ?

    Hilsen Lotte

    03/09/2014
  • Anette Kristensen

    Hej Anette. Tak for dig og din fantastiske blog

    02/09/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Annika – Du har bestemt ret at der er andre med samme nålestørrelse og jeg anbefaler også andre, når det eksempelvis gælder A-vit. Men jeg er generelt meget tryg ved Environs tilgang og baggrund for at have med både Avitamin og kosmetisk ‘rulning’ at gøre. Bl.a. er de tilkoblet en ‘A-vitamin overvågning’, der fra uafhængig side sikre at det skrøbelige vitamin ikke bliver inaktivt. Stor hilsen Anette

    02/09/2014
  • Annika Poulsen

    Hej Anette,
    Kan du uddybe lidt mere, hvorfor du anbefaler Environ fremfor andre.. jeg er med på hvorfor du anbefaler en nålstørrelse på 0,2 mm – men hvis andre også kan levere dette, er det så ikke lige så godt? Jeg mener, basalt set er det så ikke “bare” nåle i bestemt længde monteret på rulle, det lyder jo ikke som rocket science, i mine ører.
    Men jeg hører gerne mere, hvis der er noget jeg bare har misset 🙂
    Mvh. Annika

    02/09/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @Christina – Jeg anbefaler et kurforløb, når der er tale om receptpligtigt Avitaminsyre-creme.

    @Anna Skyggebjerg – 1000 tak fordi du deler erfaringen.

    @Carina C – Der ER udførlig instruks med Environs, og så længe der er tale om 0,2 mm mikronåle, der kun prikker til hornlaget er det okay. Hvis du føler dig usikker så book endelig en tid hos en dygtig hudspecialist og få det vist.

    @Anja S – Åh, hvor træls. Jeg kan dog fortælle dig, at alle bogpakker var væk på få timer. Kommer igen.

    @Pernille – Jeg vil anbefale trykpunktsmassage (+ drenage). Bor du mon i Københavnsområdet, for hvis ja, så book tid hos COMPLETE ME, Daniela Fraser – hun kan demonstrere.

    Stor hilsen Anette

    02/09/2014
  • Carina C

    Kære Anette
    Jeg er 51 år, i overgangsalderen, og jeg har en meget tynd hud, ( – dog ikke i t-zonen), og skal f.eks. passe på kar-sprængninger o.lign. Jeg er lidt nervøs for at lave “ukontrollerede” skader på mig selv. Tror du, jeg vil kunne tåle at bruge en Dermaroller, og hvordan finder jeg ud af hvordan jeg skal bruge den? Jeg har læst, man helst skal på et lille kursus. Er der en brugsanvisning med, eller kender du et sted, hvor jeg kan finde noget information? Tak for en god blog!

    01/09/2014
  • Anja Svendsen

    Det er snyd. Ikke nok med at tyvene løb med tablets m.m. , men pga spærrede kort kan jeg ikke få fingre i denne måneds beauty deal.
    Øv.
    Men det er der jo ikke noget at gøre ved.
    😉

    01/09/2014
  • Inge

    UNDSKYLD ANNE – du hedder selvfølgelig ikke Anette:O) Navneforvirringen blev lige komplet der. Tak for hjælpen:O)
    Inge

    01/09/2014
  • Inge

    @Anette og Mette – tusind tak for svar. Vi må i gang med det samme:O)Mette jeg vil lige sende dig en mail:O)
    Inge

    01/09/2014
  • Kære Inge,
    Min 13-årige bruger disse Environ produkter:
    Rens: B-active, Sebuwash
    Fugtighedscreme: AVST1
    Creme til når-en-bums-er-på-vej: B-active, sebuspot.

    Nu, hvor Mette har givet mig mulighed for at købe nye produkter, har jeg tillige købt en peelende og dybderensende maske, som jeg oprindeligt blev anbefalet, men ikke ville købe, før jeg var sikker på, at drengen faktisk ville bruge produkterne. Og det viste sig jo, at det vil han meget gerne. Masken hedder Hydrating Exfoliant Masque.

    Held og lykke!

    01/09/2014
  • christina

    Hej mette og anette 😉
    Jeg er stadig forvirret undskyld 😉 jeg har altid forstået at man kørte A vitamin som kur forløb ? Altså lige som man evt gør med aktiv serum AHA og efterfølgende bio effekt ? Men kan man så evt kombinere sin AVitamin med sin bio effekt også ? Kram

    01/09/2014
  • @Christina Kragh – det skal forståes på den måde at stopper man helt anvendelse af A-vitamin, så aftager den positive virkning af A-vitamin gradvist, med normal aldring. 🙂 Håber dette hjælper på dit spørgsmål.

    Mange hilsner
    Mette
    (MBH Derma Supply)

    31/08/2014
  • Pernille

    Hej Anette. Det med øjnene – har du ikke et bud på hvad man kan gøre/smøre på, hvis man som jeg er lidt “udhulet” under øjnene? Jeg har tynd hud, meget tydelige årer og er også lidt rød.. Det har hjulpet en del at skifte til en høj hovedpude, men jeg har stadigvæk “halve rander” som jeg gerne vil forebygge/forhindre da jeg kun er 24. Er det noget du har råd om? På forhånd tak 🙂

    31/08/2014
  • Christina kragh

    Nu jeg igen rund forvirret …må man bruge A vitamin med sin aktiv serum fra akademi klinikken feks el sin bio effekt.?? ..og kan det passe A vitamin kun virker hvis du bliver ved med at bruge det ..altså resten af livet for det var den besked jeg fik da jeg ringede til environ (med mindre jeg har misforstået )

    31/08/2014
  • @Inge – indtil Anne Skyggebjerg vender tilbage med hendes svar – vil jeg tillade mig at komme med mine anbefalinger til din søn 🙂 Environs AVST 1 creme eller AVST Gel (alt afhængig af hvor meget hans hud fedter) sammen med nogle produkter fra Environs B-Active serie. Du skal være velkommen til at kontakte mig på info@mbh-dermasupply.com hvis du ønsker flere oplysninger.

    Mange hilsner
    Mette
    (MBH Derma Supply)

    31/08/2014
  • Inge

    Anne Skyggebjerg:O) Jeg har også en søn, han er 21, der har problemer, og som har haft det i årevis. Han har bl.a brugt Basiron som er noget værre skidt. Det tager farven på håndklæderne!! Så Han og jeg, vil også være lykkelig for at høre hvilke produkter der har hjulpet din søn.
    Inge

    31/08/2014
  • @ Henrik B – Jeg er enig med dig mht. opbevaring.

    @ Charlotte – Jeg er egentlig ikke super religiøs omkring øjencremer. Ofter kører jeg den almindelige hudpleje op til omkring øjnene. Men har jeg god tid, så er jeg vild med øjencremerne fra Nilens Jord, Environ (AVST) og Embryolisse’s kølende stick til øjenomgivelserne.

    Stor hilsen Anette

    31/08/2014
  • @ Anna Skyggebjerg – det er jo HERLIG læsning. 1000 tak fordi du deler. Jeg vil meget meget gerne vide præcist hvilke Environprodukter, der har hjulpet ham. Vil du dele?

    @ Anette – Du kan fint bruge Environ om dagen, men få vejledning til, hvor du skal begynde i deres trappesystem. Du får for meget A-vitamin, hvis din hud bliver synligt irriteret.

    @ Sanne – ;o)

    @ Marianne Gylding – Jeg vil anbefale dig A-vit om aftenen (Environ, BP eller Mølholms receptpligtige) og så et fugtserum toppet med dagcreme med SPF om dagen.

    @ Henrik B – Jeg er også stor fan af både Niacinamid og cocktailen af slagkraftige peptider. Environ har et trappesystem med A-vitamin, som man kan hoppe på.

    Stor hilsen anette

    31/08/2014
  • 1000 tak for kommentarer – jeg vender tilbage søndag. KH Anette

    30/08/2014
  • Charlotte

    Hej Anette. Hvis du skal nævne en god øjencreme – i den lidt dyrere ende (måske en – du selv bruger) ?
    Håber på at høre fra dig… Charlotte

    30/08/2014
  • Henrik Boysen

    Tak for dit svar Mette. Jeg har prøvet produkter med små koncentrationer, og prøvet ikke at bruge det hver dag, men min hud bliver meget hurtig tør af det 🙁
    Der findes sikkert produkter derude med A-vitamin som ville virke fint på min hud, men da der heldigvis findes andre ingredienser derude som også kan hjælpe min hud godt på vej, har jeg indtil videre valgt den løsning. Men mange tak for dit bud 😉 M.V.H. Henrik

    30/08/2014
  • @Henrik Boysen – håber det er ok med dig Anette, at jeg lige blander mig lidt og kommentere her 😉
    Du vækkede min interesse da du skrev at du ikke kunne tåle A-vitamin. Er det fordi din hud reagerede efter brug af en A-vitamincreme eller?
    I enkelte tilfælde kan man opleve at huden bare ikke vil tage godt imod A-vitaminet. Dette er fordi vi ikke alle har lige mange receptorer på cellevæggene. Men den gode nyhed er – de kan skabes! A-vitamin kan kun absorberes af hudceller, hvis de har receptorer på cellevæggene, og A-vitamin er en nødvendighed, hvis der skal dannes receptorer.
    Hvis du ønsker at give A-vitaminet en chance, vil jeg anbefale dig at starte meget lavt og langsomt (f.eks. anvende Environs AVST A, C & E Body Oil). Denne kan anvendes som din dag/natcreme. Med tiden vil din hud kunne tåle mere – det kræver blot tålmodighed – but all worth it at the end of the day 🙂

