Hvad gør de selv?

I aftes blev ELLE STYLE AWARDS 2013 afholdt på fornemste vis i Skuespilhuset. Jeg har aldrig set så mange pæne mennesker samlet på ét sted plus presentere lige fra Monte Carlo til Peter Frödin, Anders Lund Madsen og Iben Hjejle. Se med her og haps så ellers ELLE-redaktionens egne party-fif, hvor jeg bad de skønne hoveder her sætte  ord på deres makeup:

Digitalredaktør Mette Marie: Mit fokus var på ren, porcelæns-agtig hud med masser af highlighter, Tromborgs Mineral Foundation, blush og lidt ekstra indskygnings-hjælp til kindbenene. Derudover en bred, flydende eyeliner og en klar lipgloss.

Bedste tip: Nogle gange er det fedt med en rocket makeup til et meget romantisk look, så det hele ikke bliver for sødt. Men nogle gange er det også fedt bare at køre et look helt ud.

Art director Louise: Jeg har fået min gode veninde og beautyredaktør Line Munkholm fra groomroom.dk til at lave min makeup. Den er helt enkel – bare med masser af vipper og flotte røde læber. 

Bedste tip: Netop røde læber gør mig altid i godt humør, så skal der være fest, er røde læber altid mit  hit! 

Redaktionschef Malou: Før den store dag kom der Shellac på neglene og Dove-selvbruner på benene. Makeuppen er uden eksperimenter: Million Dollar Lashes-mascara på vipperne, Bobbi Brown Pot Rouge på kinderne og & Other Stories-læbestift i farven Tissue Pink – alt sammen noget, der holder i timevis, så jeg kunne slappe af og koncentrere mig om at trække maven ind.

Bedste tip: Det er rigeligt udfordrende at skulle have en gallakjole på, så gør som stilikonerne Jackie Kennedy og Audrey Hepburn: Hold fast i noget karakteristisk (for mit vedkommende makeuppen) og lign dig selv – bare i en toplækker udgave.

Skønhedsredaktør Anne P: Min makeup var holdt i farver, der komplimenterede min kjole – selvom den (makeuppen) kom lidt i opmærksomhedskamp med pelsen. Øjenskyggen var varm sølvgrå med en snert af champagne, der gjorde mine øjne en anelse isblå.

Bedste tip: Jeg er stadig til, at man vælger enten øjne eller læber. Det er i hvert fald for meget for mig både at have mørk øjenmakeup og en en farvet læbestift.

Journalist og vikarierende skønhedsredaktør Maria: Jeg har briller, så der skal knald på makeuppen. Fokus blev pæn hud og så ellers  blush i en lidt ’beskidt’ nuance, highlighter på kindben og amourbue, brune skygger på øjenlåget, sort liner, mascara og bryn, der er børstet og tegnet op.

Bedste tip: Jeg er vild med læbestift, men også rædselsslagen for at få den på tænderne under middagen eller at den skal sidde og flagre halvt, så jeg ender altid med den samme wunder-gloss: ’Rouge Allure Nr. 56 Imaginaire’ fra Chanel. 

NB: Se lige hvor jeg har fået lov at kloge mig i dag: http://www.buildingblogs.dk/anette-kristine-poulsen-om-ny-kosmetikforordning-bloggere-ma-bade-anbefale-og-frarade/

VIND!

14/05/2013
Så er der serveret Kinderæg
16/05/2013
VIND!

Kommentarer

  • Det var da et rigtig fin (og klog) indlæg, du har linket til. Jeg er helt enig med problematikken 🙂

    17/05/2013
  • Marie Rasmussen

    Åh var det ikke noget med at ELLE STYLE AWARDS 2013 kom i tv? When When When?

    16/05/2013
  • @ Hulemor – nemlig. Og så humoristisk er den gode Malou!

    Stor hilsen Anette

    16/05/2013
  • Haaa – eeelsker kommentaren om at slappe af mht. makeuppen og koncentrere sig om at trække maven ind 🙂

    16/05/2013

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.