Hudlægen om Pernilles sol-elskende hud

Du har sikkert prøvet det med at skulle motivere andre til at komme over på dit hold. Gøre, som du synes er rigtigt. Det er sværere end svært (jeg skal bare sende en tanke til mine børn, som jeg på et tidspunkt bestak med kontanter for at tænde deres svigtende læselyst).

På samme måde er det med filmmesteren og multimennesket Pernille Rahbek. Det er endnu ikke lykkes mig at få hende til at indse, at hun ikke skal være solbrændt af den ægte sol. Alle ord preller af. For Rahbek elsker solen – den rigtige og solariet – hader solcreme, nægter at bruge selvbruner og er samtidig utrolig rynke-irriteret (se med på IG @beautyspace, hvis du vil have syn for sagen). Bevares, hun har også en solstærk hud, er mørkere i hudtonen end eksempelvis mig, smører sig med masser af antioxidanter og langtidssteger ikke i solen. Men igen. Hvad pokker stiller man op med en, der forlanger det umulige Kinderæg: fugtmættet, rynkefri og solbrændt hud?

Til sidst vender jeg mig mod hudlæge Peter Bjerring, som i forhold til Pernille er alt andet end pædagogisk:

”Hør engang. Den adfærd svarer til at gå på restaurant uden at ville betale regningen. For tro mig, den kommer. Det kan godt være, at Pernille er rimelig i huden nu – hun er trods alt kun i 40’erne – men om 10 år, så er der alvorlig payback time. At være solafhængig på den måde er en værdig tilstand at behandle som dysmorfofobi.”

Dysmorforbi er, som du måske husker, den psykologiske betegnelse for et forvrænget selvbillede. Den, der gør, at anorektikere ikke kan se, hvor tynde de er – og soldyrkere ikke kan blive brune nok.

Mig til Pernille: “Nu har jeg overført 2 x 275 kr., så du for min regning kan teste to  gange Vita Liberata spraytan-behandlinger hos klinik Shjè på Østerbro. Er du frisk på at prøve?”

Min erfaring indtil videre er, at Pernille er frisk på alt, så hun tramper afsted på cykel. Fuld af fordomme, fordi hun er blevet spraytannet for 20 år siden. Det var klamt, klistret og ildelugtende, husker hun. Og svært gulerodsfarvet.

Så hvordan var det så? Her får du hendes ord:

“Wow. Kæmpe, kæmpe øjenåbner. Det var så nemt, så langt fra min dårlige erindring. Jeg blev sprayet over det hele (man står der nøgen), og bagefter var jeg helt tør, ingen afsmitning eller noget, der klistrede. Farven er den vildeste, meget flottere på en dybere måde end den, solariet giver. Men jeg blev også pinlig bevidst om, hvor fartblind jeg i virkeligheden er blevet (den der dys-ting lægen taler om). For jeg kunne ikke selv se, hvor brun behandlingen havde gjort mig, selvom jeg fik den mørkeste nuance – det var først, da jeg skulle lægge makeup om aftenen, at jeg kunne se, at min hudfarve var væsentlig mørkere end min foundation. Og det har holdt i 10 dage.”

Så?

“Realistisk er det for mig en kombination af økonomi og tilgængelighed. Hvis nu Shjè lå lige rundt om hjørnet, så jeg ikke skulle fra Frederiksberg til Østerbro, og prisen var en, der matchede mit solkort, hvor jeg betaler 60 kr. for 10 minutter… Men faktisk skete der noget, da jeg gik i solarie forleden … for første gang nogen sinde fik jeg det faktisk dårligt over det.”

JEG VED, AT DER ER ET PAR ANDRE,  der skal tippes om Vita Liberatas spraytan, så her er en landsdækkende liste. Hvem ved, måske kan man få et titurs-kort?

PÅ INSTAGRAM @beautyspace afprøver vi lige nu airbrush foundation, en utrolig nem en af slagsen, når bare lige man har lært at afstandsbedømme. Du vil se, hvad jer mener.

MERE AF BEAUTYSPACE? Så hop med her.

