fbpx

Meget kan man byde mig, men ikke den her behandling

Min indbakke blev brandvarm efter i går. Det med porer, der går fra Guuud-havde-jeg-dem til at de bliver synlige og så deciderede lyseslukkere for huden er noget, flere kender til.

Og jeg glemte en væsentlig del af løsningspakken i går. Nemlig dybderens. Måske fordi ordet er forbundet med en ond overraskelse. Første gang man får en professionel dybderens hos en kosmetiker eller en kosmetolog, så tror man jo (jeg gjorde), at der er tale en særlig rensemetode, måske tilsat noget mekanik. Men dybderens er bare det pæne ord for at få tilstopninger klemt ud, og det kan ærligt talt føles som at få næsen vredet af led.

Men lige præcis i forhold til forstørrede porer – og synet deraf, som Beautyspace-læser Camilla levende beskriver i kommentarfeltet i går, så kan en dybderens være med til at gøre en forskel.  Som kosmetiker Carina Aagaard siger: ”Der kan være tilstopninger, der er så hårde, så gamle og sidder så fast, at ingen hudpleje har en jordisk chance, heller ikke salicylsyre”.

Kom det råd i værktøjskassen sammen med gårsdagens opskrift og rækkefølgeguide – og husk også hende her i den sammenhæng, hvis du hører til de sarthudede.

SNUP EN EKSTRA HÅNDFULD TIPS – ISÆR OGSÅ DET SIDSTE:

  • Drop sæber i fast form. Den korte forklaring er, at dét, der gør sæben fast, også er det, der kan virke tilstoppende.
  • Du kan ikke skrubbe dig ud af problemet. Hverken med en skrubbecreme eller en vaskeklud/svamp. Hold derimod øje med peelende og porerensende salicylsyre.
  • Skip aldrig rens om aftenen, for det er bedst at få SPF, silikonestoffer, snavs og fedtstof af ansigtet. Hvis du har tendens til akne, så vask ansigt to gange i døgnet.
  • Hav tålmodighed. De synlige porer er ikke kommet i løbet af natten og vil heller ikke forsvinde lynhurtigt.

@beautyspace på INSTAGRAM 

Coming up: Hudlæge Peter Bjerrings dom af en solafhængig hud (Pernille Rahbæks) … en overraskende løsning, kollagen-artiklen i sin helhed (undskyld, det er fikset nu) og chancen for at designe sin egen Book’n Beautybox.

14/09/2020
Forstørrede porer som stjæler din glød?
 Her er værktøjskassen
17/09/2020
Hudlægen om Pernilles sol-elskende hud
Løsningen kom i den grad bag på hende

Kommentarer

  • Mathilde

    Jeg bruger plastrene fra Purederm, og hvis de sidder rigtigt (kræver at huden er godt fugtet/våd), så kan jeg se masser af urenheder på plastrene bagefter. Derefter gnider jeg næsen godt med Paulas Choice salisylsyre og til sidst niacinamide fra samme mærke 🙂

    18/09/2020
  • ZS

    Hej!
    Kan du anbefale “en Helle Thorup” i København eller omegn. Der er lidt langt til Århus 🙂 På forhånd tak!

    16/09/2020
  • Mathilde

    Hej Anette. Er der en grund til, at du ikke anbefaler (eller nævner) de plastre/strips, man kan bruge til at rense porer på næsten/hagen/panden? Jeg synes selv, de virker mindst lige så godt som når kosmetologen vrider næsen af led, og derudover slipper man jo også for smerten 🙂 Jeg bruger dem ca en gang om måneden + niacinamid og salicylsyre til daglig og synes ikke jeg har tydelige porer.

    16/09/2020
  • Karina

    Kan du anbefale gode salicylsyre-produkter? Gerne sera og tonere (eller hvad de hedder)

    15/09/2020
  • Mariannegylding

    Helt kort, findes der A vitamin sera der er lige så god som environ a-vitamin serum,jeg skal til step 5, men det er så dyrt. Og, forskel på Hyaloronsyre syre, hvilke mærker laver noget der trænger dybest? På forhånd tusind tak Anette.

    15/09/2020
  • Anne+-+Sofie+A

    Hvis sæbe bar er No good så må det vel også gælde de der hår shampoo bar der reklameres så meget for, af samme grund viger jeg tilbage for dem ?

    15/09/2020
  • Sabine

    Hej Anette

    Artiklen er nu synlig, men desværre ikke mulig at læse selvom man er oprettet. Vi skal betale for adgang lige til den artikel.

    Bedste hilsner

    15/09/2020
  • Lene Jespersen

    Når man så er nogenlunde i bund med de “de mørke porer” så er PH Formula’s E.X.F.O rigtig god 🙂

    15/09/2020

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *