Opskriften fra amerikansk kult-hudlæge
”Så I er lige landet fra Stockholm?” spørger hudlæge Zein Obagi. Vi, min rejseledsagerske Vivi Lollesgaard (ansvarlig for hudpleje & makeup i Kbh. Lufthavn) og jeg, møder ham en fredag morgen i en af hans fire klinikker i Los Angeles til et interview og en action-del, hvor vi skal se ham arbejde. Altså vurdere hud og komme med konkrete anbefalinger – det bliver på min rejseledsagerskes hud. Hende vender vi tilbage til.
Sygeplejersken i receptionen komplimenterer vores hud. ”Sooo healthy,” siger hun og lover, at dr. Obagi er på trapperne. Personalet er kendt for at omtale ham som ’next to God’. Han er kun i klinikken et par gange om måneden, så vi er heldige, fortæller hun. Det skal vise sig.
Vi ryster benægtende på hovedet med hensyn til at være fra Stockholm, men Danmark lader ikke til at ringe nogen klokke hos dr. Obagi. I stedet spørger han retorisk, om vi kender til det værste hudplejeprodukt på markedet. Og nej, det er ikke sololie med faktor to. Det er moisturizers, siger han – altså fugtmættende cremer. Han ligner ellers en, der har fået det rigtige ben ud af sengen.
Der er en forklaring på det med cremerne. ”Jo ringere vi med alderen bliver til at afstøde døde hudceller, jo mere samler de sig på huden og gør den støvet og glansløs. Forestil dig, at du oven på sådan et lag kommer creme, creme og mere creme på. Dag ud og dag ind. Til sidst dræber du hudens måde at fungere på, fordi den er begravet under cremelag efter cremelag,” konstaterer han.
I stedet insisterer han på en videnskabelig tilgang – ja, faktisk en lægelig, fordi han mener, alle lider af kronisk inflammation i huden (typisk akne, rosacea eller solskader). Og før vi bruger tusindvis af kroner på hudpleje, skal der en hudlæge ind over, mener dr. Obagi. Han sammenligner dét at gøre huden klar til en forbedring med et maratonløb: ”Du er nødt til at træne huden, hvis du ønsker en professionel behandling som laser eller peeling. Vi sender gerne folk hjem med en seks ugers protokol bestående af rens, eksfoliering og serumbehandling efter udfordring. Muligvis noget mere for at berolige og fugte efter behov. Og selvfølgelig altid SPF.”
Hans tilgang er efter eget udsagn aggressiv. Han mener, huden bliver en doven fætter. Men at den vil og kan fornyes, hvis fremgangsmåden er rigtig: ”Først diagnosen hos en af vores hudlæger, så bliver du sendt hjem med ovennævnte program, som skal følges nøje, for huden har ingen hjerne,” lyder det.
Og så til det med eksfoliering. ”Når vi ikke får eksfolieret godt nok, bliver huden ru og råber: hjælp mig med at blive fri for de døde hudceller! Og hvad gør vi? Vi pøser creme på og pakker alt det ru ind. Ung hud eksfolierer naturligt, men når den naturlige eksfoliering stopper – og det gør den med alder, solbadning og sygdom – så bliver vi virkelig dårlige til at holde på hudens fugt. Vores såkaldte glykosaminoglykaner svinder, og så har vi altså en tørhed, der kommer indefra. Måden at få dem tilbage på er bl.a. ved at prioritere især A-vitamin i hudpleje.”
Jeg indvender, at der vel også er folk, der overeksfolierer …
”Absolut. Alt overdrevet er jo skidt. Overeksfoliering er aldrig godt. Og ja, hos os anbefaler vi en aggressiv tilgang, men ikke på uforsvarlig vis. Vi har altid fokus på at genskabe barrieren, inden vi tager fat på den seriøse del af hudfornyelsen som laser og peeling,” siger dr. Obagi, inden han vender blikket mod min rejseledsagerskes hud. Og hvad der her sker, kan du se på Instagram under @beautyspace.
