Hun er for vild

Komiker, danser, tv-vært, skuespiller, model, hot hustru og nu også beauty-forfatter. Christiane Schaumburg Müller  er lige så energisk, lige så hæsblæsende og lige så ambitiøs, som de her syv kasketter vidner om. Samtidig er hun et sødt, sjovt og ordentligt menneske, (hvis du spørger mig).

Jamen hva’ forstand har hun på at skrive en skønhedsbog?, blev jeg spurgt over en kop kaffe i Aarhus for nylig. Det har jeg ladet damen selv svare på:

Nu skal ingen kimse af, at mange nok ikke kender min baggrund indenfor dansens og makeuppens verden. Hvor skulle de ane det fra. Men jeg er fra en visuel kreativ verden, og har siden jeg var 15 lavet shows og sminket mig selv – det gør jeg i øvrigt stadig, også til rød løber. Jeg har lavet looks (makeup og hår) til sceneshows, og også lagt makeup på andre i den forbindelse. Makeup er en kunstform, der oparbejdes via passion og øvelse. Og jeg har begge.

Du har ikke haft nogen ghost-writer på. Hvad har været det sjoveste ved at skrive bogen?

Det sjoveste har været processen – vejen mod målet. Jeg er i den grad blevet grebet af at sidde ved tasterne og bare skrive derud af. Fordybelsen i de mange personlige anekdoter og fortællinger har gjort bogen til en mindre rejse for mig.   

Og det værste?

Det var at disponere tiden, holde fokus og ikke mindst strukturere indholdet i forhold til skriveprocessen og billederne. Min manager Sandie hjalp med styringen af projektet, for selvom jeg har læst projektledelse på uni, så shit altså, når man står med sig selv som kandidaten.

Min mening: Det er en gennemarbejdet, personlig og meget konkret bog, hvor du får direkte DIY-how to-opskrifter, produkt-hits og tested&tried faldgruber. Med vægt på hår & makeup og serveret let og lækkert. Uanset om det er franske fletninger, eller hvordan man med makeup taber 2 kilo i ansigtet. Bogen udkommer i morgen på People’s Press.

SNUP TIPPET: Eller omvendt, for på bogmessen den 10. november kl. 10.30 på mit forlags stand (People’s Press) har jeg en åben snak med fru Christiane. HVAD synes du, hun skal spørges om?

NB: Jeg er ved at pudse sko til aftenens TV2 gallafest, som bliver sendt på skærmen lørdag aften. Har bl.a. en aftale med Lisbeth Østergaard, som gerne vil ’blogges’, som hun skrev til mig. Og jeg tror, det bliver sjovt. I morgen bliver derfor en rød-løber-beauty-tricks-&-tips-dag. Følg med live på @Beautyspace via INSTAGRAM

30/09/2013
Skønhedssport, vindere, stamceller og en fødselsdag
04/10/2013
SÅ sker der noget. Både i Paris og Aarhus

Kommentarer

  • @ Chalotte K – Sorry…Men glæd dig til lørdag aften. Det ER et virkelig godt show.

    Stor hilsen Anette

    03/10/2013
  • CharlotteK

    Ja, Anette, jeg ventede og ventede, men der skete ingenting (eller meget lidt):-) Glæder mig til at se og høre mere om arrangementet – der kommer vel lidt på bloggen efter lørdag, kunne jeg forestille mig.

    03/10/2013
  • Mange tak for jeres ord.

    @ Charlotte K – Der var Insta-forbud fordi det bliver sendt på lørdag. Så det blev lidt småt på den front.

    @ Tanja Maria – Har du fået noget i dag mon?

    Stor hilsen Anette

    03/10/2013
  • Marie Rasmussen

    Sidder her i sofaen i forvasket joggingtøj og en god kop kaffe – og får stress (uden at have det) af at læse om hvor meget Christiane hun magter …. Puha, det er godt nok meget. Respekt for det! Vil du prøve at spørge hende hvordan hun fysisk magter at have SÅ mange jern i ilden?!

    TV2 showet skal jeg da helt klart se. Har sagt til “ham jeg deler fjernbetjening med” at lørdag aften er den MIN!

    Glæder mig så meget til at se og læse om den røde løber i morgen
    🙂

    02/10/2013
  • Rikke

    Åhh – Jeg undres over at nogle mennesker nå så meget! Og synes, det er sejt.

    02/10/2013
  • Dorthe

    Spændende, den bog må jeg da vist have til samlingen.
    Og hatten af for de flotte ord du giver Christiane med på vejen.
    Mht. spørgsmål er jeg temmelig sikker på, at mange af svarerne finder jeg i bogen – fx hvilke produkter der er hendes favoritter.

    02/10/2013
  • Tanja Maria

    Du har virkelig overskud – fedt, at du anmelder andre bøger end din egen (som jo er virkelig god!!).

    I øvrigt, bestilte den fine beautyspace pakke i sidste uge, men har endnu ikke modtaget noget med posten. Ved du hvoor jeg kan henvende mig for at få hjælp til at finde pakken??

    Kh,
    Tanja

    02/10/2013
  • CharlotteK

    Hun virker da som en sød og meget åben person, hende Christiane. Og jeg glæder mig til at følge den røde løber på instagram – hvad tid er det ca.?

    02/10/2013

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.