Regel nr. 1: rutinen og rækkefølgen, der batter
Vi taler alt for lidt om, at hud kan blive bedre med årene. Det er som om, det er indsyet i vores (og alle markedsføringsmenneskernes) bevidsthed, at ung hud er den bedste at stræbe efter, og sådan hænger det jo ikke sammen. Du kan huske det, jeg kan huske det.
Som Beautyspace-læser Signe Andersen skrev:
”Først for meget sol gennem tyverne, så panikken i 30’erne med en masse Botox, fillers, laser og vampire facials efterfulgt af peelinger overgjort i en grad så jeg fik sart hud. Nu i 40’erne er jeg gået all clean efter Hudpyramiden®. Ingen Botox eller fillers (som jeg sjovt nok føler mig for gammel til), men bare afbalanceret, pæn hud med en intakt barriere. Med brug af vaskeklud, få gode sera og selvfølgelig A-vitamin og SPF dagligt.”
At hud vitterlig kan blive bedre med årene, er ikke noget, jeg har fundet på. Det er noget, andre har lært mig. Demonstreret i praksis og dokumenteret i studier. Bevares – jeg kan også se på mig selv, hvad der har hjulpet på forstørrede porer, insisterende rødme og pigmentkoks.
Men ingen skal nøjes med anekdotisk bevisførelse, så derfor – for hvad der svarer til to biografbilletter med popkorn:
BEDRE HUD MED ÅRENE – Videnskabens svar på friskere pænere hud er udkommet på Politikens Forlag i år som resultat af sådan-gør-du-så-det-virker samtaler med nogle af klodens klogeste kapaciteter på området. Hele molevitten er fagligt afstemt med min yndlingsstøttepædagog: professor og hudlæge Christian Grønhøj.
Du får proptrækkerløsningen til forstørrede porer, trin-for-trin rækkefølgen (inkl. mine produktanbefalinger), der vrister dig fri af pigmentkoks og rødmeramt hud og ikke mindst det glatte og beroligende lag, hvis du, som jeg, har overdrevet solbadning for længe og for hårdt. Sammen med kapitlerne:
- Hudens SOS-nummer, når overgangshormonerne raser med gynækolog Christine Felding.
- Husk halsen – den husker stensikkert dig
- Sandheden om kollagen og hvad der virker
- Rens mindre, få mere
- Hvorfor den bedste øjencreme er ingen
- Hvad motion, kuldebadning og faste gør ved huden
- Vind over zombiecellerne (og andre fæle kollagentyve)
FÅ DEN INDEN JUL til gave eller dig selv hurtigst herfra (det er min erfaring). Og er du til smagsprøver, så sker det her.
@beautyspace på Instagram kører kalenderlåger frem til den 24. december. For de heldige typer.
Charlotte
@Anette og &Jeanette jeg har forstået det sådan at hvis vi er tilmeldt nyhedsbrevet fra Beautyspace så er vi også automatisk med i konkurrencen på Instagram
I skal bare huske at se dagens live bio for at se om det er jer der er blevet udtrukket som dagens vinder 🌟🎄🎅🏻
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte, smuk forklaring. Og så snart vinderen har sendt sin adresse (og altså er identificeret), så bliver vinder-slideren fjernet.
Jeanette
Hej Anette W jeg har det på samme måde. Trofast siden start men på en eller anden måde virker det ikke.
Anette Kristine Poulsen
@ Jeanett, julekalenderen kører i stories på min Instagram. Kan du se den?
Anette W
Jeg kan ikke finde din julekalender på insta, selv om jeg følger dig?
Anette Kristine Poulsen
@ Anette W, den kører hver dag i stories på min Instagram. Kan du se den?