SÅ HVAD KAN VI LÆRE AF OBAGI?
- At også hudlæger har forskellige tilgange.
- At hudbarrieren – aggressivitet til trods – også hos Obagi er en prioritet.
- At det med at pøse for meget creme på hud, der trænger til eksfoliering, kan være uhensigtsmæssigt. Noget, kosmetiker Carina Aagaard her til formiddag nikkede genkendende og samtykkende til, da jeg talte med hende om det.
FAN AF MASSAGE: Dr Obagis råd er, at et hudplejeprodukt aldrig-aldrig-aldrig skal duppes på, men masseres ind. Hud må gerne masseres. Og så åbnede og lukkede han munden højt og markant, og forklarede, at den lille øvelse, udført flere gange dagligt forstås, vil modvirke surmunden. Hvis man altså synes, den virker genkendelig.
Dr. Obagi står bag Zo Skin Health, som du finder meget mere om her.
@beautyspace på INSTAGRAM, hvor der ligger klip fra Obagi-besøget under faste opslag og under højdepunkt-stories døbt LA 2022.
Ditte Jørgensen
Halløj igen..
Tak for svar… Anette.
Men mit spørgsmål var nu mere, hvilken specifik solcreme fra Zo Skin Health, som folk i tråden vat så glad for?
Især når man har tendens til skinnende/blank hud.
Mvh
Ditte
Anette Kristine Poulsen
@ Ditte, jeg forstår …. tror du finder de forskellige muligheder inde på deres site.
Ditte Jørgensen
Halløj.
Jeg er meget interesseret i at vide, hvilken specifik solcreme( som ikke får huden til at blive blank) som I har været glade for at bruge.
Kan se at der er flere forskellige at vælge imellem… bla. Enn hvor det er et miks af solcreme og primer??
God cremedag fra
Ditte
Anette Kristine Poulsen
@ Ditte, for et par uger siden havde vi en hel SPF-uge på Beautyspace. Her finder du flere bud på solbeskyttelsescreme, der ikke får huden til at skinne.
Cecilie
Jeg har prøvet forskellige af hans produkter, og de er fine nok. Min hud kan dog ikke tåle alt det skrubberi som hans hud-filosofi går ud på, men hans exfoliating polish ca. 1 gang om ugen eller hver anden uge, til min hud, giver gode resultater. Jeg bliver dog ved med at købe hans Daily Powerdefense-serum, som jeg synes er super god, men ja, også ret dyr. Den må du gerne kigge nærmere på, hvis du har mulighed for det.
Anette Kristine Poulsen
@ Cecilie, jeg er i princippet slet ikke til scrub i ansigtet. Tak fordi du deler dine erfaringer, og jo, vi kommer til at se på nogle af produkterne (har noteret mit dit Powerdefense-serum).
Hilde
Jeg brukte ZO Skin Health i flere år, og produktene er virkelig gode. Men de er også svindyre, så jeg har sluttet. Har lest bøkene til Annette og følger trofast med her, så har lært masse.
Sier meg enig med hun over – solkremen er fantastisk. Jeg prøver og prøver, men finner ingen som er like gode. Jeg får veldig blank hud, og ZO sin solkrem er den eneste jeg ikke blir helt skinnende av.
Anette Kristine Poulsen
@ Hilde, fabelagtigt at du deler din erfaring. Mange tak.
Cornelia
Jeg bruger oil control pads ( 2- 3 ) gange om ugen og solcreme fra ham .
Alt andet fra ham har jeg ikke prøvet , da jeg bruger din a-vitamin creme og Bioeffct Egf essence eller paula’s choice 10% niacinamide.
Solcremen er den bedste , ever .
Så den bliver ikke udskiftet, trods prisen .
Anette Kristine Poulsen
@ Cornelia, jeg forstår dig! Og det er en stor lille lykke, når man finder sit SPF-match. Tak for indspark.