    Mange hilsner
    Mette Bang Hansen
    (MBH Derma Supply)

    29/08/2014
  • Henrik Boysen

    Hvad mener du forresten om A – vitamin produkter på dåse. Jeg har hørt at A – vitamin skulle være noget meget svært og ustabilt noget at arbejde med, så jeg fortrækker altid på tube eller pumpe. Men hvad siger du, Søde Annette 🙂

    29/08/2014
  • Henrik Boysen

    A – vitamin er bare super. Desværre kan jeg ikke tåle det, så jeg kigger efter andre muligheder som blandtandet B3 vitamin og peptide i mine produkter 🙂

    29/08/2014
  • Kære Anette. Skal jeg mon vælge den ovennævnte creme, beaute pacific a- vit. Creme , eller gå efter en hyoleron creme? Du ved jo hvordan jeg ser ud ;-). Kh Marianne

    29/08/2014
  • Glæder mig til 11-tals løsning.
    Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    29/08/2014
  • @ Jette V – blot til din info, sælges Environ ikke på apotekerne i DK 🙂

    29/08/2014
  • anette

    Hej Anette
    jeg overvejer at bruge Environ, men jeg bruger i øjeblikket kun A-vitaminsyre creme om aftenen (fra Mølholm) og er i tvivl om det er for meget for min hud også at bruge Environ.

    Kan jeg få for meget A-vitamin?? eller kan jeg fx bruge Environ om dagen??

    I øvrigt har jeg set at Top-clinic i Vejle sælger Environ.

    29/08/2014
  • Jette V

    @ Anna: De har Environ på apoteket, så vidt jeg ved 🙂

    29/08/2014
  • @Anna Skyggebjerg – dejligt at høre sådan en kommentar 🙂
    Du skal være velkommen til at sende mig en mail på info@mbh-dermasupply.com og så kan jeg hjælpe dig med oplysning omkring en forhandler tæt på dig.

    Mange hilsner
    Mette
    (MBH Derma Supply)

    29/08/2014
  • Min 13-årige lignede en plaget 13-årig indtil for fem uger siden, da jeg forærede ham en tur hos en kosmetolog i Edinburgh, hvor vi var på ferie. Han fik en peeling og en dybderensning og blev udstyret med Environ-produkter. På under 2 uger blev hans hud fantastisk. Han bruger Environ religiøst morgen og aften, hvilket er STORT for en 13-årig, der ikke synes personlig hygiejne er så særlig vigtigt. Ja, han får en bums ind imellem, men han er forandret i forhold til for fem uger siden.
    Nu er den ene tube ved at være tom, men jeg VIL finde et sted at købe nye…

    29/08/2014
  • @Michelle Kristensen – du skal være velkommen til at kontakte mig på 21966488/26171378. Du må også gerne sende mig en mail på info@mbh-dermasupply.com
    Environ kan og må ikke sælges på nettet da det er et professionel hudplejebrand som kræver vejledning, grundet A-vitaminindholdet.

    Ser frem til at høre fra dig.

    Mange hilsner
    Mette
    (MBH Derma Supply)

    29/08/2014
  • @ Christina Hansen – det er spændende at følge dit Codage-projekt. Jeg sidder også sluger alle Insta-updates fra dig. Tak.

    Stor hilsen Anette

    29/08/2014
  • Christina Hansen

    Står vist ikke og mangler produkter!
    Det er toppen af luksus at teste The Serum Collection fra Codage. 🙂 ♥ 🙂

    Alligevel har jeg haft en drøm om at prøve Environ, siden jeg hørte dig rose den til skyerne første gang.

    Jeg står i hvert fald klar ved mailboksen mandag morgen.

    Rigtig god weekend til alle ♥♡♥

    29/08/2014
  • @ Michelle Kristensen – Hvis du kontakter nummeret på det link, jeg har lagt ud, så hjælper de dig. Der kommer også mere Environ fra mig mandag kl. 8.

    Stor hilsen Anette

    29/08/2014
  • Michelle Kristensen

    Hej Anette
    Jeg er rigtig interesseret i at købe Environ produkterne – ved du om de kan købes på nettet et sted?
    Og er der noget galt i at starte med avst5? Jeg bruger nu Beauté Pacifique Medical super 3 booster, som også skulle være rimelig potent i forhold til A-vit og den har min hud ingen udfordringer med at bruge.
    På forhånd tak:-)

    29/08/2014

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.