Redigeret af journalist Anneline Højrup

15/09/2020
Meget kan man byde mig, men ikke den her behandling
Indtil jeg fattede, at den er glød-givende
18/09/2020
Undskyld
Sammen med listen over, hvad du måske gik glip af denne uge på Beautyspace

Kommentarer

  • Anette+Kristine+Poulsen

    @ Pernille S, det ER også imponerende. Jeg tror, at det er Vita Liberata, der er særligt gode. Jeg har i hvert fald lagt link til deres klinikken i hele landet, hvis flere vil prøve. Pernille bekræfte to gange, at der ikke var nogen afsmitning.

    @ Sanne, jeg forstår det heller ikke.

    @ Charlotte, der er ikke rigtig nogle undersøgelser, der peger på om det er godt eller skidt. Desværre.

    @ Karen Blum, jeg er helt enig med dig, men erfaring har også vist mig 1000 gange, at det er noget forskelligt, der vægter for os.

    @ Lisa, haha, jeg har det præcis på samme måde. OG dog… kan godt lide, at mine har en anelse farve.

    @ Amaja, det ER også inspirerende!

    KH Anette

    21/09/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Carina Aagaard, haha … ikke rart, når nogen dømmer ens arbejde for humbuk. Så er der kun kærlig massage at øse ud af. Godt, du har så underholdende kunder kære C.

    @ Tina, 1000 tak fordi du deler. Det er jeg glad for. Og ja, regningen kommer. Spørgsmålet er, om det er motivation nok for alle.

    Stor hilsen Anette

    18/09/2020
  • amaja

    jeg er blevet inspireret af alle dem der tør stå ved hvem de er ,jeg har lys nordisk hud og har så svært ved at blive brun og nu gider jeg ikke det ræs mere ,og det har været sådan en befrielse efter jeg tog min beslutning ,kan anbefales .

    17/09/2020
  • Lisa

    Og så er der sådan en som mig, som simpelthen bare har det super duper med min lyse hud! De sidste 5-10 år er jeg bare stoppet med at bruge selvbruner, inden da, brugte jeg jævnligt selvbruner fra Sct.Tropez. Moden har nok også ændret sig en del ang hvor brun man skal være. Jeg kan faktisk slet ikke lide at blive brun i mit ansigt mere, jeg syntes at jeg ser 10 år ældre ud med mørk hudfarve.

    17/09/2020
  • Karen Blum

    Det er jo bare noget, der hævner sig med alderen – at huden bliver rynket og gammel før tid. Så det er noget, der bider en i halen, hvis man vælger ikke at bruge solcreme og holde sit ansigt ude af solen. Personligt synes jeg, at det er torskedumt, men hvis folk gerne vil have læderhud, så må de jo selv om det.

    17/09/2020
  • Charlotte

    Hvordan med rosacea og spray-tan? Er det bedst at undgå behandlingen i ansigtet?

    17/09/2020
  • Sanne

    Jeg kan da slet ikke forstå at de ikke har opfundet et titurskort, da de jo er en form for konkurrent til solcentrene. Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    17/09/2020
  • Pernille+S

    Oplever mange soldyrkere som bliver “fartblinde”. Synes personligt det er smukt huden får en let glød, men så heller ikke mere!
    Undrer mig , når Pernille oplever at den tanningbehandlig hun fik lavet var helt tør med det samme, og ikke smittede af? Har selv prøvet og skulle vente minimum 6 timer inden jeg gik i bad og fik skyllet overskudsfarve af. Synes der efterfølgende var får mange plamager. Så heller soldråber jeg blander i min kropslotion!
    Glæder mig til når den bemeldte solfaktor pille kommer på markedet! Kh Pernille S

    17/09/2020
  • Tina

    Solen føles så skøn og min gud hvor jeg har været brændt a mange gang både den fra sol centerne og udenfor. En dag for 13år+ siden betalte jeg så prisen for mit overdrevet brug 🙁 Kom ud a solcenteret en dag og opdagede to brune skjolder på kinderne. Fu*k tænke jeg, hva det hmm mon ikke det går væk.. Men nej de var kommet for at blive …Alt for meget Sol & p-piller = melasma 🙁 som jeg nu her 13år+ senere må erkende er min evige uønsket følgesvend
    På trods at 10000 vis af kroner på at fjerne dem!

    Så pas på siger jeg bare man betaler prisen før eller siden!

    17/09/2020
  • Carina Aagaard

    Ej men hvor godt Man taler ofte for døve øre, den anden dag havde jeg en til behandling, som mente det hele var noget humbuk – men som synes at massagen var rar :-)))

    17/09/2020

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.