Anette Kristine Poulsen
Kære alle,
jeg smider lige en generel kommentar, for jeg kan se, at der nok opstår et gennemgående emne (selvom jeg med vilje har nedtonet det): Er produkterne, de høje priser værd? Det er først og fremmest svært at svare på, fordi vi lidt er ude i, om en Audi er pengene værd. Hvad der slog mig, og hvorfor jeg har valgt ikke at fokusere så meget igen på produkterne er, at Dr. Obagi udelukkende har fokus på sine egne produkter. Det er selvfølgelig forventeligt til en vis grænse. Men det er også meget amerikansk at sige, at det “kun er mit, der virker”, og det siger han. Langt langt LANGT de fleste af os har ikke mulighed for at betale flere tusinde kroner for et produkt, så derfor har jeg valgt at fokusere mere på hans tilgang. Og der ingen tvivl: I forhold til de før- og efterbilleder Obagi & co. kan vise (når folk professionelt har været i hænderne på dem) ER bemærkelsesværdige. Men lad mig vide, hvis der er noget produktmæssigt vi skal kigge specifikt på.
KH Anette
Sanne H. E.
Jeg er SÅ enig, og synes din tilgang er super seriøs
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, det glæder mig. Han har jo masser at byde på.
Maria
Den der øvelse, du nævner, kan vi få lov at se den??
Sur mund, nej tak
Anette Kristine Poulsen
@ Maria, du åbner bare munden på vid gab og siger ahhh, så ohhh og lukker igen.
Camilla
Er der bevis for at øvelser som denne virker mod sur-mund-looket?
Mvh. Camilla, fan af din A-vitamin-creme 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Camilla, jeg har ikke ledt i forhold til at tjekke hudlægens anbefaling.
Signe
Måske et dumt spørgsmål, men hvis han mener moisturizers er det værste hudpleje produkt på markedet, hvorfor har han så selv lavet moisturizers i sin produktlinje? 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Signe, det han siger er, at mange efter hans opfattelse pakker døde hudceller ind i for meget creme, og så kommer man ingen vegne. Så det er mere forkert brug af moisturizers, han er efter.
Mette S.
Ved du om hans produkter virkelig er alle de penge værd? Har kig på hans “Skin Normalizing System” og en solcreme, men det løber op i ca. 3000kr. Vildt at hudpleje kan koste det.
Vh Mette
Majbritt
Hej Mette – det er også den serie kosmetologen anbefalede mig. Jeg er virkelig også fristet men ja en hamper pris! Jeg er også lidt i tvivl om str/ ml i pakken- er det meget mindre end hvis du køber produkterne enkeltvis…
Mette S.
Hej Majbritt
Præcis de samme overvejelser jeg har. Produkterne i sampakken er noget mindre. Et produkt er fullsize. Tror jeg har snuset mig frem til pakken varer i max 3 mdr.. Tænke tænke…men det lyder til på tråden jeg i hvertfald bør prøve solcremen.
Vh Mette
Anette Kristine Poulsen
@ Mette S, jeg pønser på en artikel om bekostelige produkter, baggrund og gevinst bag. Men det er jo et vildt svært spørgsmål, fordi man også betaler for mærket. Hvem kan kan svare på, HVOR meget mere en Volvo er værd i funktion i forhold til en Skoda.
Majbritt
Hvor pudsigt kosmetologen lige smækkede dette brand op på bordet as we speak. Tror det skal have et nærmere eftersyn – når jeg har brugt alle mine andre produkter op …
Anette Kristine Poulsen
@ Majbritt, brug endelig op. Jeg ved jo, at netop du har investeret i en minimalistisk tilgang, der fungerer.
Signe
Måske et lidt dumt spørgsmål, men hvis han mener at moisturizers er det værste hudplejeprodukt på markedet, hvorfor har han så selv moisturizers i sin hudplejeserie? 🙂